Filippinerne, 2017, Celina og Esmeralda
Page last edited by Celina Simone Breinholdt (697122) 22/03-2017



Hej bloggen,

Vi er Celina og Esmeralda.

I forbindelse med modul 6 skal vi på udveksling på Filippinerne, på øen Cebu, i byen Balamban. Her skal vi være i de næste 10 uger.

Siden vi begyndte på sygeplejerskeuddannelsen har vi vidst at vi gerne ville på udveksling. I udvælgelsesprocessen gjorde vi os overvejelser om mange forskellige destinationer og vi ønskede et ophold som sygeplejefaglige standarder lå langt fra de danske. Vi var til vores første informationsmøde et halvt år inden vi skulle ansøge, og fik til informationsmødet informationer om krav til os som sygeplejerskestuderende og om hvad vi kunne forvente af at tage på udveksling.

Da vi havde besluttet os for at tage til Filippinerne kontaktede vi den ansvarshavende internationale vejleder. Vi aftalte et møde og til mødet skulle vi medbringe en motiveret ansøgning, CV samt karakterudskrift. Hun stillede os en række praktiske spørgsmål vedr. bl.a. forsikring og vores sprogkundskaber (engelsk).

Vi sidder p.t. i Københavns Lufthavn og venter på at boarde. Vi skal mellemlande et par gange og vi har en rejse på mere end 3+ timer foran os - puha. Men vi er MEGET spændte på hvad der venter os af nye spændende, udfordrende og nervepirrende oplevelser. 

06-02-2017

Hey Bloggen,

pt. sidder vi i haven i vores pensionhouse i Balamban, hvor vi bor hos jordemor Mam Bec Bec. Her er super dejligt! Vi har et værelse hvor vi bor 2 personer, vi har eget bad og toilet og Airconditioning (Som pt. ikke virker, hvilket er lidt kritisk!).

Vores pensionhouse er mega hyggeligt. Vi bor sammen med nogle sygeplejesker som arbejder på hospitalet, og en gruppe modul 13 studerende fra Aarhus. Vi har en stor have, en basketball bane og bænke og borde til udendørs hygge! SE VORES VIDEO! :D

https://www.dreambroker.com/studio/#/edit/jm4ly95p

Balamban er en lille landsby, hvor alle kender hinanden! Folk er meget interesserede i os og er meget venlige. Der er et marked, en gade med kiosker og restauranter. Dog har vi ikke været så meget rundt i byen, men det skal vi senere! 

Vi har i dag også haft vores første dag i praktikken. Hospitalet er meget anderledes end hvad vi er vandt til Danmark, men det fortæller vi mere om når vi har oplevet noget mere. Personalet er meget venlige, imødekommende og åbne. De vil meget gerne snakke med os og fortælle om alt mellem himmel og jord. Så vi glæder os til i morgen!

Klinik på Cebu Provencial Hospital Balamban (CPH) - introduktion af hospitalet

CPH er et mindre hospital og består af fem afdelinger; hhv. obstetrik (OB), out-patient department, (OPD), operation room (OR), Emergency room (ER) samt en ward (sengeafsnit).

I vores klinikperiode på CPH kommer vi rundt på alle afdelingerne, så vi kan opleve forskellige sider af sygeplejen.  

Første uge i klinik: 7. – 9. februar 

OB

Den første uge tilbragte vi på OB, som består af et konsultationsrum, et sengeafsnit for kvinder og deres nyfødte, et labor room og et delivery room. Konsultationerne kan være undersøgelse af fosterets hjerterytme, undersøgelse af kvindernes underliv, både før, under og efter deres graviditet.

Konsultationerne om tirsdagen er reserveret til gravide unge under 20 år, af hensyn til den unges sårbarhed. Mandag, onsdag, torsdag og fredag er for gravide eller nybagte mødre fra 20 år og op efter. 

Vi oplevede to fødsler mens vi var på OB og det var en rigtig stor oplevelse. Efter én af fødslerne fik Celina lov til at vaccinere den nyfødte mod hepatitis B og gav endvidere en injektion med K-vitamin for at forebygge blødning. Derudover fik vi om tirsdagen lov til at følge én af jordmødrene og hendes konsultationer med gravide unge under 20 år. Det var meget indsigtsfuldt at følge med i, da vi blev gjort opmærksomme på samfundets manglende viden om og brug af prævention. Jordmoderen gav udtryk for at, det var et stort problem at så mange unge kvinder bliver gravide, og at mange i en alderen af blot 18 år er gravide med deres andet barn. Kvinderne ender typisk som alene-forældre, uden indkomst og har derfor svært ved at forsørge deres barn. Konsultationerne for de unge mødre er en del af den Filippinske regerings sundhedsprogram PVP, Program for young parents. Formålet med programmet er at konsultationerne som finder sted på hospitalerne, skal bidrage til at motivere de unge kvinder til at blive undersøgt og føde på et hospital, samt give de unge kvinder mere viden om og flere muligheder for prævention. Et andet tiltag fra regeringens side er at opfordre den gravide kvinde (i alle aldre) til efter fødslen at få opsat en spiral. Vi var i denne forbindelse med inde at se fem kvinder få opsat en spiral. Dette gøres oftest kort tid efter fødslen, da det pga. den udvidede cervix er meget lettere at opsætte.
Ovenstående to eksempler er regeringens tiltag for at forebygge overbefolkning. OB har endvidere et program for nyfødte, New Born Screening (NBS), hvor den nyfødtes blod screenes for seks forskellige sygdomme;

1. Congenital Hypothyroidism (CH)
2. Conginital Adrenal Hyperplasia (CAH)
3. Galatosemia (GAL)
4. Phenylketonuria (PKU)
5. Glucose-6-phosphate-dehydrogenase mangel 
6. Ahornsirup-urin-sygdom (MSUD)

Derfor screenes for; thyroid-hormon niveauet, niveauet af mandelige kønshormoner, galaktose, fenylalanine og kroppens niveau af enzymet G6PD, tab af salte og aktiviteten af enzymet forgrenet alfa-keto-syre. Screenes den nyfødte positiv for en eller flere af ovenstående er der risiko for sygdom og det anbefales at forældrene prioriterer at barnet straks kommer i behandling, selvom screeningen vil koste forældrene penge.

Jordemoder Mam Bec Bec udfører newborn screening.

Sygeplejerskerne
Det har været noget af et kulturchok både fagligt og samfundsmæssigt. Det vi har lagt mest mærke til er, at omsorgen fra sygeplejerskerne til patienter og pårørende næsten er ikke-eksisterende. Det er en del af kulturen, at patienterne tager sig af hinanden. På grund af manglende ressourcer og plads, ligger der på de fleste afdelinger mere end én patient i hver seng. Nogle gang helt op mod fire patienter i en seng.  Personlig pleje og omsorg udøves af de pårørende.

Sygeplejerskernes primære opgave er at udføre medicinsk behandling. Som patient kan du glemme alt, hvad der hedder privatliv - alle glor når som helst og hvor som helst, og sygeplejerskerne siger ikke noget til det. Patienterne bliver sjældent skærmet fra de andre patienter og pårørende, og eksempelvis vil en gynækologisk undersøgelse ofte blive afbrudt af op til flere patienter eller pårørende, der uden at banke på vader ind på stuen.

Endvidere har vi oplevet at sygeplejerskerne ofte sidder og snakker højlydt foran patienterne; hører musik eller ser videoer på deres telefoner, snakker om deres privatliv eller bare griner højlydt af interne jokes. Det ville i Danmark blive anset som værende uprofessionelt, upassende og respektløst overfor den sårbare patient, men her på Filippinerne er det - efter vores erfaringer - socialt acceptabelt. Noget andet vi har bidt mærke i, er måden hvorpå dokumentationen foregår: Alt foregår i hånden, hvilket resulterer i, at sygeplejerskerne bruger usandsynligt meget tid på at dokumentere.

 
Medicinhåndtering på OB:

Patienterne får en recept fra en læge på hospitalet, de henter medicinen på hospitalets apotek og afleverer herefter medicinen til en sygeplejerske på den afdeling patienten er tilknyttet. Sygeplejersken sørger for at lægge medicinen i en plastikboks med patientens navn på. På baggrund af lægens anvisning dosere sygeplejerskens patientens medicin. På OB er det standard at patienterne får smertestillende; Megyzan, vitaminer + jern; MaxIron, antibiotika, Qualiclav. Ligesom i Danmark finder der på CPH en procedure for hvordan sygeplejerskerne skal håndtere medicin, for at sikre at den rigtige patient får den rette medicin. Vi oplever dog at proceduren ikke bliver fulgt, da vi oplever at sygeplejerskerne blot giver patienten medicinen uden at tjekke om de tager den eller lægger medicinen på patientens seng, hvis patienten ikke er til stede.

