Cebu, Filippinerne, 2017 - Laura og Nina
Page last edited by Laura Ginman (697115) 21/03-2017

Hej Bloggen,

Præsentation

Vi hedder Laura og Nina og er hhv. 25 og 21 år. Vi har valgt at tage på udveksling til Filippinerne på øen Cebu her på modul 6. Når vi ankommer til Cebu, skal vi være i Cebu City i 5 dage. Her skal vi bo på et lækkert hotel og forkæle os selv lidt, inden turen går til Balamban – den lille by vi skal arbejde i. Her skal vi bo på et pensionat, som er eget af en af jordmødrene på hospitalet.

 

Foto

 

Ansøgningsproces

(Overvejelser, bekymringer, glæder, forberedelser inden afrejse)

Vi har valgt at tage på udveksling, fordi vi følte, det var en ”once in a lifetime”-mulighed. Det var oplagt var os at tage af sted på modul 6, da vi rigtig gerne ville opleve de andre klinikmoduler herhjemme, og vi desuden følte, at det ville blive sværere og sværere at opfylde læringsudbytterne, jo længere på uddannelsen, vi kom.

Grunden til vi valgte at tage på udveksling til netop Filippinerne, var hovedsagligt for at opleve en stor kontrast ift. det vi er vant til hjemme i Danmark. Vi ville gerne opleve en helt anderledes kultur og natur end i Danmark.

En af de ting der har bekymret os ift. vores rejse er den måde, klinikken kommer til at forløbe på rent fagligt. Vi har fået at vide, at man ofte bliver bedt om at sætte sig ned og slappe af (fordi de synes, de gør os en tjeneste), og at man derfor selv skal være virkelig opsøgende (hvilket vi naturligvis vil være!). Desuden er den daglige gang på hospitalet en helt anden, end vi er vant til fra hospitalerne herhjemme. Der er et helt andet hierarki blandt personalet, der er en helt anden form for ressourcer – for slet ikke at tale om hygiejnen (eller manglen på samme!). Men vi har tænkt os at tage det hele som en udfordring og en mulighed for, at vi kan lære noget om, hvordan sundhedssystemet hænger sammen i et land som Filippinerne.

Vi har gjort os rigtig mange forberedelser før vores afrejse – heriblandt både hvad skal vi have med, hvilke vaccinationer skal man have, hvor skal vi rejse hen, hvor skal vi bo, hvad skal man have med af tøj, og hvor høj en faktor skal vores solcreme have?

 

Vi blogges ved..

Nina og Laura.

Becbecs pensionat
Vi er ankommet til Balamban, og vi bor hos en af jordemødrene på hospitalet (Becbec), som ejer et pensionat lige ovre på den anden side af vejen fra hospitalet. Vi er 4 piger, der deler 2 værelser, som heldigvis har aircondition. Der er et lille, lidt primitivt køkken, men det er helt fint til vores behov. Ikke så langt fra pensionatet ligger der er ret stort supermarked, som har det meste af det, vi skal bruge. Der ligger faktisk også en 7/11 i byen, der er blevet bygget for nyligt. Byen er fyldt med søde, meget interesserede mennesker. Mange kigger på os, og nogle tager endda også billeder. Men alle er indtil videre rigtig søde. 

Som sagt ligger hospitalet et stenkast fra vores bolig. Vores fokusområde på modul 6 er patienter/borgere med kroniske sygdomme samt kliniske metoder til observation og intervention, og selvom det måske er en udfordring at holde 100% fokus hernede, vil vi gøre, hvad vi kan for at rette fokus. 

Her er lidt billeder fra pensionatet og af os fra de første dage.


Fotoopgave

1. "Human blood". Opbevaringskasser som bliver udleverer til patientens pårørende, når de skal til Cebu City og hente blod til blodtransfusion.

2. "OR". På billede ses et skilt hvor der står "sterilt område" - dette overholdes ikke. Når lyset er grønt er der en operation igang. Eksempler på operationer: knæ og ankeloperation. Operationen kan være korte eller lang grundet patientens økonomi. Den operation vi overværede i tirsdags havde patienten ikke råd til behandling af hans frakturer.

3. "Philhealth". Philhealth er en forsikring patienter kan købe. Det er ikke alle som har råd til denne forsikring. Patienterne får fordele: egne stuer hvor de har deres egen seng, bedre forhold osv. Philhealth betaler de beløb, der ses på plakaten og de resterende beløb betales af patienten selv.

4. "Håndhygiejne". Billedet var den optimale procedurer for håndhygiejne, som langt fra bliver fulgt både med sæbe og sprit.

5. "Vendeskema til forebyggelse af sengekomplikationer". Overholdelse af skemaet er patientens og dens pårørendes opgave. Skemaet er meget simpelt - ryg, højre, venstre osv. Sygeplejerskerne har ikke fokus på forebyggelse af sengekomplikationer. Patienterne køres i kørestol af portører rundt på hospitalet og det er de pårørende som løfter patienter fra kørestolen til sengen og omvendt.

Ward

En typisk dag på warden

Sengeafsnittet har sengepladser til 35 patienter, men i dag er der 66. Nogle gange helt op til 94 patienter, der deler senge op til 4 patienter samt gangpladser.

06.00: Møder vi ind. På dette tidspunkt er der 12 sygeplejersker inklusiv nattevagterne. Første time går med overlevering, som foregår ved, at en nattevagt læser alle patienternes diagnose, vitale værdier (minus SAT og RF), medicin + behandlingsplan op for en dagvagt, som skal skrive det hele ned på et nyt skema - alt foregår i hånden.

07.00: Nattevagterne går, og der er nu otte sygeplejersker på arbejde, som skal varetage opgaverne. Dette gøres ved at uddelligere opgaverne, så man kun har et enkelt fokus, fx er der to sygeplejersker, der administrerer medicin hele dagen, to "sosu'er" der tager værdier hele dagen, en superviser der sidder ved afdelingens eneste computer og laver administrative opgaver hele dagen, og de tre sidste opdaterer pleje- og behandlingsplaner.

07.30: Først her starter patientkontakten, da medicinmorgenrunden starter. Før dette har man ikke kigget til sine patienter en eneste gang, og patienterne har ikke klokker til at ringe på, så det er de pårørende, der er patientens hænder, øjne, ører og munde.

08.30: På dette tidspunkt starter målingen af værdier på afdelingens mange patienter. Her spørges der desuden ind til indgift af væske og udgift af urin og afføring.

09.30: Dokumentation af målte værdier og oplysninger fra patienter samt medicinadministrering.

11.30: Medicinrunde nr. to starter. Alt medicin skal kvitteres skriftligt for hver patient af sygeplejerskerne. Desuden hentes medicinen på hospitalets apotek, og hvis medicinen ikke haves, er det pårørendes ansvar at køre ud i byen med en recept og finde det selv.

12.15: Forberedelse af medicin til aftenvagten starter.

13:00: En af aftenvagterne møder ind og overleveringen starter.

14:00: Dagvagterne har fri og aftenvagterne møder ind. Som man nok kan se, er sygeplejerskens hovedansvar af administrere medicin og dokumentere, og det er begrænset, hvad der er af patientkontakt. Alle plejeopgaver varetages af de pårørende, og modsat de danske hospitaler, er det køkkenpersonalet, der giver frokost.

Medicinhåndtering på warden

Hver stue har hver sin skuffe, hvor patienternes navne står uden på skuffen. Hernede ligger der små kurve til hver patient med deres respektive medicin.

Patienterne farveinddeles ud fra forskellige patientgrupper:

Blå: Voksne kvinder og mænd.

Gul: Børn.

Pink: OB (obstetrisk)

Orange: Gynækologisk

Grøn: Postoperarive patienter.