 
13.-15.  Februar 
Anden uge i klinik – Akutmodtagelsen (ER) 
 
Akutmodtagelsen (ER) i  Balamban, er ikke hvad vi forbinder med en akutmodtagelse i  Danmark. Der er lige knap 6 senge  og variationen af patientbesøg svinger meget. Nogle dage kommer der få ind, som typisk har problemer med maven eller som oplever almen utilpashed. Derimod kan der være dage hvor der kommer tre trafikuheld ind, hjertestop, ufrivillig aborter mm.   
 
Første  dag på ER 
Vores første dag på ER oplevede vi nogle spændende ting. Vi mødte en ung fyr som bliver indlagt efter et voldsomt styrt på motorcykel på vej til  Cebu city. Han havde en kompliceret ankelfraktur. Hans knogle mellem hælen og underbenet  havde skubbet sig ud, og hans hud var fuldstændig flosset af og der var direkte adgang til både knogler og sener. Da han ankom til ER var hans lår klemt til med et stykke stof og sokken på foden med det åbne brud, forblev på i lang tid efter ankomst – dette fører til større risiko for infektion ved nedsat  blodtilførelse til det traumeramte sted, noget som sygeplejerskerne  i dette tilfælde  ikke var opmærksomme på. Patienten fik to intramuskulære injektioner og i forbindelse med den sidste,  Tetanus  antitoxin, udførte vi en hudtest  intrakutant med lægemidlet.  Vi tegnede en cirkel  rundt om det injicerede område  og ventede 30 minutter for at se om der ville opstå en allergisk reaktion. Tetanus  antitoxin er det vi i Danmark kender som stivkrampe-deftri vaccination, og  på ER gives denne injektion til alle som har risiko for infektion (MIMS, 2017) Da hans brud var meget kompliceret, blev han overflyttet til søsterhospitalet i  Cebu City, som ligger ca. to timers kørsel fra  Balamban  
 
 
CASE 1   DENGUE FEBER 
Senere samme dag mødte vi en dreng på 5 år, indlagt med  dengue feber. Han havde høj feber, rystede, hostede og havde tørre læber. Han fik væske tilført  gennem IV og modtog paracetamol mod feberen. Ifølge lægen var drengen alvorligt syg. Lægen fortalte os at der findes fire forskellige typer  dengue, hvilket vil sige, at man  godt kan blive syg med  dengue feber mere end én gang.  Dengue feber skyldes  flavivirus og  er inddelt i fire  serotyper DEN-1, DEN-2, DEN-3 og DEN-4 (World Health Organisation, 2017) Flavivirus er  båret af myg, og man bliver derfor inficeret ved myggestik.  Ifølge Department of Health  Republic of the Philippines, formodes  192.253 mennesker  smittede i 2016  (Epidemiology Bureau, Public Health  Surveillance Division, 2016).  Af disse er  andelen af  mænd/drenge  53,3 %. 39,4 % af alle smittede er mellem 5-14 år.  Prævalensen er faldet 2,2 % i forhold  til  2015.  Dengue  feber  er mest  udbredt  i regionerne  Central  Visayas Western  Visayas,  Soccskargen,  Central Luzon og  Calabarzon (ibid.).  De fleste overlever  dengue feber, men  i Filippinerne kræver  det indlæggelse, fordi mange  bliver dehydrerede og der sker et voldsomt fald i ens  trombocytter Der er ingen medicinsk behandling for  dengue, men  lægen på ER fortalte os at behandlingen  består  af væsketerapi, forebyggelse  af  blødning  og endvidere kan gives paracetamol som smertestillende og febernedsættende præparat. På grund af risiko for blødning anbefales kun paracetamol som  smertestillende/febernedsættende præparat. 
I Danmark kræves  dengue  feber  typisk også indlæggelse, da behandlingen ligeledes består af væsketerapi gennem IV og paracetamol (Lægehåndbogen, 2017).  Dengue  feber  er  ikke en almindelig sygdom at behandle på  danske hospitaler.  Der er kun mellem 50 og  100  tilfælde årligt, og der er tale om personer som har rejst i  dengueområder (ibid.)   
Lægen  på  ER fortæller os endvidere at en stor andel af  de som  rammes af  dengue ikke  har  mulighed for at beskytte sig mod  myggene med  eksempelvis myggecreme/spray,  fordi de ikke har råd  til det.  Det tyder  på at disse familier  er nødsaget til at prioritere hvor de vil lægge deres penge, og det er selvfølgelig på de livsnødvendige ting så som mad og vand.   
 
På baggrund af  ovenstående  case har vi formuleret en sygeplejefaglig problemstilling:   
  • PT (dreng, 5 år) er i risiko for dehydrering. Han har  39 i feber, han har tørre slimhinde og læber,  og han ryster. 
Vi oplevede situationen som god og hensigtsmæssig. Drengen var svært påvirket af sygdommen, men han tog godt i mod den behandling sygeplejerskerne og lægen gav ham. De holdt øje med blødninger, og var så skånsomme som  muligt i deres blodprøvetagning, for ikke at forårsage unødig blødning. I forhold til dehydrering følger sygeplejersker ikke de samme procedurer som i Danmark.  Vi observerede  at der ikke blev kontrolleret kapillærrespons,  hudturger eller diurese  (Nielsen og Bøjsen-Møller, 2012). I forbindelse hermed spurgte vi en sygeplejerske hvad de konkret gør for at holde øje med dehydrering Hun fortalte at de ved observation  kontrollerer øjnene, slimhinderne, spyt samt tørhed af læber og  hud.   
Sygeplejersken fortæller at patienter  på ER,  som viser tegn på dehydrering  får  som en del af behandlingen  udleveret  et brev  med  20,5 g.  Oral  Rehydration Salts and  Glucosol (ORS),  som de bedes  opløse i  1L vand. ORS  på  20,5 g.  indeholder  75 mmol  sodium 20 mmol kalium 65 mmol klorid,  10 mmol  citrate og  75 mmol glukose.   
 
Anden dag på ER 
Anden dag på ER modtog vi mange små børn. En baby havde vandtyndt diarre, en dreng på ca. 1½ år havde haft et epileptisk anfald og blev observeret på ER. Han havde endvidere en stafylokok hudinfektion. Han modtog antibiotisk behandling med  oxacillin  sodium, som er rettet specifikt mod stafylokokker. En tredje dreng kom ind med en RF på 55 og fik  bronkiedilaterende til inhalation.   
 
CASE 2 – ANKELFRAKTUR OG REHABILITERING 
Senere modtog vi en mand sidst i 30’erne med en ankel der var kommet ud af led. Han fik taget X-rays, men kun de små da han ikke havde råd til de større x-rays der giver et bedre  helhedsbillede. Lægen vurderede,  at efter anklen var skubbet på plads,  skulle den opereres. Vi fik lov at følge  med til operationen.   
 
På operationsstuen fandt lægen endnu en fraktur  i det modsatte bens  knæskald. Vi blev informeret om at de ikke kan operere på hverken ankel eller knæ, da patienten ikke har råd til det. De fjernede nogle af de gamle plastre, rensede sårene med jod og lukkede sårene løst, da det ifølge lægerne er bedst ikk at lukke sårene helt, for at optimere heling af sårene og fordi det mindsker risikoen for infektion.  Under operationen var vi meget overraskede over hygiejnen. De har meget fokus  på at udstyr skal være sterilt og at handsker skal være sterile. Men under operationen levede de ikke helt op  til de krav de sætter sig selv. Det er  en generel ting vi har lagt mærke til hernede. Sterilt udstyr tages i brug og  når det ikke skal bruges  længere  lægges det tilbage på bakken, men hvis det lige skal bruges igen, så bliver det brugt igen på trods af at  det i anden  omgang  ikke længere er sterilt  
På operationsstuen kører der aircondition, personalet står med deres telefoner og  har  dem ikke på lydløs.  Under sårplejen er der ikke noget som hedder at vaske fra ren til uren.  Det hele bliver bare vasket  rundt  i en køre.   
 
REHABILITERING 
Da vi fandt ud af at manden ikke skulle  opereres, blev vi meget bekymrede for om han nogensinde ville kunne arbejde igen, da hans knogler jo ikke ville gro korrekt sammen igen.   
Vi spurgte derfor nogle af sygeplejerskerne på ER om hvilke tilbud af rehabilitering der findes. De fortæller at al rehabilitering finder sted på privathospitalerne i de store byer,  eksempelvis i  Cebu City. Lægerne giver patienterne en henvisning, som de  kan vælge at følge eller lade være. Vi fik af vide at ca. 50% følger lægens henvisning, hvilket skyldes dårlig økonomi. 
 
FJERNELSE AF KATETER  –  bevarelse af patientens integritet 
Sidst på dagen kommer en ældre herre ind i ER, som skal have fjernet sit kateter. En procedure vi kender rigtig godt hjemmefra. Vi lagde mærke til proceduren  og den er fuldstændig  identisk  som  proceduren  i Danmark.  Det  var  første gang hernede at vi oplevede at sygeplejerskerne var opmærksomme på patientens blufærdighed, i det patienten under proceduren blev skærmet fra de andre patienter. Vi har nu to gange på ER oplevet at når kønsdelene blottes skærmes der af, for at bevare patientens integritet. 
 
REFLEKSION AF  dag  2 
På hospitalet er der stor mangel på læger. I vores uge på ER, oplevede vi i den grad denne mangel. Folk ville ofte møde op og blive bedt om at komme igen senere, da sygeplejerskerne ikke må foretage nogen form for behandling uden tilstedeværelse af en læge, med undtagelse af hjerte-lunge-redning (HLR) Det var  hårdt at skulle sidde og se passivt til når så mange patienter ikke fik den fornødne hjælp.   
 
Tredje dag på ER 
CASE 3 – ASTMA   
Der kommer en kvinde ind med respirationsbesvær og vi får hurtigt at vide at hun har et astmaanfald. Hun er kendt med astma  og kommer tit ind på hospitalet for at få akut behandling. Sygeplejerskerne er hurtige til at give hende 4L ilt. Hendes værdier måles: SAT 95 på 4L ilt, puls 142, BT 200/110 og RF 32.  Kvinden er 40 år gammel, men ser i hendes tilstand meget ældre ud.  Mellem klokken 9:06 og 10:15 får kvinden syv forskellige præparater.  Klokken 9:06 får kvinden  Captopril 25 mg., som er et  antihypertensivum (Pro Medicin, 2016A). Klokken 9:35 får hun  Furosemide 40 mg., som  er  et  diuretikum (Christensen et al, 2016; Pro Medicin, 2016D) Kvinden sidder helt oprejst i sengen fortsat med 4L ilt, men  har stadig respirationsbesvær. Kvinden får  Hydrocortisone 250 mg. til inhalation,  som er et  bronkodilaterende præparat (observation) Kvinden bliver dårlig og kaster op. Hun begynder også at fråde om munden. Hun får  Metoclopramide 10 mg, som stimulerer ventrikeltømningen til behandling af hendes kvalme og opkast, samt  Ranitidine 50 mg. som  forebygger mavesår  (Pro medicin, 2017A; Pro medicin, 2016B). Hun er fortsat dårlig og klokken 9:45 får hun derfor  Budesonide  nebule til inhalation. Det er  lokaltvirkende  glykokortikoider mod astma (Pro medicin, 2017B). Der går  yderligere en halv time og herefter får hun  Salbutamol +  Ipratropium  nebule, som er  bronkodilaterende midler (Pro medicin, 2016C) Hendes vejrtrækning bliver langsomt mere normal og  hun kan nu lægge sig i sengen med hævet hovedgærde. Hun bliver senere på dagen overflyttet til  warden og er indlagt dér i fire dag til observation og monitorering.   
 
Efter astmapatienten er stabil tager vi til frokost. Da vi kommer tilbage ser vi  en hjælper løbe ud af døren ind til afdelingen. Vi kigger ind og ser tre læger og ca. fem sygeplejersker stå rundt om én patient. Vi kommer nærmere og opdager at de er i gang med HLR. Patienten ventileres og lægerne giver hjertemassage på skift. Deres rytme var langt hurtigere end det vi har lært den skal være. Patientens puls var mellem 140 og 150, så dvs. at lægerne trykkede 140-150 gange i minuttet. Endvidere fik patienten adrenalin. Imens dette stod på lagde sygeplejerskerne kateter på patienten. Vi undrer os stadig over hvorfor de valgte at prioritere at lægge kateter imens patienten blev  forsøgt genoplivet. De pårørende var berørte og magtesløse, og så til uden støtte fra personalet. Vi fandt senere ud af at patienten havde fået en palme over sig. Lægerne prøvede at inddrage de pårørende ved at forklare hvad der foregik. Efter en lang kamp vurderer lægerne at manden ikke er til at genoplive.   
 
Kort tid efter at vi var vidner til vores første HLR går vi ned på OB for at tale med  jordemoderen.  Vi får at vide at hun er  på fødestuen og vi smutter derind. Nina og Laura er allerede derinde. Jordemoderen fortæller at kvinden hun sidder med, skal til at føde sin døde baby. Kvinden er gravid i syvende måned. Vi er nysgerrige og bliver på fødestuen. Fødslen igangsættes og  jordemoderen beder os om hjælp. Babyen skal trækkes ud.  Det vi bed mest mærke i, var at  alle babyens lemmer  var helt bløde. Babyen mærkedes slet ikke menneskelig.    Vi havde en følelse af at stå med døden i hænderne, en  fødsels- og dødsattest på samme tid.  Vi havde en  følelse af meningsløshed og uretfærdighed.  Kvinden var tom i sit blik, hun var i chok, og det rørte os dybt. På fødestuen havde vi en oplevelse af at der blev vist respekt for både kvinden og hendes dødfødte baby. Det der mødte os bagefter var desværre at kvinden blev anbragt på samme stue (OB  ward) som de andre nybagte mødre og deres babyer. Det var uetisk og ubehageligt, at se kvinden og hendes døde baby sammen med de  andre.     
 
20.-22.  Februar 
Tredje uge i klinikken    Ward (sengeafsnit)
 

Vores anden dag på  warden startede brat. Vi møder ind kl. 06.00 og allerede kl. 06.15 havner vi på  respiratory  disease  ward, hvor en lille pige på to år  ligger med 1L ilt. Der står en læge og et par sygeplejersker rundt om sengen og kort tid efter bliver pigen  intuberet og  rubens ballon sættes på tuben. Under den kunstige vejrtrækning vil lægen og sygeplejersken gerne holde øje med pigens SAT, P og HF, men da udstyret hernede kun er beregnet til voksne, blev dette noget af en udfordring. Det blev på intet tidspunkt muligt for dem at monitorere hende. Relativt hurtigt efter  intubationen kunne vi observere at hendes læber blev tørre og blege, fødderne  og ansigtet blev blegt og hendes skinneben tørre. Efter ca. 10 minutter efter  intubationen, blev HLR startet. Under HLR har personalet brug for forskellige apparater som SAT/P/HF måler, sug og EKG. Alle apparaterne  krævede strøm, men der var kun to stik, hvilket gjorde at de skiftevis måtte prioritere hvad der var vigtigst at bruge, selvom alt var vigtigt. Da pigen skulle  intuberes og da lægen skulle kontrollere pupillerne, havde de ingen lygter, og de måtte derfor stå med lyset fra deres private mobiler. Efter HLR blev der  forsøgt at tage EKG, for at være sikker på at døden var indtruffet. Familien (moderen og faren) fik lov til at holde  hendes hånd  under hele HLR. Da lægerne og sygeplejerskerne var færdige og gik, fik familien ca. 30 minutter til  at sige farvel til deres afdøde datter.  Da hospitalet  havde færdiggjort al  dokumentationen, blev pigen svøbt ind i et tæppe og fordi hospitalet ikke har et kapel,  måtte faren tage sin afdøde datter i armene og køre hjem med en cykel-taxi. Efter episoden fik vi at  vide af lægen at pige var grad D af  pediatric community  acquired  Pneumonia (PCAP-D), og skulle faktisk  have  ligget på en intensiv afdeling,  og dvs. at hun skulle have været overflyttet dagen før til  et større hospital. Forældrene ønskede ikke en overflytning, fordi det ligger to timer fra byen, og de havde andre børn som de også skulle passe derhjemme. Pigens anfald startede, fordi moderen havde givet hende vand, men hun havde aspireret det ned i lungerne. Vi fik at vide at  PCAP-D er nemt at behandle, hvis man kommer til det rigtige hospital og  bliver anbragt på intensiv afdeling.  Cebu  provicial hospital  Balamban (CPH) er et  level 1 hospital og har derfor ikke  ressourcerne til at behandle så svære grader af sygdommen. Lægen, som er OB læge, fortalte os at hun er en af de eneste læger på  CPH som bor i  Balamban, hvorimod de andre bor et par timer væk.  Hun er derfor den eneste læge som kan  tilkades akut.  Hun har ikke den samme erfaring eller viden som en  pediater og måtte derfor behandle pigen efter bedste evne. Hun ringede dog efter en  pediater for at vide præcis hvor meget  Epinephrin (adrenalin) der måtte gives.   