Som man kan se, er der mange børn. Dette er bl.a. fordi, at børn ofte ikke vaccineres, så de får lettere infektionssygdomme. Derudover smøres de ikke ind i myggebalsam, da det er rigtig dyrt her, og derfor får børn ofte dengue-feber, som kan være rigtig farligt, hvis man har haft det flere gange (fjerde gang man får dengue, dør man ofte). Derudover er AGE og dertilhørende dehydrering ekstremt almindeligt blandt børn her. Desuden er der mange postoperative patienter, da der er ekstremt mange motorcykel eller scooter-uheld, da trafikken herovre er en del mindre kontrolleret her end i Danmark, og at der sjældent bliver brugt hjelm og anden beskyttelse. En patient kan ofte vente dage på at blive opereret, da røntgenmaskine ofte er i stykker, og det er heller ikke ualmindeligt, at der ikke er en anæstesilæge på arbejde. Desuden er operationer rigtig dyre, så det er langt fra sjældent, og en patient med brud bare syes sammen med lokalbedøvelse, da patienten ikke har råd til yderligere behandling.

Under skufferne står der bakker med medicin.

Her farveinddeles medicinen efter dosering dagligt.

Hvid: 1 x dgl. kl. 8.

Gul: 2 x dgl. kl. 8 og 18.

Pink: 3 x dgl. kl. 8, 13 og 18.

Grøn: 4 x dgl. kl. 8, 12, 16 og 20.

Blå: 6 x dgl. Kl. 8, 12, 16, 20 og 24.

De flasker der ses på bakkerne er antiinflammatorisk IV-væske (Metronidazole, eurogyl) til behandling af AGE. Dette gives der i rigelige mængder, da mange har AGE. Desuden gives der rigtig mange glucose eller saltopløsninger pga. mange dehydreringer. Dette resulterer i, at patienter drikker meget lidt P.O, da de tror, væsken klarer opgaven for dem. Derfor skal de hele tiden instrueres i at drikke væske P.O. som supplement.

Her er lidt billede af medicinhåndteringen på afdelingen:

Medicinhåndteringsplakater for sygeplejerskerne:

Medicinhåndtering på ER (akutmodtagelsen)

Medicinhåndtering sammenlignet med danske standarder:

På ER oplevede vi en del forskelle ift. hvordan medicin håndteres derhjemme i Danmark. Bl.a. kan IV-væske genbruges: Hvis en patient fx har fået isotonisk væske, og det hele ikke er blevet brugt, genbruges den til at skylle den næste patients sår. Derudover genbruges restmedicin fra patienterne til nye patienter: En ting man aldrig ville se derhjemme.  Ifølge retningslinjerne i Danmark bør gammel medicin bringes til apoteket, hvor det distribueres.

En anden ting vi har bidt mærke i er, at sygeplejersken ikke bruger handsker, når de doserer medicin. Det er sparsomt med ressourcer på hospitalet, og derfor bruges handsker sjældent. Dette er et andet sted, hvor Filippinerne adskiller sig fra Danmark: I Danmark bruges der altid handsker, når man rører ved medicin. Der er desuden stor risiko for medicineringsfejl: Pga. mange ting, bl.a. fordi, at sygeplejersken her står midt på sygeplejekontoret og dispenserer, hvilket resulterer i en masse larm og kaos omkring sygeplejersken. I Danmark er medicinrummet en afbrydelsesfri zone, da det kræver fuld koncentration for at undgå fejl.

Desuden ligger alle patienternes medicin på bakker med små sedler, hvilket udgør en stor risiko for sammenblanding af medicin blandt patienterne. Medicinen dobbelttjekkes nemlig ikke ude på afsnittet, når først medicinen er dispenseret. En tredje risikofaktor er, at alt er håndskrevet. Dette udgør selvklart en risiko for fejllæsning, hvilket udgør en risiko for utilsigtede hændelser i form af forkert medicinadministration.

Apoteket på hospitalet bruges hovedsagligt som et opholdssted og udlevering af medicin - det sygeplejerskens ansvar at tjekke patientens medicin og sørge for, at alt stemmer overens. Igen et sted hvor Filippinerne adskiller sig fra Danmark: I Danmark er det også farmaceutens ansvar, at patienten får den rette medicin. Så på Filippinerne er sygeplejersken mellemled, hvor det mellemled er udeladt i Danmark.

Interview med afdelingssygeplejerske på akutmodtagelsen:

Os: Hej, kan du fortælle lidt om, hvad din stilling på hospitalet er?
Spl: Jeg er superviser på ER (red.: afdelingssygeplejerske på akutmodtagelsen).
Os: Hvor lang tid har du været her på ER og hvor længe har du været sygeplejerske?
Spl: Jeg har været sygeplejerske i 8 år og jeg har været her på hospitalet i 6. Normalt roterer sygeplejerskerne her på hospitalet mellem ER, warden and OPD, og der er 3 måneder hvert sted. Det er en god måde, så man ikke kører træt i sit arbejde. Men jeg er kun på ER, for jeg er superviser.
Os: Hvor lang tid tager det at uddanne sig til sygeplejerske her på Filippinerne?
Spl: Det tager 4 år - 2 år med teori og 2 år i klinik. Mine forældre betalte for uddannelsen. Det første teoriår koster 26.000 pesos (red.: ca. 3.600kr), andet år koster 18.000 (ca. 2.500kr). Klinikken afhænger af, hvor meget man kan betale. Et provinshospital (red.: som dette er) koster 12.000 pesos (ca. 1700kr).
Os: Hvad er en almindelig arbejdsuge for dig?
Spl: Det er blandet med dagvagter, aftenvagter og nattevagter. Hver vagt varer 8 timer og jeg arbejder 22 dage om måneden.
Os: Hvor meget tjener en sygeplejerske her?
Spl: Ca. 12.000 pesos (ca. 1700kr), men det er ofte, at vores løn ikke bliver udbetalt til tiden. Fx har jeg ikke fået løn i 3 måneder. Og nogle af sygeplejerskerne arbejder frivilligt for at få erfaring til et job, da der er stor arbejdsløshed her på Filippinerne.
Os: Hvad ser I typisk af sager her på ER?
Spl: Vi ser mange motorcykelulykker. Og dehydreringer pga. dengue. Så er der mange der har AGE og skal have væske. Der er også mange arbejdsulykker.
Os: Vi har lagt mærke til, at jeres uniform er en smule anderledes end vores. Hvad har en sygeplejerske fra Filippinerne typisk på?
Spl: Bukser og en t-shirt i hvid er det mest normale. Vi får det syet hos skrædderen, så vi skal selv betale det og vaske det og vi tager det med hjem efter arbejde. Så skal vi alle sammen have hvide sko på. De her koster 100 pesos (14 kr).
Os: Har I et omklædningsrum et sted på hospitalet?
Spl: Nej, man møder op omklædt, så man tager uniform på hjemmefra.
Os: Hvad er det, I har i håret? Spl: Det er en sygeplejehat, som vi alle har på (se billede).
Os: Hvorfor har I den på?
Spl: Det er bare en del af vores uniform.
Os: Hvordan er reglerne med fingerringe, ure og neglelak?
Spl: Vi bærer ur, så vi kan tage puls. Ringene skal helst af, men mange har dem stadig på. Neglelak er der også en del, der har på. Det er forskelligt.
Os: Har du nogle gode råd til os som studerende her på Filippinerne?
Spl: Vær åbne og smilende og oplev mange ting og rejs meget!
Os: Tak fordi du ville være med.

Studieplan

Læringsudbytte:

At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom.

Litteratur:

Christiansen, L.,K., Mathar, H., Vedtofte, I., D. og Vedtofte, I., J. 2013. Pædagogik
- for sundhedsprofessionelle
. 2. Udg., 1 oplag. Gads forlag. s 59-90. 34 sider.

Diderichsen, F., 2016. Social ulighed. I: B. Bruun, M. Grønbæk og S. Reventlow, red., Forebyggende sundhedsarbejde. 6. Udg. Munksgaard. s. 93-100. 8 sider.

Fjordside, S. og Morville, A., 2012. Autonomi. I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 129-150. 22 sider.

Nielsen, R., F., B., 2013. Interkulturel sygepleje. I: S. Hundborg og B. Lynggaard, red., Sygeplejens fundament. København: Dansk Sygeplejeråd, s. 150-160. 11 sider.