 
MEDICINHÅNTERING PÅ WARDEN 

Den sidste dag på  warden fik vi lov at være med til en stor del af medicinhåndteringen. Fra morgenstunden så vi hvordan medicinen doseres: patienterne henter deres medicin på hospitalets apotek og afleverer det på afdelingen, hvor det kommer i en kasse med deres stue nr. og navn på. Når sygeplejerskerne skal dosere, tager de medicinen fra kassen og lægger det oven på et stykke papir  med patientens navn og præparatnavn samt dosis. Al medicinen lægges på de små papirlapper ovenpå en bakke. Der er herved stor risiko for at medicinen fejlplaceres og dermed risiko for at patienten  får det forkerte  præparat.  Vi oplevede dog at sygeplejerskerne er  gode til at holde styr på medicinen, så der sker ikke så mange fejl som man skulle tro. Om formiddagen fik vi privatundervisning af en af sygeplejerskerne i, hvordan man  regner dosis ud, hvordan  medicin i pulverform blandes med væske og hvordan den trækkes op.  Vi fik herefter lov  til, under vejledning af sygeplejersken, at administrere medicinen, og vi blev gode til at håndtere kanyler. Det var den meste patientkontakt vi har haft indtil nu. På  warden gives antibiotika direkte i IV-slangen som injektion. Det er ofte smertefuldt for patienten, da det gives over sekunder, i stedet for over længere tid. Det gives som injektion fordi det er hurtigere og billigere for sygeplejerskerne. Smertestillende medicin gives til patienter som udtrykker smerte, både verbalt og  non-verbalt. Sygeplejerskerne spørger ikke patienterne om graden af smerte, men vurderer  selv hvilket smertestadie patienten befinde sig i, og giver  den   giver smertestillende medicin  herefter.  Smertestillende gives dermed ikke forebyggende, men udelukkende ved behov.   
Ved brug af  heplock vil man i Danmark altid skylle med NaCl før indgift (Olsen og Hallin, 2016). På CPH-Balamban er dette ikke tilfældet. Sygeplejerskerne har den forståelse at man bør skylle med NaCl både før og efter indgift, men på grund af manglede tid og ressourcer, skylles der kun sjældent, og hvis der skylles,  er det altid efter indgift. 


 Medicin stationen på warden. Åben og tilgængelig for alle. Sygeplejerskerne har ikke ro når der doseres medicin.


 Givning af antibiotika I.V. ved injektion over sekunder. Dette gør typisk meget ondt på patienterne da det gives i meget koncentrerede doser.


Rullebordet som medicinen ligger på når sygeplejersken går medicin runde. Der er stor risiko for at medicinen bliver fejlplaceret, sygeplejerskerne er gode til at administrere denne tilsyneladende rodede organisering.

6.-9. Marts

Family Planning og research 



I denne uge skulle vi oprindeligt være på ER. Vi fandt en stor interesse i Family Planning programmet (FPP) som de tilbyder på hospitalet. I en af vores pauser fik vi fat i mam Christine, som er koordinator for FPP på CPH-Balamban. Vi snakkede med mam Christine og med head chief, og i fællesskab blev vi enige om at vi skulle bruge ugen på at  researche på FPP samt deltage i de informations- og undervisningssessioner der fandt sted i løbet af ugen. Mam Christine havde ansvaret for størstedelen af disse. FPP er ét af de sundhedstiltag som den filippinske regering har prioriteret højt økonomisk. FPP blev implementeret på CPH-Balamban i marts 2015, men programmet har i andre dele af Filippinerne eksisteret i 44 år. FPP er designet til at opspore fertile kvinder i alderen 14-49 år, og alle kvinder i denne målgruppe som henvender sig til hospitalet, uanset afdeling, er i følge Mam Christine "possible  targets". Programmet går blandt andet ud på at undervise kvinderne i sikker prævention, sikker graviditet, sikker fødsel og sikkert liv for det nyfødte barn. Undervisningen fokuserer endvidere på økonomiske fordele ved at benytte prævention og ved at amme i minimum to år (da det er gratis og sundt for barnet), fordelene ved at vente 3-5 år mellem hver fødsel samt vigtigheden af at pleje sit forhold med sin partner. Disse tiltag er med til at sikre kvindernes sundhed, frivillig graviditet og barnets sundhed. Når fertile kvinder møder hospitalet eller sundhedscentre i de lokale  barangays, inviteres de til at deltage i et Family Planning oplæg. Her fortælles om fordelene ved at vente med graviditet og friheden til at vælge graviditet. Herunder undervises de også i prævention og præventionsmuligheder. Kvinderne kan efter oplægget vælge om de ønsker at fortsætte med FPP og vælge hvilken præventionsform de ønsker at benytte. De præventionsformer der tilbydes af en tællesnor, så man kan tælle sig frem til ægløsning, p-piller, injektioner, spiral, kondom og sterilisation af både mænd og kvinder. Hvis og når kvinderne er gravide, er det et ønske fra hospitalets side at kvinderne møder op til mindst fire fødselsforberedelser hos hospitalets jordemoder. Ydermere skal de helst også komme til minimum to besøg efter fødslen. Tager man del i programmet og ønsker prævention, vil sygeplejersken se på patientens sygehistorie og undersøge for eventuelle lidelser som kan gøre kvinden uegnet til benyttelse af et bestemt præparat. Når kvinden bliver godkendt til præventionsformen gives den gratis af hospitalet. Det kræver dog at kvinderne er villige til at møde op én gang om måneden for at hente mere af præventionen. Derudover er det også en sikkerhed for kvinden idet hun vil modtage konsultation, hvor fokus er om præventionen har den ønskede effekt og om kvinden oplever bivirkninger. I vores opfattelse gør denne ordning det muligt for alle i samfundet, ligegyldig status, økonomisk indkomst eller religion, at have lige rettigheder og selvbestemmelse hvad angår beskyttelse mod graviditet, sikker graviditet samt et sundt liv for det nyfødte barn. FPP er gratis og tilgængeligt for alle som ønsker det. På trods af dette er der stadig mange kvinder som fravælger det. Dette handler om at kvinderne enten bor langt væk og ikke har råd til eller mulighed for at møde op på hospitalet en gang om måneden, eller at de bor så langt væk fra hospitalerne og de lokale  barangays at de ikke har haft muligheden for at få viden om FPP's eksistens. I tilfælde hvor kvinder som disse kommer til et hospital i forbindelse med fødsel, vil de ansvarlige på hospitalet for FPP, informere kvinderne om programmet og give dem muligheden for prævention efter fødslen. På hospitalet deler man FPP oplæggene op. Tirsdage er udelukkende for unge gravide 19 år og under. Fra hvad vi har fået af vide, vælge man at give de unge deres egen dag, for at skærme dem mod fordomme fra ældre gravide. Unge som deltager i programme for Young parents (PYP) venter typisk deres første barn, og har typisk lidt andre behov til undervisningen end de barn nummer to eller tre. Torsdage holdes det samme oplæg, men for gravid over 19 år. Oplæggene holdes i to dele. Den første del handler om præventionenformer, den sikre graviditet, selvbestemmelse og økonomi, og den anden del handler om amning og fordelene herved. De går meget op i amning på hospitalet, og understreger mange gange overfor de gravide samt de nybagte mødre hvor sund modermælk er for barnet. Herunder anbefaler de kvinderne at amme deres barn i minimun to år, med hovedformålene at det er sundt for barnet og det økonomiske aspekt, i at modermælk er gratis. Mam Christine lavede en oversigt til os fra marts 2015 til december 2016, over hvor mange kvinder der deltager i FPP og hvor mange der bruger de forskellige præventionsformer. Siden marts 2015 - December 2016 er der 1296 kvinder der har taget del i de fødselsforberedende oplæg. Ud af disse er der 469 som benytter prævention. 359 af disse har valgt spiral, som er den mest populære. 80 kvinder benytter p-piller, 19 benytter injektioner og kun 11 benytter kondom. 

Family planning oplæggene holdes i denne sal, for mange kvinder, på én gang.

WHO - "Sundhed for alle"

Ved årtusindskiftet udarbejdede WHO en ny udgave af sin globale sundhedspolitik "Sundhed for alle i det 21. århundrede". Vedtagelsen af den nye politik foregik ved den årlige generelforsamling i 1998. Der deltog mere end 1200 deligerede fra 191 medlemslande, herunder Filippinerne. Ved generalforsamlingen var der en positiv stemning og medlemslandene gav udtryk for samarbejdsvilje. Det blev udmøntet i en "Verdenssundhedsdeklaration" hvori medlemslandende erklærede at de ville handle i fællesskab for at gå imod fælles sundhedsrisici og fremme universel velfærd (Andersen, 1993).

 

Den nye globale "Sundhed for Alle Strategi for det 21. århundrede" indeholder 10 mål frem til 2020. Strategien handler om:

·       at færre børn under 5 år hæmmes i deres udvikling

·       at moder/barn dødeligheden reduceres, og at den forventede levealder ved fødslen bliver over 70 år i alle lande

·       at afværge udviklingen af større verdensomspændende epidemier

·       at udrydde og bekæmpe visse sygdomme

·       at forbedre adgangen til vand, sanitet, føde og husly

·       at fremme sundhed, herunder de nationale Sundhed for Alle-strategier

·       at forbedre adgangen til alsidig og basal kvalitetssundhedspleje

·       at implementere globale og nationale sundhedsinformations- og overvågningssystemer

·       at støtte sundhedsforskning.

I takt med at disse mål blev udviklet, er der lavet forudsigelser om tendenser 25 år frem i tiden. De indeholde både positive forudsigelser og bekymringer. Disse fremgår af rapporten om verdenssundheden 1998: 'Life ind the 21st century - A vision for All'. Der blev forudset øget levealder og dalende befolkningsvækst, hvilket fører til en øget gennemsnitslevealder på 73 år. Det betyder at den globale befolkning vil øge til omkring otte milliarder, og at der vil være mange ældre og færre unge (Andersen, 1998). Filippinerne ønsker at nedsætte antal børn/kvinde fra 3,2 til 2,1, hvorfor de er med til denne udvikling (Department of Health Philippines, 2011). 

Sygdomsbekæmpelsen i det 21. århundrede kommer til at handle om smitsomme og kroniske ikke-smitsomme sygdomme. For de smitsomme sygdomme vil der komme mere fokus på vaccinationer frem for medicinering. Eksempelvis er dødeligheden af hepatitis B i Filippinerne faldet med 52.5% pr. 100.000 siden 1990. Det skyldes blandt andet implementeringen af Hepatitis-B-vaccination til alle nyfødte (Global Health Data Exchange, 2016). Derudover vil diabetes blandt vokse på verdensplan bliver mere end fordoblet. Den forventede stigning er fra 143 millioner i 1997 til 300 millioner i 2025, og det er stort set betinget af livsstil (Andersen, 1998). Ser man blot på Filippinerne var antallet af personer med diabetes 2.770.000 i år 2000. Man estimerer at antallet vil stige til 7.798.000 i 2030 (World Health Organisation, 2017). Ydermere vil HIV og AIDS ifølge rapporten fortsat udgøre en stor trussel i ulande og mod børn født i det 21. århundrede (Andersen 1998).

Majoriteten af skrøbelige ældre vil ikke have råd til den sundhedsomsorg de har brug for, selv ikke i de rigeste lande. Kun få lande kan yde en særlig indsats for denne store befolkningsgruppe (Andersen, 1998). I Filippinerne er det en del af kulturen at de ældre bor hos deres børn eller børnebørn, hvor de bliver plejet og passer på (observation).

Ser man på det fulde billede er der en tydelig tendens mod et sundere og et længere liv. Dette er grundet de sociale og økonomiske fremskridt i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Fremskridt som sundhedsstrategien "Sundhed for Alle" hæmmes dog i mange lande på grund af manglende politisk vilje, ulige adgang til ydelser i den primære sundhedstjeneste, kvinders fortsatte lave status, langsom socioøkonomisk udvikling, ubalance i fordeling af menneskelige ressourcer, utilstrækkelige sundhedsinformationsystemer, forurening, dyr, teknologi samt katastrofer. Selvom Filippinerne er et tredje verdensland, imødekommer de mange af disse udfordringer. Det afspejler sig eksempelvis i det sundhedsfremmende tiltag Family Planning og sundhedsordninger som Philhealth, som begge forsøger at skabe lige adgang til sundhed for den filippinske befolkning (Department of Health, 2011). 

 
17.-22. 
ER og OR 

Den første dag (OR) 

CASE - diabetes

Da vi kommer ind på operationsstuen ligger en ældre herre på 72 år. Det første vi ser er at halvdelen af hans højre fod er væk, og lægen fortæller os at det er grundet diabetisk  fodsår. Lægen fortæller ydermere at foden ikke er til at redde og at man ideelt set skal amputere foden. Sagen er dog den at patienten lider af  tarkykardi og kan derfor ikke modtage fuld narkose, da hans hjerte ikke vil kunne klare det. Hospitalet har ikke en anæstesiolog med speciale i hjertet. Patienten ønsker ikke at overflyttes til et mere specialiseret hospital, så lægen dræner såret, for at fjerne pus og bakterier. Dette bliver gjort hos patienten hver 5. Dag, men lægen fortæller at det ideelt set burde renses min. To gange dagligt. Lægen fortæller at pulsen steg til 130 under rensningen, hvilket er alt for højt for en ældre mand. Lægen vil se tiden an for patienten om hans hjerte stabilisere mere og så tage en beslutning om det vil kunne klare fuld narkose på et senere tidspunkt. Diabetes er et stort problem i Filippinerne, og er en folkesygdom da ca. 3% af befolkningen lider af det. Ifølge WHO's  diabetes program levede der i år 2000, 2,770,000 mennesker med  diabetes i Philippinerne, og de har estimeret at der i 2030 vil leve 7,798,000, så altså en tredobling (WHO, 2017). En af sygeplejerskerne på hospitalet fortæller os at  diabetes er et så stort problem, fordi Filippinerne spiser enorme mængder af sukker. Sukker er et billigt og nemt tilgængeligt kulhydrat, hvorfor de indtager så meget. Vi kan også selv se at sukker bliver tilføjet til mange madvarer, og Chips og slikhylderne fylder næsten dobbelt så meget som grønt, i supermarkederne.

Den anden dag (ER)

Kl. 8 ankom en 23 årig kvinde til ER. Hun havde blodpletter ved sit bagparti. 

Lægen fortalte at kvinden var gravid i 10. uge og at det var hendes tredje barn. Kvinden havde blødt aktivt siden i går aftes (d. 17. marts). Lægen sagde også at det var ret sandsynligt at kvinden havde fået en spontan abort. Lægen undersøgte hende. Hun brugte sterile servietter til at fjerne blodet i vagina. Da det var fjernet viste lægen hvordan der kom blod fra cervix. Hun tjekkede om cervix stadig var lukket. Hun sagde ikke mere derefter. Omkring en halv time senere kom et urinprøvesvar, som viste at kvinden stadig var gravid. Lægen smuttede og pludselig var der meget travlt på ER. Så travlt at vi ikke havde mulighed for at følge med i hvad der skete. Kvinden blev overflyttet til warden og vi fulgte med. Vi fandt hendes journal. Journalføringen sker i hånden og derfor er det ofte svært at tyde hvad der bliver skrevet om patienterne. Sygeplejerskerne fortæller at det er et stort problem når alt skrives i hånden på grund af risikoen for fejl. For os var det også svært at tyde hvad der stod i kvindens journal. Vi så i journalen at hendes diagnose er "incomplete abortion". Det vil selvfølgelig sige at kvinden ikke var gravid og at testen var falsk-positiv. Urinprøvesvaret kan skyldes at der stadig var en høj koncentration af hormonet HCG i hendes krop. Dele af kvindens journal var svære for os at tyde, så vi spurgte sygeplejerskerne på warden om assistance. De fortalte at kvinden efter undersøgelsen havde fået 1L 5% Dextrose in Lactated Ringer's blandet op med oxytocin. Oxycotin gives i håb om at kvinden spontant kan komme af med resterne af fosteret. Hvis det ikke lykkedes skal hun have foretaget et hysteroskopi med henblik på udskrabning. 