World Health Organization, 2014. Philippines: Alcohol consumption: Levels and patterns. [pdf]. Available:http://www.who.int/countries/phl/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

World Health Organization, 2015. Philippines: WHO statistical profile. [pdf]. Available:http://www.who.int/countries/phl/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 3 sider.

World Health Organization, 2015. WHO Report on the Global Tobacco Epidemic. Country profile Philippines.   [pdf]. Available:http://www.who.int/countries/phl/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 14 sider.

Opfyldelse af læringsudbyttet:

For at opfylde dette læringsudbytte vil vi først orientere os i den angivne litteratur og tilspørge patienterne, deres pårørende og personalet ang. deres kultur. Derudover vil vi observere interaktionen mellem patient og sygeplejerske, og hvordan eksempelvis patientens religiøse overbevisning har betydning for efterlevelsen af sygeplejerskens anbefalinger. Eksempel: Sygeplejerskerne opfordrer patienterne til at bruge prævention (kondom) mod uønsket graviditet og kønssygdomme, men kirken ser ned på denne opfordring, da de er af den overbevisning, at de unge ville blive mere promiskuøse, og at den seksuelle lavalder dermed ville falde. Dette skaber for patienten uoverensstemmelse mellem ønske og tro (dette ved vi fra en af sygeplejerskerne, som er en del af et tiltag på hospitalet, der hedder Family Planning).

Refleksion:

Det har været meget svært for os at forstå kirkens tankegang angående prævention vs. teenagegraviditeter. Man vil gerne se, at der ikke forekommer lige så mange uønskede teenagegraviditeter (og desuden også ulovlige aborter), men samtidig vil man ikke give tilladelse til fuldstændig fri prævention. Family planning har gjort, at det for kvinderne er blevet lettere at få spiral eller p-piller, men kondomer - som også beskytter mod sexsygdomme - er stadig ikke accepteret af samfundet. Det er meget svært for os at forstå den ambivalens, der forekommer mellem kirkens idealer og virkeligheden.

Læringsudbytte:

At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

Litteratur:

Department of Health, 2017. Family planning. [online]. Available:http://www.doh.gov.ph/family-planning[Åbnet 19. marts 2017]. 5 sider.

Diderichsen, F., 2016. Social ulighed. I: B. Bruun, M. Grønbæk og S. Reventlow, red., Forebyggende sundhedsarbejde. 6. Udg. Munksgaard. s. 93-100. 8 sider.

Fjordside, S. og Morville, A., 2012. Autonomi. I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 129-150. 22 sider.

FN forbundet - Globalis, 2017. Indikatorer for Filippinerne. [online]. Available:http://www.globalis.dk/Lande/Filippinerne/(show)/indicators[Åbnet 19. marts 2017]. 7 sider.

Newborn Screening Reference Center, 2017. [online]. Available:http://www.newbornscreening.ph/[Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

PhilHealth, 2017. [online]. Available:https://www.philhealth.gov.ph/[Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

PhilHealth, 2017. Benefits. Inpatient, outpatient, Z benefits and MDG related. [online]. Available:https://www.philhealth.gov.ph/benefits/[Åbnet 19. marts 2017]. 2 sider.

Philippine Foundation for Vaccination, 2016. Childhood Immunization Schedule. [online]. Available:http://www.philvaccine.org/vaccination-schedules/childhood-immunization-schedule[Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

Philippine Statistics Authority, 2016. Poverty incidence among Filipinos registered at 21.6% in 2015 – PSA. [online]. Available:https://psa.gov.ph/poverty-press-releases[Åbnet 19. marts 2017]. 3 sider.

Opfyldelse af læringsudbyttet:

For at opfylde dette læringsudbytte vil vi først orientere os i den angivne litteratur og orientere os ved at tilspørge personalet som sidder med PhilHealth og diverse tilbud til hospitalets brugere.

 

PhilHealth er en forsikring patienter kan købe. Det er ikke alle som har råd til denne forsikring. Patienterne får fordele: egne stuer hvor de har deres egen seng, bedre forhold osv. PhilHealth betaler de beløb, der ses på plakaten og de resterende beløb betales af patienten selv. Vi vil også orientere os i den angivne litteratur ang. de fordele, PhilHealth-medlemmer får.

 

Staten har et program, hvor de betaler hospitalsregningerne for de patienter, som indgår i kategorien “fattige”. Man er fattig i Filippinerne, når man lever under fattigdomsgrænsen, som her er defineret ved en familie på fem, der har brug for 9064 pesos månedligt for at kunne opfylde de basale behov (Philippine Statistics Authority, 2016). Det svarer til omkring 45 kr. dagligt til en familie på fem.


Family Planning er et tilbud, som er sat i værk af regeringen for at mindske det voksende befolkningstal. Family Planning går ud på at oplyse borgerne om prævention, seksualitet, økonomi og generelt varetagelse af familien.

 

Newborn screening: “Save your baby from mental retardation”. Newborn screening er et tilbud fra Newborn Screening Center - National Institutes of Health. Screeningen er gratis for dem som er medlem af PhilHealth ellers koster den 400 pesos (som er 56 DKK).  Babyerne screenes, når de er over 24 timer gamle og svaret får de efter 1,5 måned. Dette sker ved, at en trænet jordemoder eller sygeplejerske tapper blod fra babyens hæl. Hvis en sygdom opdages, behandles den, og risikoen for komplikationer i forbindelse med sygdommen senere i barnets liv nedsættes markant.

Sygdomme der screenes for:

·              CH (Congenital Hypothyroidism)

·              CAH (Congenital Adrenal Hyperplasia)

·              GAL (Galactosemia)

·              PKU (Phenylketonuria)

·              G6PD Deficiency

·              MSUD (Maple Syrup Urine Disease)

 

Lige efter babyen er blevet født, får barnet en vaccination mod Hepatitis B i højre lår og vitamin K i venstre lår. Derudover har hospitalerne et vaccinationsprogram for børnene (se litteratur ovenstående).

Refleksion:

Igen forekommer der en dobbelthed, da man fra staten og hospitalets side ser, at befolkningen efterlever de råd, der bliver givet og tager imod de tilbud, der bliver stillet til rådighed. Desværre er virkeligheden bare, at det langt fra er alle, der har råd til at være medlem af PhilHealth eller til at få screenet deres baby for sygdomme. Ambivalensen opstår i, at man behandler folk med henblik på, at de efterlever anbefalingerne, men at virkeligheden ser anderledes ud.

 

Balamban District Hospital har en hel afdeling, som kaldes Cashier, hvor patienterne går hen og betaler for deres behandlingsforløb på hospitalet. Det er svært at få en forståelse for deres sundhedssystem grundet de mange ekstra gebyrer (kaldet fees - fx er der noget, der hedder ER fee), som hele tiden påkræves. Mange af patienterne har ikke råd til den fulde behandling på hospitalet og må derfor sige nej til eksempel: Medicin, sårbehandling, væske osv. Hvis patienterne ikke kan betale deres endelige regning, kan de lave en aftale med hospitalet, hvor beløbet betales som afbetaling i stedet for engangsbeløb.

Læringsudbytte:

At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

Litteratur:

Christiansen, L.,K., Mathar, H., Vedtofte, I., D. og Vedtofte, I., J. 2013. Pædagogik - for sundhedsprofessionelle. 2 Udgave, 1 oplag. Gads forlag. s 59-90. 34 sider.

Illeris, K., 2015. Læring. 3. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. s. 41-49, 51-72 og 181-201. 54 sider.  

Sundhedsstyrelsen, 2012. Kvalitetssikring af patientuddannelse. [pdf]. København.

Available:http://www.sst.dk/~/media/0F1272D72B97499AB16D5C9A843023A6.ashx[Åbnet 19. marts 2017]. 14 sider.