Senere på dagen kom en ældre kvinde ind på ER. Hun havde fået et 6 cm langt (buet) hul i hovedet. Hullet gik helt ind til knoglen. Der var ikke sket noget med knoglen, men det blødte meget fra såret og hun havde brug for sting. Lægen spørger om vi vil prøve at sy og går med ind på "Minor OR", et lille lokale bag ER. Lægen lægger alle redskaber frem og giver os et par handsker hver. Han siger at Celina kan give lokalbedøvelse og at Esmeralda kan sy. Vi nikker og smiler og så går det løs. Lægen er rigtig god til at forklare hvordan vi skal gøre det. Vi har vores kroppe fulde af adrenalin. Celina går i gang under vejledning af lægen. Lokalbedøvelsen skal stikkes ned i huden, rundt om såret, i det område hvor nålen senere skal føres igennem. Lægen tjekker herefter om området er bedøvet sufficient. Det gør han ved at hive i huden med en tang. Herefter forklarede han hvordan man syer. Billedet nedenfor er fra den første gang vi overværede en patient blive syet (billede kommer snarest).

Den tredje dag (ER)

Pt, 52 år, kommer ind på ER. Hun er bevidstløs. Hendes BT er 180/120. Pt har type 2 diabetes og har et blodsukker på 250 mg/dl svarende til 13,9 mmol/l (Joslin Diabetes Center, 2017). Lægen undersøger hendes pupiller. Hun har en meget svag respons. Den ene pupil er 3 mm, og den anden er 2 mm. Lægen fortæller at det er tegn på forhøjet intrakranielt tryk. Han undersøger nerveresponsen under fødderne samt hendes smerterespons ved at trykke hårdt med sin håndryg på pt's brystben. Ingen respons. BT 197/90. Hun får 10 ml. Nicardipine hydrochlorid opblandet i 100 ml. væske, som er et antihypertensiv.  Et par minutter senere falder det til 188/83.  

Lægen vurderer pt's tilstand ved hjælp af Glasgow komaskala. Den højeste score er 15 og den laveste er 3 (Teasdale, 2011. Pt scorer 3. Lægen fortæller at pt skal overflyttes til Cebu City, da hun har brug for intensiv behandling. Endvidere har hun brug for en MR scanning, for at se hvor alvorlig hendes tilstand er. 

Kort tid efter bevæger pt sig meget i forbindelse med at lægen forsøger at intubere hende. Lægen vurderer nu derfor hendes Glasgow score til at være 8. Han giver hendes motoriske respons en score på 5, i det hun bevæger sig og nu reagerer på smerte. Endvidere giver han ”åbner øjne” en score på 1 og hendes verbale respons en score på 2 (Teasdale, 2011).

 

22. Marts 2017

Interview med sygeplejerske Bernadit
På CPH-Balamban

Etiske overvejelser i forbindelse med interviewet

 

Forud for interviewet gav Bernadit informeret samtykke. Hun indvilligede i at vi efterfølgende måtte, optage, transskribere samt uploade det transskriberede materiale på Intrapols blog. Endvidere informerede vi hende om hvilke spørgsmål vi ville stille hende, så hun var forberedt på interviewets indhold, og lod hende endvidere vide at hun til enhver tid kunne sige hvis hun ikke ønskede at fortsætte.

Semistruktureret interviewguide (Glasdam, 2015)

 

Vi har valgt den semistrukturerede interviewguide, da vi ønsker viden om nogle helt konkrete elementer i forhold til hospitalet og dets tilbud til de lokale. Samtidig ønsker vi rum til at kunne tilføje spørgsmål, ved eksempelvis undren eller hvis et svar til et spørgsmål ønskes udfoldet (Glasdam, 2015).

 
Interviewet omhandler følgende:
·       Den filippinske sygeplejerskeuddannelse

·       Forventede praktiske kompetencer og viden efter endt uddannelse på den filippinske sygeplejerskeuddannelse

·       Generelt om forholdende på CPH-Balamban

·       Bernadits oplevelse af arbejdsmiljøet og kulturen på hospitalet

 
Semistruktureret interviewguide
 

1.     Could you tell us about the structure of your nursing education?

2.     What skills are you expected to have acquired after you’ve finished your education?

3.     What level is CPH-Balamban? Can you tell us about the levels, and why the hospital would like to be a level 2? What are the benefits?

4.     How do you experience the work envireonment at the hospital? Regarding your collegues and the supperiors?

5.     Can you tell us about the sork load at the hospital in generel and what assignments you have? We have heard that there aren’t  enough doctors.

6.     Benefits and drawbacks of working in this hospital? Considering lack of ressources?

7.     Can you tell us a little about OB? The patient group and the work assignments.

8.     What do you think about PYP (Programme for Pregnant young people) and FPP (Family Planning Programme)?

9.     Why do you want to go to the US?

 
Transskribering
 
E = Esmeralda
B = Bernadit
C = Celina
 
E: Could you tell us about the structure of your education?
 

B: Basically nursing education is when.. in my time it was four years. Now it’s five years. So, we start from June to March. We have to take the entrance exam for the university and if you pass you can go to nursing school, and then you cannot chose your own subjects. So the professor and the dean have to choose, and you have to be with the same class for the whole semester. It’s like a group. You can’t transfer from one group to another. Mostly it’s starts from the first your until the fourth year, but unlike me, because I’m a second courser because I first finished psychology. So I only had to take few minor classes. I don’t have to take psychology and English anymore, so mostly anatomy and psychology are basically the subjects that they have to get in the first year. So mostly medical courses only.

 
E: Ok, so all of the groups have the same subjects?
 
B: Yes, they do.
 

E: Alright, what skills do you expect to have acquired after you’ve finished your education? Like in general?


B: You have, what I have already told you regarding the delivery. You need to get at least five deliveries, just like the midwifes. Then we have to have at least 5 chord cuttings, actual chord cuttings. So we have to record that and show that to the professors. And then we have to get 5 major ORs – assist, scrubs and preparation before the OR. So we have to have been to 15 operations in total. Then we also have to do minor OR. So that is basically the skills that we need. We also need to have managing Skills. So before we graduate we are given the chance to do charged nursing. So even though we are still like you, students, so we have to handle charts and then we have to do basically everything that we do in actual.

 

E: So what kind of, ughm, can you tell me what kind of work you do here? The assignments that you have here, as a nurse in this hospital?

 

B: So, actually it is different, usually every month. The longest time that I had in one deparment was her in OB. So I started last December, and ended here in February and now I am in ER and I don’t know the next month, maybe in Ward or go back to ER. It depends on the rotation.

 
E: What is the biggest difference between the departments?
 

B: Well, OB is just kind of laid back, but ER you are always on the go always prepared. So ER it is very physical and mental.

 

E: Can you tell us about the workload here at the hospital? In general and what assignments that you have? Because we have heard that there aren’t enough doctors.

 

B: So basically since I just got in, my workload is usually about medication, so I am the medication nurse. But sometimes if there is only one nurse or two nurses, I do charts nursing, usually here in OB. But right now in ER I am usually the medication nurse. But if there are so many admissions so I help the chart nurse. Sometimes in ward mostly I am only on medication, because I haven’t been trained as a chart nurse there, it is quite difficult in ward to be the chart nurse. You have to take care about 60-80 patients with only 2 nurses, so it’s kind off difficult. Yes, if you are the chart nurse then you have to learn everything. Your decision and everything that really matters.

C: Can you feel when you go to work that sometimes there aren’t enough doctors here?

 
B: Yes!
 

C: Do you feel that you cannot do anything or do you feel like you just have to be more knowledgeable?

 

B: actually, here in OB we had an experience for two weeks where we didn’t have an OB doctor. It happened that we couldn’t do anything. Yes we can have the mother deliver, but the downside of that is that no doctor is going to order for the medication, so then we have to endorse them to higher level, which is in the city. But in the ER if there are no doctors, and as long  as we can manage the patientes, like if it is just an AGE then we can manage them as long as it is not severely dehydrated.

 
E: So you can never give medication unless there is a doctor here?
 
B: Yes, we cannot..
 
C: But you are allowed to do sutures?
 

B: Before, but now no. Because it is not our job it is the Doctors job description. So we are not allowed to do that.

 
C: But we have seen some nurses do the sutures
 

B: Yeah, but if the doctors will tell us, then we will do it. The doctors have to assign a nurse to do it. We do it, but the doctor needs to assign it, because it is their license that is on stake.

 

E: What level is this hospital? And can you tell us about the levels in general and why this hospital would like to be a level 2?

 

B: Okay, it is level 1 right now, actually I haven’t hmmm be taught why the hospital would like to be a level 2. As far as I understand, they want it in level 2 because we have more than twice the amount of patients that we have capacity for right now. The bed capacity is just 35 but we cater 90-100 patients so if we become a level 2, then the level 2 will have to have 75 bed capacity so we can open that one (peger på den nye hospitalsbygning som star tom). The other building, so it is really needed.

 
E: What would the benefits be to become a level 2?
 

B: For me as a nurse, it’s really big, because maybe you have already observed that most of the nurses her go work abroad, so when we apply they have to ask “how many bed capacities is your hospital” so it is nice if we can tell them 75 or 100 because it means that we can manage as many patients as that bed capacity the hospital can allow. So meaning we have more experience in managing each patient.

 

E: ok, how do you experience the work environment her at the hospital, with you are your collegues and your supperiors?

 

B: OK, so far I  really like it. I love my colegues. It is fun actually as well as a little bit stressful when one comes to the work environment. Because as you can see the resources is really really down. But on the other side the collegues and supervisors are great. There are just some things that we need to improve. Like in the higher departments, likes the administrations department…

 
E: What kind of things?
 

B: Maybe on the way with how they deal with us. They have to be a bit more professional, I don’t know, maybe like in the management area. So yeah, that’s it.

 

E: Can you tell us about the benefits and the drawbacks of working in this hospital? Considering the lack of resources.

 

B: Yeah, benefits…. You become VERY resourceful. Have you seen our tourniquets? We use gloves, haha. Have you seen the splints? We make our own splints. When we put on the IV, especially on the babies and small children, so we put splints and we make it out of box. So you have seen that. It is really difficult, also using the diapers around the IV for protection and to keep it in place. So you really learn how to be resourceful and how to be innovative and how to be patient. More patience everyday.

 
E: alright
 
B: and the hospital… what was it again? The question regarding that?
 
C: Yeah, the drawbacks
 

B: Oh yeah, the drawbacks. The drawbacks is that our license is really at stake, because just one mistake because of the lack of resources, the lack of the doctors. So sometimes we have to make our own decisions, so we have to be very careful of every decision that we do. Especially when, even when talking about especially the patients in the ER, they want their patients to be admitted even though the patient is very mobile, not dehydrated, but they want to be catered immediately so we have to be patient and explain why they cant be accepted.

 

E: Can you tell us a little bit about OB? Like the patient group and the work assignments that you have here?

 

B: OB, one of my favourite assignments. Actually because the OB patients here are, you can say, it’s nice. They always listen to you. They ask you questions, they are willing to learn. Especially in the family planning. The drawback is that they do listen, but they don’t follow. They are always, I think they are thinking that they can always have us. They can always go here anytime. And maybe that is the problem.

 
E: What do you think about the PYP and the family planning programme?
 

B: Honestly I am not very, very familiar with the PYP and the family planning programme as I haven’t attended the seminar. But for as far as I understand the programme, PYP is that 19 years old and below, are in PYP, and I think that they are only here in Cebu that they have that when they give birth they don’t have to pay anything.  It should be even if it is pregnancy 2 pregnancy 3, it doesn’t matter, so for me it should be.

 
E: in your opinion, do you think the Family planning programme works?
 

B: NO. Actually no, because at the start, when we were students, we were exposed to community. So when we go to each household we usually interview the families and how many kids do they have and what are the family planning  they went through. So, when we discussed with them the family planning, they are not that keen  on following family planning, because we are a very religious country so we believe in, mostly catholics believe in that it is a sin to use condoms and other contraseptives, except of the rhythm calender, that is the only part of family planning programme that is allowed by the church. So most women believes in the rhythm. Even I am a catholic but I don’t believe in that, because I believe that if you cannot take care of your children, why should you keep on getting more? So, even in college we give free condoms, seminars and they do not want to follow that. The government  is spending lots of money for that, and it is a waste, so. It is not really helpful as you can see, they are more PYP patients than the regular patients, right so. It is really not helping and is kind of a waste of money. And the family planning programme here is not that effective, also. Because they do not believe in especially bilateral elongation, they do not belive in that. And in IUD, most too, but there are some who don’t because of some believes, I don’t know what kind of believes I tried to ask them, but they don’t want to tell us. It’s just that they don’t want it.

 
E: Do you have any solution or an idea to how you could..Improve?
 

B: Maybe, for me, during elementary and high school, sex should be included in the curriculum. They should be taught.

 
C: That’s what we have in Denmark.
 

B: Yes but, it’s here it is a taboo to talk about sex, especially when you are younger. Even when youa re older it is kind of…

 
C: But that is mostly because of the church?
 

B: Yeah yeah. It’s not that bad if you are open minded, but there are things that they do not understand and do not accept. Don’t want to accept even if they are already professionals and gone through education..

 
E: How many years have you been a nurse?
 

B: on and off. I graduated last 2007. I also passed the board exam in 2007. And I volunteered here in 2008. Then I transferred to other hospital in Cebu city, for a year I think. Then I stopped and came back here 2016.

 

E: We’ve heard some rumours about you going to the US. Why do you want to go there?

 

B: Actually. When we start studying nursing, that is our goal. Mostly, mostly, almost 90% of nursing students here in the Philippines wants to go to the US to work. Because it has higher pay, and the lifestyle is different from here. Also, maybe because I have family over there. Sister, nieces.. And I also took the entrance exam, US exam, so it is a waste of money and time if I don’t want to go there.

 
E: When did you apply for it there?
 
B: Just last year.
 
C: But it takes a long time?
 

B: Yes I think so. It takes a long long long long time. Maybe when I go there I am already a geriatric patient hahaha. No I don’t know, I am still planning and I still want to go. But if it wont happen it can be so. I have to find another way or another country, or stay here. It depends.

 
E: You have a lot of options when you are a nurse.
 
B: yeah, exactly.
 
E og C: We are done, thank you so so much Bernadit.
 
B: Don’t worry, you are welcome.
 
----------------------- Interview slut ---------------------------- 

Observationer af hygiejnen og diverse procedurer på hospitalet

HÅNDHYGIEJNE 

Vi har de sidste to uger  observeret  håndhygiejnen på hospitalet. De forskellige afdelinger  har forskellige mønstrer, men overordnet set går de samme ting igen.   
 
1. Håndhygiejen på  OB 
På OB ser vi at der efter fødsler og underlivsundersøgelser bliver foretaget en hurtig håndvask uden sæbe. Sommetider anvendes håndsprit,  men det virker ikke til at de har en rutine eller nogle gældende  retningslinjer, som  de skal følge, ligesom vi har det i DK. 
 
2.  Generelt  om hygiejnen på hospitalet   

- Redskaber/udstyr: 
BT-apparat, stetoskoper, senge,  HR-apparat mv.  afsprittes IKKE efter brug, heller ej  sprittes de ansattes hænder  mellem patienterne. Udstyr som anvendes ved underlivsundersøgelser kommes i en  desinfektionsopløsning og sendes herefter ind til byen  for at blive steriliseret.   

- Handsker: sterile handsker anvendes under OP, underlivsundersøgelser, fødsler og ved berøring af åbne sår/læsioner. Ikke alle påsætter handsker korrekt, eller også forurenes begge handsker med det samme. Vi oplever ikke at der  er en ”ren” og en ”uren” hånd.  Det er generelt sjældent vi oplever at sygeplejerskerne anvender handsker ved  usterile procedurer. Hospitalet har  mangel på ressourcer og handsker virker kun til at være en prioritet i de allermest nødvendige situationer. 
 