Opfyldelse af læringsudbyttet:

I de kommende uger vil vi undersøge sygeplejerskernes tilgang til patientuddannelse. Dette vil vi gøre ved at orientere os hos sengeafsnittets sygeplejersker. I Filippinerne har man ikke plejehjem eller hjemmesygeplejersker (det er kun de rige som kan betale sig til en privat sygeplejerske). For at opfylde dette læringsudbytte vil vi først orientere os i den angivne litteratur (sundhedsstyrelsens kvalitetssikring af patientuddannelser) og derefter gøre os observationer og opdagelser på hospitalet med henblik på at finde forskelle og ligheder mellem Danmark og Filippinerne.

Refleksion:

Vi har observeret, at sygeplejerskerne benytter sig meget af begreberne information og undervisning. Informationen foregår eksempelvis ved medicin-runderne hvor patienterne får deres medicin og bliver informeret om, hvornår de skal tage det, men sygeplejerskerne overholder ikke deres retningslinjer ang., om medicinen skal indtages med føde eller væske, og desuden observeres det ikke, om patienterne overhovedet indtager medicinen, selvom det står i retningslinjerne, at de skal være til stede under indtagelse.

 

Undervisningen foregår i større forsamlinger, hvor patienterne bliver undervist i fx family planning og breastfeeding. I Danmark foregår information, vejledning og undervisning på énmandshold, mens i Filippinerne foregår det hele i plenum og der tages ikke hensyn til patientens individuelle behov ift. læringsmetoder, og dermed bliver der heller ikke taget hensyn til diskretion omkring personfølsomme oplysninger.

Læringsudbytte:

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og 
reaktioner herpå 

Litteratur:

Dahl, K.B.K., 2012. Ældre og aldring: Sundhedspædagogiske udfordringer. I: V. Simovska og J.M. Jensen, red., SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme. 1. Udg. 1. Oplag. København: Gads Forlag, s. 141-155. 15 sider.

Fjordside, S. og Morville, A., 2012. Autonomi. I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 129-150. 22 sider.

Høy, B. og Kloppenborg, K., 2012. En værdighedsstøttende ældreomsorg. Værdighed, integritet og autonomi – fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper. Klinisk sygepleje, 26. Årgang, nr. 4., s. 4-14. 11 sider.

Sygeplejeetisk Råd, 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. [pdf]. Dansk Sygeplejeråd, 2 udg. Available: https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf
[Åbnet 20. marts 2017]. 12 sider.

Opfyldelse af læringsudbyttet:

For at opfylde dette læringsudbytte vil vi orientere os i den angivne litteratur og sætte os ind i hvad betydningen af begreberne autonomi, integritet, værdighed og respekt for det enkelte menneske har i Filippinerne. Vi vil derudover observere de etiske problemstillinger som opstår i forbindelse med relationen til patienter/borgere med kroniske sygdomme.

Refleksion:

Observationer ifb. med refleksion over etiske problemstillinger fra borgerens perspektiv:

·              Økonomi (for den enkelte patient, men også en stor post for samfundsøkonomien).

·              Ressourcer

·              Ressourcer på hospitalet (sengeafsnit hvor patienterne ikke har et frirum og skal dele deres seng med andre patienter)

·              Manglende uddannelse

·              Manglende sygdomsforståelse

·              Manglende viden for den medicinske behandling og dens virkning.

 

De grundlæggende sygeplejeetiske principper såsom: anerkendelse af værdighed, hensyn til integritet og omhu for det sårbare liv varetages af patientens pårørende grundet manglende ressourcer og økonomi til at sygeplejerskerne kan opnå den enkeltes menneskets værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet.

 
Læringsudbytte:

At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme

Litteratur:
 

Philippine Health Insurance Corporation, 2015. Philhealth circular. [pdf]. Available:

https://www.philhealth.gov.ph/circulars/2015/circ011-2015.pdf  [Åbnet 21. marts 2017]. 12 sider.

 

Randivoi, E.A.S, Olsen, S.L. og Jensen, L.L., 2017. Early Warning Score - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme. Klinik P/PE. [pdf]. København: Rigshospitalet > Nefrologisk Klinik P (ABD). Available: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XA9CC2D38C718DCB3C1257B6A003546F8&dbpath=/VIP/Redaktoer/130177.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g [Åbnet 21. marts 2017]. 9 sider.

Opfyldelse af læringsudbyttet:

For at opfylde dette læringsudbytte vil vi undersøge procedurerne for kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienterne. Dette vil vi gøre ved at spørge sygeplejerskerne om deres rutiner vedr. screeninger og intervaller for vitale værdier.

Refleksion:

Hospitalets fremgangsmåde ang. screeninger er meget anderledes end i DK. I DK screener vi for mange ting, eksempelvis ADL (Barthel), faldrisiko, ernæringsscreening, selvmordsscreening samt early warning score. Så vidt vi kan læse os frem til og har forhørt os og observeret på hospitalet, bliver der kun udført newborn-screeninger og visse steder også HIV-screeninger. PhilHealth dækker newborn-screening, men umiddelbart ikke HIV-screening. Dog dækker PhilHealth op til 30.000 pesos om året for udgifterne hos HIV-positive filipinere (philhealth.gov.ph, 2015).

 

På warden benytter de sig af en speciel form for dokumentation til handleplanerne. I handleplanerne fremgår: Patientens diagnose, medicinliste, lægens ordinationer, behandling og interventioner.

Læringsudbytte:

At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere

Litteratur:

Hallin, P.S. og Olsen, I., 2012. Lægemiddelhåndtering. I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 107-127. 21 sider.

Olsen, I. og Hallin, S.P. 2013. Farmakologi - hånden på hjertet. København: Munksgaard. s.185-245. 61 sider.
Sundhedsstyrelsen, 2011. Korrekt håndtering af medicin. [pdf]. Available: http://stps.dk/da/udgivelser/2011/~/media/9B52FC784C60492882991BF6543431C7.ashx [Åbnet d. 20. marts 2017]. 16 sider.
Opfyldelse af læringsudbyttet:
For at opfylde dette læringsudbytte vil vi deltage i medicinrunderne på warden og være med til at opblande medicinen til de forskellige runder.
Refleksion:
Vi vil ikke uddybe refleksionen vedr. dette læringsudbytte yderligere, se i stedet blogindlægget om medicinhåndtering på warden, hvor vi reflekterer over de filippinske standarder sammenlignet med de danske.
Læringsudbytte:

At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed

Litteratur:

Dansk Sygeplejeråd, 1998. Who sætter nye mål. [online]. Available:   https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1998-27/who-saetter-nye-maal [Åbnet 21. marts 2017]. 3 sider.

Dengue Vaccine Initiative, 2017. [online]. Available: http://www.denguevaccine.org/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.

FN forbundet - Globalis, 2017. Indikatorer for Filippinerne. [online]. Available:http://www.globalis.dk/Lande/Filippinerne/(show)/indicators[Åbnet 19. marts 2017]. 7 sider.

Jensen, B.B., 2013. Sundhedsfremme og forebyggelse. I: G. Niklasson, red., Sundhed, menneske og samfund. 1. udg. København: Samfundslitteratur, s. 63-86. 24 sider.

Malaria Vaccine Initiative, 2017. [online]. Available: http://www.malariavaccine.org/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.

Philippine Council for Health Research and Development, 2017. [online]. Available: http://www.pchrd.dost.gov.ph/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.

 

Philippine National Health Research System, 2017. [online]. Available: http://www.healthresearch.ph/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.

 

Sundhedsstyrelsen, 2011. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. [pdf]. København: Sundhedsstyrelsen. Available:https://www.sst.dk/~/media/6770049FEA8442DA8409E5127ABCAD24.ashx  [Åbnet 21. marts 2017]. 177 sider.

Sundhedsstyrelsen, 2012. Kvalitetssikring af patientuddannelse. [pdf]. København. Available:http://www.sst.dk/~/media/0F1272D72B97499AB16D5C9A843023A6.ashx[Åbnet 19. marts 2017]. 14 sider.

Unicef, 2017. HIV and AIDS. [online]. Available: https://www.unicef.org/philippines/hivaids.html#.WNB62oU42FA [Åbnet 21. marts 2017]. 2 sider.

World Health Organization, 2015. Philippines: WHO statistical profile. [pdf]. Available:http://www.who.int/countries/phl/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 3 sider.

Opfyldelse af læringsudbyttet:

Til opfyldelse af dette læringsudbytte har vi valgt at tage udgangspunkt i en ny udgave af WHO’s globale sundhedspolitik “Sundhed for alle i det 21. århundrede”. Denne sundhedspolitik skal afløse “Sundhed for alle år 2000”. Det har vi gjort ved at beskrive de globale mål og forklare, hvad Filippinerne gør for at opnå disse.

 

10 mål for “Sundhed for Alle strategi for det 21. århundrede”:

 

·              At færre børn under 5 år hæmmes i deres udvikling

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

·              Newborn screening (se læringsudbytte: At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme)

 

·              At moder/barn dødeligheden reduceres, og den forventede levealder ved fødsel bliver over 70 år i alle lande.

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

Hospitalet opfordrer kvinder til at gå til tjek og ultralydsscanninger gennem deres graviditet. Hospitalet har også foredrag omkring breastfeeding, family planning og råd til graviditeten (se læringsudbytte: At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere).

 

Philhealth er et tiltag som hjælper befolkningen i forbindelse med sygdom og den økonomiske situationen som kan forekomme ved hospitalsregninger (se læringsudbytte: At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere).

 

Statistisk for dødelighed hos moder/børn og gennemsnitslevealder:

Dødelighed for børn: 28 pr. 1.000 levendefødte (FN forbundet - Globalis, 2017).

Svangerskabsrelateret dødelighed: 114 pr. 100.000 levendefødte (FN forbundet - Globalis, 2017).

Spædbørnsdødelighed: 22 pr. 1.000 levendefødte (FN forbundet - Globalis, 2017).

Gennemsnitslevealder: 69 år - 72 år for kvinder og 65 år for mænd (World Health Organization, 2015).

 

·              At afværge udviklingen af større verdensomspændende epidemier

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

·              Der er pt. ved at blive udviklet en dengue-feber-vaccination samt en malaria-vaccination til forebyggelse af epidemier med disse sygdomme (denguevaccine.org, 2017; malariavaccine.org, 2017)

 

·              At udrydde og bekæmpe visse sygdomme

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

·              På Filippinerne er der en stor problematik i mødet mellem målene for sundhed og kirkens principper. Som tidligere nævnt er det begrænset med prævention i landet, da kirken tror, at det vil sænke den seksuelle lavalder. Derfor er det svært at lade sig beskytte mod seksuelt overførte sygdomme såsom HIV. Filippinerne er lige nu i top 7 over lande i verden med størst forekomst af HIV blandt unge (unicef.org, 2017). Desuden er det ikke alle steder, man kan blive testet for HIV, og de steder man kan, udbyder til en høj pris, de færreste har råd til.

·              Dengue-feber-vaccination samt en malaria-vaccination (denguevaccine.org, 2017; malariavaccine.org, 2017).

 

·              At forbedre adgangen til vand sanitet, føde og husly

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

·              På Filippinerne bliver der gjort meget ud af at skabe jobs til alle. Hvis man ikke har et job, kan man ikke tjene penge, og uden penge har man intet sted at bo og ringe forhold for at brødføde familien. Da der ikke er nogen mindstelønsgrænse på Filippinerne, er der altid mange ansatte på restauranter, hospitaler, butikker osv. Dette er en fordel, da det får mange i job og giver en smule penge til dem, der intet har. Hvis man ikke kan få et job i en virksomhed, skaber filippinerne selv deres jobs ved at åbne en lille købmand, køre tricycle eller sælge frugt på gaden. På den måde har de fleste en indkomst, og kan derfor opnå tilstrækkeligt med føde og husly.

 

·              At fremme sundhed, herunder de nationale Sundhed for Alle-Strategier

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

Under sundhedsfremmende tiltag på Filippinerne findes family planning og breastfeeding (se læringsudbytte: At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere).

 

·              At forbedre adgangen til alsidig, basal kvalitetssundhedspleje

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

På hospitalet har de OPD (Out patient department) som fungerer som en åben lægekonsultation hvor man møder op om morgenen, får et nummer, bliver tilset og derefter henvist til, hvad behandlingen eller yderligere undersøgelser kræver.

 

·              At implementere globale og nationale sundhedsinformation- og overvågningssystemer

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

Hospitalet gør brug af flyers med information, da patienterne har begrænset adgang til internet og computere. Så vidt vi har observeret, er der ikke et decideret overvågningssystem på hospitalet. Måden hvorpå man holder øje med patienter, der har smitsomme infektioner, fx tuberkulose, er ved at samle dem i samme isolationsrum. Her er pårørende naturligvis velkomne, og der er ikke noget, der hedder isolationsudstyr eller særlige procedurer i forbindelse med forebyggelse af smitte. Desuden står døren altid åben.

 

·              At støtte sundhedsforskning

Hvad Filippinerne gør for at opnå dette mål:

På Filippinerne er der forskellige organisationer og systemer, der forsker i sundhed. Bl.a. Philippine National Health Research System (http://www.healthresearch.ph/) og Philippine Council for Health Research and Development (http://www.pchrd.dost.gov.ph/).

Refleksion:

Vi synes, at Filippinerne har sat nogle fornuftige tiltag i gang for at opnå de globale mål om sundhed for alle. Desværre er Filippinerne stadig et udviklingsland, og der er mange huller i systemet (bl.a. det kontrovers, der opstår med kirken), og der er derfor langt igen. Vi fornemmer dog, at Filippinerne er et land på rette spor, og med de rette ressourcer kan de forhåbentlig en dag få opfyldt de gode idéer og tiltag, de er ved at iværksætte.

 
Læringsudbytter:

At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere

At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under 
hensyntagen til den kronisk syges livssituation

Litteratur:

Allaboutdiabetes.net, 2013. Filipinos and Diabetes. [online]. Available:

 

Arbejdsgruppe under SFT Endokrinologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2016. Diabetisk fodsygdom og fodsår, behandling. [pdf]. Region Hovedstaden. Available:http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X358F8ED3B36A1C12C1257ECA00404BA3&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g  [Åbnet 19. marts 2017]. 9 sider.

 

Bendtsen, TV. og Iversen, MKF., 2015. Mikronæringsstoffer. I: K. Halschou-Jensen, red., Ernæring – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. 1. udg. 1. oplag, s. 69-78. 10 sider.

 

Diabetes.dk, 2015. Hvad er diabetes 2?. [online]. Available:

Fødevarestyrelsen, 2016. Norovirus (Roskildesyge). [online]. Available:

[Åbnet 19. marts 2017]. 2 sider.

 

International Diabetes Federation, 2017: Philippines. [online]. Available:

http://www.idf.org/BRIDGES/map/philippines [Åbnet 19. marts 2017]. 2 sider.
                                                                

Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 75-92. 18 sider.

 

Pro.Medicin, 2016A. Kuracid®. [online]. Available:

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1707 [Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.
 

Pro.Medicin, 2016B. Metformin ”Acetavis”. [online]. Available:https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2900[Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.

Pro.Medicin, 2017A. Paracetamol og NSAID m.v. [online]. Available:

Pro.Medicin, 2017B. Piperacillin/Tazobactam ”Stragen”. [online]. Available:

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4641 [Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.

Pro.Medicin, 2017C. Tramadol ”Actavis”. [online]. Available:

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2976 [Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.
 

Statens Serum Institut, 2016. Dengue feber. [online]. Avaliable:   http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/D/Dengue-feber.aspx  [Åbnet 20. marts 2017]. 3 sider.

 

Torup, A.W., 2014. Hormonsystemet. I: A.L. Viborg og A.W. Torup red. Sygdomslære – hånden på hjertet. København: Munksgaard. 2. udg. 2. Oplag, s. 403-434. 32 sider.

 

World Health Organization, 2015. Healthy diet. [online]. Available:

http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs394/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 5 sider.
 

World Health Organization, 2004. Physical Activity and Adults. [online]. Available: http://www.who.int/dietphysicalactivity/factsheet_adults/en/[Åbnet 19. marts 2017]. 2 sider.

Opfyldelse af læringsudbyttet:

For at opfylde dette læringsudbytte har vi valgt at gøre brug af tre patientcases, vi har udarbejdet ud fra tre patientforløb på hospitalet.

 

Case 1: Norovirus + dehydrering

 

Patienten er en 5-årig dreng, der er blevet indlagt på baggrund af fire dages opkast og vandige diarréer. Efter mikrobiologiske undersøgelser konkluderes det, at drengen har norovirus. Der er desuden tydelige tegn på, at drengen er dehydreret.


Norovirus (på dansk kaldet roskildesyge), er et lille, nøgent RNA-virus, som er den virus, der er den hyppigste årsag til viral AGE. Norovirus er ekstremt smitsomt og smitter hovedsageligt via fækal-oral smitte eller via opkastninger (Nielsen og Østergaard, 2012). I Danmark vil en patient, der er ramt er norovirus blive isoleret for ikke at viderebringe smitten. Patienten vil typisk ligge i isolation til to døgn efter, sidste tynde afføring er observeret (ibid.). Den 5-årige dreng ligger på den stue, der hedder “male pedia” - altså drengebørn. Her ligger han i blandt mange andre børn og deres pårørende, hvor der sagtens kan være omkring 25 personer på samme stue. AGE er en meget hyppig årsag til indlæggelse på hospitalet her i Filippinerne, da hygiejnen ikke bliver prioriteret på samme måde. Desuden kan norovirus smitte via grøntsager, der er skyllet i forurenet vand, hvilket kan være en typisk kilde til smitte, da mange ikke har rent drikkevand at skylle deres grøntsager i (Fødevarestyrelsen, 2016).

 

Kliniske fund:

Vitale værdier: BT: 95/60, P: 110, RF: 22, TP: 37,7, vægt: 14 kg, højde: 95 cm.

Yderligere observationer: Vandige diarréer, opkastninger, klamtsvedende, tørre slimhinder, nedsat hudturgor, træthed samt almen svækkelse.

 
Sygeplejeinterventioner:
  • Afføringsprøve sendes til mikrobiologisk undersøgelse for at fastslå virus eller bakterie.
  • Tre gange dagligt dokumenteres afføringens + opkastningens hyppighed, karakter samt mængde for at observere evt. forbedring eller forværring.
  • Der ordineres blød kost til indtagelse af alle måltider.
  • Pt. får en intravenøs opløsning med NaCl + glucose + kalium med 30 dråber/minut.
  • Pt. får 5 ml. zink sirup oralt.*
  • Pt. bliver desuden opfordret til at indtage rigeligt med væske oralt.
 

*I Danmark giver man ikke patienter med mave-tarm-infektioner zink-sirup oralt, men dette sker ofte her i Filippinerne. Zink findes i alle kroppens celler og i kroppens kropsvæsker. Kroppen bruger zink til mange ting bl.a. til at stabilisere virkningen på arveanlægget og i cellemembranen, oversættelse og udtrykkelse af den genetiske kodning, stofskifteomsætningen, ect. Ved zinkmangel kan der opstå nedsat vækst, dårlig sårheling, nedsat appetit, mentale forstyrrelser, symptomer fra mavetarmkanalen og svækket immunforsvar (Bendtsen og Iversen, 2015).

 

Case 2: Diabetes Mellitus Type 2 + absces

 

Patienten (pt.) er en 46-årig kvinde, der er blevet indlagt med en absces på maven, der ikke kan hele. Desuden har pt. dysreguleret DM2. Efter blodsukkermåling af pt. konkluderes det, at hun har hyperglykæmi på 372 mg/dl (20,3 mmol/l).

Diabetes Mellitus Type 2 (DM2) er en kronisk livsstilsygdom, som ofte er forårsaget af en uhensigtsmæssig livsstil, som fx usund kost og for lidt motion over en længere periode (diabetes.dk, 2016). DM2 er en kombination af en nedsat virkning af insulin (altså insulinresistens) samt en nedsat insulinproduktion. DM2 er en kraftigt voksende folkesygdom over det meste af verden. Arv, miljø og etnicitet har betydning for udviklingen af sygdommen. Eksempelvis har afrikanere, australiere og asiatere højere risiko for at udvikle DM2 (Torup, 2014). På Filippinerne er 4 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes, og det estimeres, at et stort antalt mennesker har uopdaget diabetes (idf.org, 2017). Diabetes er lige nu den fjerde tungeste post på dødsårsager på Filippinerne og er desværre stigende (who.int, 2012). Årsagerne til at mange filippinere rammes af diabetes er, at en stor del af deres kost består af enten fastfood eller mad med meget sukker i, og det er desværre den billigste måde at blive mæt på (allaboutdiabetes.net, 2013).

Mange diabetespatienter udvikler sendiabetiske komplikationer som følge af lang tids hyperglykæmi. De sendiabetiske komplikationer påvirker blodkar, nerver og bindevæv (Torup, 2014). Pt. har allerede udviklet nogle sendiabetiske komplikationer såsom diabetisk fodsår, der skyldes neuropati, hvor der forekommer begrænset føling i fødderne pga. nedsat blodgennemstrømning (ibid.). Pt. har delvis tab af føle-, varme-, kulde-, vibrations- og smertesans. Man udvikler primært sår på de belastede steder på fødderne såsom trædepuderne, visse steder oven på fødderne og de yderste tæer (ibid.). Pt. har udviklet diabetisk sår på trædepuderne og ovenpå fødder grundet dårlig fodtøj (klipklapper).

Andre sendiabetiske komplikationer kan ses i form af dårlig sårheling grundet nedsat blodgennemstrømning (Torup, 2014). Pt. har en absces på maven, der har svært ved at hele. Udover at såret er inficeret - og derfor gør det vanskeligt for kroppen at hele såret - vil hendes diabetes sandsynligvis besværliggøre sårhelingen yderligere pga. nedsat blodgennemstrømning til kapillærerne.  

Kliniske fund:

Vitale værdier: BT: 120/75 mmHg, P: 95 slag/minut, Tp: 38,6 °, RF: 20 pr. minut, BS: 372 mg/dl (20,3 mmol/l), højde: 158 cm og vægt: 76 kg.  

Yderligere observationer: Feber, højt blodsukker: 372 mg/dl (20,3 mmol/l), infektion i absces, træthed og diabetisk fodsår på venstre fod.

Sygeplejeinterventioner:

  • Fuld diabetisk kost
  • Vejledning i kost og motion (ud fra WHO’s Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health)
  • Vejledning i behandling og forebyggelse af diabetiske fodsår (ud fra VIP-vejledning ang. Diabetisk fodsygdom og fodsår, behandling)
  • Medicin:
  • Piperacillin 450 mg. IV*
  • Tramadol 50 mg. IV*
  • Paracetamol 500 mg. Tbl. x 4 dgl.*
  • Meformin 500 mg. Tbl. dgl.*  
 

*Piperacillin anvendes til absces. Piperacillin hæmmer bakteriernes evne til at danne syntese af mukoplypeptid i deres cellevæg. Piperacillin absorberes ikke fra mave-tarmkanalen derfor må det tilføres intravenøst. Præparatet må ikke blandes med andre infusionsvæsker (Pro.Medicin, 2017B).

*Tramadol anvendes til moderate smerter. Tramadol er et opioidagnost som har en virkning på μ-,δ- og қ-opioidreceptorerne i CNS. (Pro.Medicin, 2017C).

*Paracetamol til nedsætning af feber. Paracetamol har en antipyretika effekt på kroppens varmereguleringscenter i hypotalamus (Pro.Medicin, 2017A).

*Metformin anvendes til at stabilisere diabetes mellitus 2, når den glykæmiske kontrol ikke kan opnås med kostregulering, motion og vægtreduktion. Metformin øger insulinfølsomheden, hæmmer glukoseabsorptionen fra tarmen og glykosenydannelsen fra leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter fleres dages medicinering – dette kan ikke forventes, da patienten muligvis ikke har råd til at tage medicinen mere end et par dage (Pro.Medicin, 2016B).

 

Case 3: Dengue feber

 

Patienten (pt.) er en 17-årig dreng, som indlægges pga. af 4 dage med høj feber og dengue-feber mistænkes.

Dengue-feber er på verdensplan den hyppigste mygge-overførte virussygdom blandt mennesker (ssi.dk, 2016). Dengue-feber overføres via hunmyg. WHO anslår, at der i år 2013 var 390 millioner tilfælde, hvilket er en tredobling af forekomsten i 2009. Dengue-feber er skyld i mere end 20.000 dødsfald årligt på verdensplan. Lande som Filippinerne er særligt hårdt ramt af dengue-feber grundet dårlige hygiejniske forhold - fx dårlig kloakering og forurenede vandpytter, hvor myggene har de bedste betingelser for at udklække deres æg. Symptomerne på dengue-feber er typisk høj feber, udslæt, hovedpine og næseblod. I nogle tilfælde af dengue-feber forekommer en såkaldt hæmorrhagisk dengue-feber, hvor antallet af trombocytter i blodet faldet, og blodet derfor ikke kan koagulere. I sjældne tilfælde kan patienten derfor dø af indre eller ydre blødninger (ibid.).

Der findes ingen antibiotikabehandling til infektioner som er forårsaget af dengue, men man symptombehandler med febernedsættende medicin f.eks. Paracetamol. Derudover er væskebehandling livsnødvendigt (ibid.).

Kliniske fund:

Vitale værdier: BT: 115/70 mmHg, P: 105 slag/minut, Tp: 39,3 °, RF: 28 pr. minut, højde: 165 cm og vægt: 49 kg.

Yderligere observationer: næseblod, dehydrering (nedsat hudturgor og tørre slimhinder) og træthed.

Laboratorieprøver:  

  • Undersøgelse af blodtype (i tilfælde af at en blodtransfusion bliver nødvendig grundet blodtab eller for lave trombocyttal)
  • Måling af trombocyttal
Sygeplejeinterventioner:

-               Pt. får en intravenøs opløsning med NaCl + glucose + kalium med 30 dråber/minut.

-           Pt. bliver desuden opfordret til at indtage rigeligt med væske oralt

-         Medicin:

-               Paracetamol ved temperatur over 38 °*

*Paracetamol til nedsætning af feber. Paracetamol har en antipyretika effekt på kroppens varmereguleringscenter i hypotalamus (Pro.Medicin, 2017A).¨ 

Refleksion:

Som en del af de andre læringsudbytters refleksion har vi undret os over og reflekteret over den store problematik, der finder sted ift. patienternes mangel på økonomiske ressourcer ift. behandling. Lægerne og sygeplejerskerne har en god uddannelse og er fagligt udrustede til at give den bedste behandling - det er desværre bare svært at efterleve råd fra læger og sygeplejersker, når patienten ikke har råd til fx at købe den fornødne medicin. Derfor bliver sygeplejerskerne ofte nødt til blot at vejlede i, hvordan patienten bedst muligt opretholder et velfungerende liv trods en livsfarlig eller kronisk sygdom, på trods af at sygeplejersken ofte ved, at det ikke er realistisk for patienten at efterleve disse vejledninger.

Litteraturliste for modul 6:
 

Allaboutdiabetes.net, 2013. Filipinos and Diabetes. [online]. Available:

http://www.allaboutdiabetes.net/filipinos-and-diabetes/ [Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

 

Arbejdsgruppe under SFT Endokrinologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2016. Diabetisk fodsygdom og fodsår, behandling. [pdf]. Region Hovedstaden. Available:http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X358F8ED3B36A1C12C1257ECA00404BA3&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g   [Åbnet 19. marts 2017]. 9 sider.

 

Bendtsen, TV. og Iversen, MKF., 2015. Mikronæringsstoffer. I: K. Halschou-Jensen, red., Ernæring – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. 1. udg. 1. oplag, s. 69-78. 10 sider.


Christiansen, L.,K., Mathar, H., Vedtofte, I., D. og Vedtofte, I., J. 2013.
Pædagogik
- for sundhedsprofessionelle
. 2. Udg., 1 oplag. Gads forlag. s 59-90. 34 sider.

Dahl, K.B.K., 2012. Ældre og aldring: Sundhedspædagogiske udfordringer. I: V. Simovska og J.M. Jensen, red., SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme. 1. Udg. 1. Oplag. København: Gads Forlag, s. 141-155. 15 sider.

 

Dansk Sygeplejeråd, 1998. Who sætter nye mål. [online]. Available:  https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1998-27/who-saetter-nye-maal [Åbnet 21. marts 2017]. 3 sider.

Dengue Vaccine Initiative, 2017. [online]. Available: http://www.denguevaccine.org/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.

Department of Health, 2017. Family planning. [online]. Available:http://www.doh.gov.ph/family-planning[Åbnet 19. marts 2017]. 5 sider.

Diabetes.dk, 2015. Hvad er diabetes 2?. [online]. Available:

http://www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2/om-diabetes-2.aspx [Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

Diderichsen, F., 2016. Social ulighed. I: B. Bruun, M. Grønbæk og S. Reventlow, red., Forebyggende sundhedsarbejde. 6. Udg. Munksgaard. s. 93-100. 8 sider.

FN forbundet - Globalis, 2017. Indikatorer for Filippinerne. [online]. Available:http://www.globalis.dk/Lande/Filippinerne/(show)/indicators[Åbnet 19. marts 2017]. 7 sider.

Fjordside, S. og Morville, A., 2012. Autonomi. I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 129-150. 22 sider.

Fødevarestyrelsen, 2016. Norovirus (Roskildesyge). [online]. Available:


Hallin, P.S. og Olsen, I., 2012. Lægemiddelhåndtering. I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 107-127. 21 sider.

Høy, B. og Kloppenborg, K., 2012. En værdighedsstøttende ældreomsorg. Værdighed, integritet og autonomi – fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper. Klinisk sygepleje, 26. Årgang, nr. 4., s. 4-14. 11 sider.

Illeris, K., 2015. Læring. 3. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. s. 41-49, 51-72 og 181-201. 54 sider.  

International Diabetes Federation, 2017: Philippines. [online]. Available:

http://www.idf.org/BRIDGES/map/philippines [Åbnet 19. marts 2017]. 2 sider.

 

Jensen, B.B., 2013. Sundhedsfremme og forebyggelse. I: G. Niklasson, red., Sundhed, menneske og samfund. 1. udg. København: Samfundslitteratur, s. 63-86. 24 sider.

Malaria Vaccine Initiative, 2017. [online]. Available: http://www.malariavaccine.org/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.

Newborn Screening Reference Center, 2017. [online]. Available:http://www.newbornscreening.ph/[Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 75-92. 18 sider.

Nielsen, R., F., B., 2013. Interkulturel sygepleje. I: S. Hundborg og B. Lynggaard, red., Sygeplejens fundament. København: Dansk Sygeplejeråd, s. 150-160. 11 sider.

Olsen, I. og Hallin, S.P. 2013. Farmakologi - hånden på hjertet. København: Munksgaard. s.185-245. 61 sider.

PhilHealth, 2017A. [online]. Available:https://www.philhealth.gov.ph/[Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

PhilHealth, 2017B. Benefits. Inpatient, outpatient, Z benefits and MDG related. [online]. Available:https://www.philhealth.gov.ph/benefits/[Åbnet 19. marts 2017]. 2 sider.

Philippine Council for Health Research and Development, 2017. [online]. Available: http://www.pchrd.dost.gov.ph/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.

Philippine Foundation for Vaccination, 2016. Childhood Immunization Schedule. [online]. Available:http://www.philvaccine.org/vaccination-schedules/childhood-immunization-schedule[Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

Philippine Health Insurance Corporation, 2015. Philhealth circular. [pdf]. Available:

https://www.philhealth.gov.ph/circulars/2015/circ011-2015.pdf  [Åbnet 21. marts 2017]. 12 sider.

 

Philippine National Health Research System, 2017. [online]. Available: http://www.healthresearch.ph/ [Åbnet 21. marts 2017]. 1 side.


Philippine Statistics Authority, 2016. Poverty incidence among Filipinos registered at 21.6% in 2015 – PSA. [online]. Available:https://psa.gov.ph/poverty-press-releases[Åbnet 19. marts 2017]. 3 sider.

 
Pro.Medicin, 2016A. Kuracid®. [online]. Available:

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1707 [Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.

 

Pro.Medicin, 2016B. Metformin ”Acetavis”. [online]. Available:https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2900[Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.

 
Pro.Medicin, 2017A. Paracetamol og NSAID m.v. [online]. Available:

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/229000# [Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.

 
Pro.Medicin, 2017B. Piperacillin/Tazobactam ”Stragen”. [online]. Available:

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4641 [Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.

 
Pro.Medicin, 2017C. Tramadol ”Actavis”. [online]. Available:

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2976 [Åbnet 19. marts 2017]. 4 sider.


Randivoi, E.A.S, Olsen, S.L. og Jensen, L.L., 2017. Early Warning Score - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme. Klinik P/PE. [pdf]. København: Rigshospitalet > Nefrologisk Klinik P (ABD). Available: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XA9CC2D38C718DCB3C1257B6A003546F8&dbpath=/VIP/Redaktoer/130177.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g [Åbnet 21. marts 2017]. 9 sider.

 

Statens Serum Institut, 2016. Dengue feber. [online]. Avaliable:  http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/D/Dengue-feber.aspx [Åbnet 20. marts 2017]. 3 sider.

 

Sundhedsstyrelsen, 2011.Korrekt håndtering af medicin. [pdf]. Available:http://stps.dk/da/udgivelser/2011/~/media/9B52FC784C60492882991BF6543431C7.ashx [Åbnet d. 20. marts 2017]. 16 sider.

 

Sundhedsstyrelsen, 2012. Kvalitetssikring af patientuddannelse. [pdf]. København.

Available:http://www.sst.dk/~/media/0F1272D72B97499AB16D5C9A843023A6.ashx[Åbnet 19. marts 2017]. 14 sider.


Sygeplejeetisk Råd, 2014.
De Sygeplejeetiske Retningslinjer. [pdf].
Dansk Sygeplejeråd, 2 udg. Available: https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf
[Åbnet 20. marts 2017]. 12 sider.

 

Sundhedsstyrelsen, 2011. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. [pdf]. København: Sundhedsstyrelsen. Available:https://www.sst.dk/~/media/6770049FEA8442DA8409E5127ABCAD24.ashx  [Åbnet 21. marts 2017]. 177 sider.

Torup, A.W., 2014. Hormonsystemet. I: A.L. Viborg og A.W. Torup red. Sygdomslære – hånden på hjertet. København: Munksgaard. 2. udg. 2. Oplag, s. 403-434. 32 sider.

Unicef, 2017. HIV and AIDS. [online]. Available: https://www.unicef.org/philippines/hivaids.html#.WNB62oU42FA [Åbnet 21. marts 2017]. 2 sider.

World Health Organization, 2014. Philippines: Alcohol consumption: Levels and patterns. [pdf]. Available:http://www.who.int/countries/phl/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 1 side.

World Health Organization, 2015A. Healthy diet. [online]. Available:

http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs394/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 5 sider.


World Health Organization, 2004.
Physical Activity and Adults. [online]. Available: http://www.who.int/dietphysicalactivity/factsheet_adults/en/[Åbnet 19. marts 2017]. 2 sider.

World Health Organization, 2015B. Philippines: WHO statistical profile. [pdf]. Available:http://www.who.int/countries/phl/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 3 sider.

World Health Organization, 2015C. WHO Report on the Global Tobacco Epidemic. Country profile Philippines.   [pdf]. Available:http://www.who.int/countries/phl/en/ [Åbnet 19. marts 2017]. 14 sider.

653 sider i alt.  



 
 
 
Tips til andre studerende på udveksling til Filippinerne
 

·      Administrationsgebyr til Rise Above på 1000 kr., men desuden bliver der også opkrævet et hospitals-fee på 400 pesos (omkring 55 kr.) som skal gives til Susanne fra organisationen. Vi er ikke blevet oplyst om dette fee, før hun bad om det. (Vi ved stadig ikke hvad pengene går til?!).

·      Når I ankommer til Cebu City, har I et introduktionsmøde med Susanne – hun fortæller lidt om Filippinerne generelt, do’s and don’t’s, osv. Hun fortæller desuden, hvordan man ikke må stille ja/nej spørgsmål til filippinske mennesker, da de ikke kan finde ud af at sige nej (da de er høflige og ikke vil tabe ansigt). Dette gjorde os ret nervøse, da vi skulle tænke meget over, hvordan vi formulerede vores spørgsmål til personalet på hospitalet. Dette udgjorde, at kommunikationen de første dage blev meget kort. Dette passer altså ikke! I må meget gerne stille ja/nej spørgsmål – de kan godt finde ud af at sige nej :-)

·      Da vi havde introduktion på hospitalet hos over-sygeplejersken (chief nurse) stemte vores klinikuger ikke overens med det antal, hun havde fået på en seddel fra Susanne. Vær opmærksom på at det er 8 uger, I skal være i klinik på hospitalet og ikke 10 uger (pga. de to selvstudie-uger).

 

·      Udveksling til Balamban – I bliver tilbudt og bo hos en jordemoder (Becbec) som arbejder på hospitalet. Tak ja til dette! Becbec er så sød og hjælpsom. Hun er en god støtte at have i Balamban og kender næsten alle i byen. Hun vil også hjælpe hvis i mangler en privat transport eller noget andet. Hun har været en stor hjælp for os og vi ville ikke have undværet hende for noget.

 
·      Medbring 3-4 kitler – hverken mere eller mindre.
 
·      Hvide kliniksko er et krav fra hospitalet.
 

·      Husk masser af sprit (80%), handsker, mundbind (helst 2- eller 3-lags! – mundbind er nødvendigt, da isolationsforholdene - især tuberkulose - er ikke optimale her).

 

·      Visum hjemmefra: Det er dyrt at forlænge visum grundet alverdens gebyrer (fees). Det er den måde, landet tjener penge på! Man sparer ikke mange penge på at købe et visum hjemmefra, men man sparer en ekstra tur ind til immigrationen i Cebu City (det kan klart anbefales at købe det hjemmefra – immigrationsservicen er et gedemarked). Husk at visum skal forlænges hernede – det er gyldigt maksimal to måneder fra stemplingsdato. Det gør I på immigrationen i Guisano Island mall.

·      Udveksling handler om at stå på egne ben, og man skal være forberedt på, at det er meget begrænset med støtte hjemmefra (fra Metropol).

 
·      Ikke tag dit bedste tøj med eller hvidt tøj, da tøjvasken er i hånden og sæben ofte affarver særligt det hvide tøj.

·      Hæve penge – hæv altid 10.000 pesos (ca. 1400 kr.) grundet et gebyr på 200 pesos (30 kr.) ved hver hævning. Man er ikke altid sikker på, at der er penge i automaten. Om søndagen hæver alle – så hæv hellere i hverdagene.

·      Myggecreme – Køb det myggecreme de sælger her i landet (OFF! er ganske udmærket – så længe de har indholdsstoffet N,N-Diethyl-meta-toluamide). Smør dig grundigt og flere gange om dagen pga. risikoen for dengue-feber, særligt når det regner!).
 

·      Køb Loney Planets bog om Filippinerne og forbered jeres ture i god tid – særligt hvis I skal til Palawan. Anbefalingsværdige steder: Moalboal (prøv canyoneering ved Kawasan Falls, sardine runs og snorkling med havskildpadder), Malapascua (samt dagstur til Kalanggaman Island), Bohol (Anda og Panglao – i Panglao er der meget turistet, men gode muligheder for at se delfiner. Desuden er øerne Balicasag og Virgin Island et besøg værd).