- Isolation: På nuværende tidspunkt er  isolationsstuen på  warden en midlertidig løsning.  De har bygget et slusesystem, hvor de har tilføjet to døre af træ foruden de normale døre.  Kun pårørende og personalet  har adgang til denne stue.  Tuberkulosepatienter er indlagt på isolationsstuen. Sygeplejerskerne  er velvidende om at  de er eksponeret for smitte når de blot anvender  enlagsmundbind. De ved at de ikke har de  mest effektive masker/mundbind (enlags) til rådighed, men det skyldes  manglende ressourcer.  Ved besøg på isolationsstuen anvender heller ej overtrækskitler og håndvask/håndsprit efter besøget.

22. Marts 2017

Tips til studerende:

Til hospitalet anbefaler vi at I medbringer følgende, fordi de på hospitalet ikke har særlig mange ressourcer:
  • 1 æske handsker (vi havde hver medbragt 2 æsker, men fik kun brugt 1/2 æske. Vi donerede resten til hospitalet, så det kan man gøre hvis man har lyst til det)
  • 1 æske 2-3 lags mundbind (isolationsforholdene er ikke optimale her, og derfor er det et must at medbringe mundbind selv)
  • 3-4 uniformer (vi anbefaler kjoler hvis man er en pige pga. varmen. De kan fås på Bispebjerg Linneddepot. De skal ikke afleveres tilbage, men kan doneres til hospitalets personale eller efterlades til fremtidige studerende)
  • Håndsprit (gel håndsprit kan fås hernede i det lokale supermarkedet, det flydende kan med fordel medbringes hjemmefra hvis man ønsker glycerin i sin håndsprit)
  • Hvide sko
Rise Above:
  • Man skal betale et administrationsgebyr på 1000kr. Det går til afhentning i lufthavnen, kørsel til det tildelte hospital, informationsmøde og kontakt til hospitalet
  • Endvidere opkræves 400 filippinske pesos (ca. 50kr.) ved ankomst. Vi ved stadig ikke hvad de er gået til....
Den filippinske befolkning: vores oplevelse
  • De er meget hjælpsomme (hvis man selv godt kan, så lad være med at tage imod alt hjælp, fordi de vil hjælpe uanset hvad) 
  • Når man viser interesse og er imødekommende åbner størstedelen sig op og vil rigtig gerne fortælle en masse, både fagligt og personligt.
  • I en lille by som Balamban er man kendt på én dag! Alle råber "Hello" "you're beautiful" osv, men alle mener det kærligt og det er bare sådan at de udviser interesse! Bare smil og vær høflig, ingen er ude på noget.
På hospitalet:
  • Der er ofte meget ventetid i løbet af vagterne, men hvis man selv er åben, imødekommende, interesseret, selvstændig og meget opsøgende får man rigtig meget ud af klinikken. De tror de gør én en tjeneste ved at lade os sidde og "slappe af", men viser man selv interesse får man lov til rigtig meget.
Visum:
  • Det er en god idé at købe forlænget visum hjemmefra. Du sparer ikke penge, men du sparer til gengæld en tur ind til immigrationskontoret i Cebu City, da det kun er muligt at forlænge 30 dage af gangen.
  • Når du ansøger om visum på det filippinske konsulat i Danmark, skal du være opmærksom på indrejsedatoen, da de følger den engelske måde at skrive datoer på, dvs. mm/dd/år. Vi fandt ud af det på den hårde måde, da vi ved ankomst til Filippinerne ikke kunne få stemplet vores visum, fordi konsulatet havde lavet en fejl i vores indrejsedato.
  • Pris for visum i Danmark: 600kr. 
  • Forlængelse af visum i Filippinerne: ca. 1000kr.  for 30 dage.
  • Hvis du ikke ønsker at bruge penge på at forlænge dit visum, kan du forlade Filippinerne (fx tage en tur til Hongkong) og vende tilbage og få et nyt turistvisum på 30 dage. 
Balamban:
  • Hvis I ikke får tilbudt et sted at bo af Rise Above, råder vi jer til at bede dem om at tage kontakt til jordemoderen Becbec som har et pensionat i Balamban. Det ligger 20 meter fra hospitalet. Huslejen er ca. 1000kr. om måneden inkl. rengøring og tøjvask. 
  • Man kan købe alt slags mad i byen. Der er et stort supermarked lidt ligesom Føtex, hvor man kan få kylling, mælk, havregryn osv. Derudover er der det lokale marked som vi varmt kan anbefale! Her kan man få det lækreste frugt og grønt samt æg. Vi lavede selv mad hernede med de råvare vi kunne købe.

Weekendture:

  • Der er rig mulighed for at rejse rundt i weekenderne, da det er ret nemt at komme rundt hernede. Vi vil anbefale jer i hjemmefra danne et overblik over hvad i kunne tænke jer at se og i hvor lang tid. Dette er en fordel at vide hjemmefra da man på førstedagen selv planlægger sine mødetider i samarbejde med Chief Nurse. Vi gjorde bla. det at vi fik 7 dage fri for at tage på en lidt længere rejse, og arbejde så 7 dage i streg da vi kom hjem.
  • Sygeplejerskerne er gode til at komme med råd om hvad man skal se og hvor man skal tage hen. Bare spørg dem! De har gode anbefalinger til jer :)
I er mere end velkommen til at skrive til os hvis I har spørgsmål til ovenstående eller har brug for rejsetips eller andet.

697107@phmetropol.dk - Esmeralda

697122@phmetropol.dk - Celina

Nedenstående er referencer til det litteratur vi løbende har anvendt på modul 6 (senest opdateret 22. marts 2017) 

World Health Organisation,  What is  dengue [online]  Tilgængelig hos:  http://www.who.int/denguecontrol/disease/en/ [Åbnet 8. marts 2017] 
 
Epidemiology  Bureau,  Public Health  Surveillance  Division, 2016,    Dengue cases  [PDF]  Republic of the Philippines, Department of  Health,  Tilgængelig hos:  http://www.doh.gov.ph/sites/default/files/statistics/DENGUE%20MW31.pdf [Åbnet 8. marts 2017] 
 
World Health Organisation.  Dengue Control: The Human [Online]  Tilgængelig hos:  http://www.who.int/denguecontrol/human/en/ [Åbnet 8.Marts 2017] 
 
World Health Organisation.  Dengue Control: Control  strategies [Online Tilgængelig hos:  http://www.who.int/denguecontrol/control_strategies/en/  [Åbnet 8 Mart 2017] 
 
World Health Organisation.  Sustainable  development  goal 3:  Ensure  healthy lives and promote  well-being for all at all ages. [Online] (2016) Tilgængelig hos:  https://sustainabledevelopment.un.org/sdg3# [Åbnet 28. Februar 2017] 
 
Lægehåndbogen.  Dengue Feber.  [online] (1. Feb. 2017) Tilgængelig  hos:  https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/tilstande-og-sygdomme/importsygdomme/dengue-feber/  [Åbnet  8. Marts 2017] 
 
Government of the Philippines.  Dengue  Prevention and  controle program. [Online]  Tilgængelig hos:  http://www.doh.gov.ph/national-dengue-prevention-and-control-program [Åbnet 8. Marts 2017] 
 
MIMS,  Vaccine DTP.  [online] (2017) Tilgængelig  hos http://mims.com/philippines/drug/info/vaccine%2c%20dtp/?type=brief&mtype=generic [Åbnet 8. Marts 2017]   
 

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M,J., 2012.  Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København:  Munksgaard. s. 229-272, 273-286

Pro Medicin, Ipratropiumbromid/salbutamol  "Cipla". [Online] (17. Oktober 2016C)  Tilgængelig hos:  http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/8203 [åbnet 17. Marts 2017] 

Pro Medicin, Budesonide [Online] (9. marts 2017B) Tilgængelig hos:

 

Pro Medicin, Metoclopramide [Online] (7. marts 2017A) Tilgængelig hos:
 
http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/7569  [åbnet 17. marts 2017]

 

Pro Medicin, Ranitidine [Online] (10. april 2016B) Tilgængelig hos:

 

Pro Medicin, Captopril [Online] (29. juni 2016A) Tilgængelig hos:

 

Christensen, K. L., Bang, L. E. og Olsen, M. H., Loop-diuretikum [Online] (29. februar 2016) Tilgængelig hos:http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99030#a000 [Åbnet 17. marts 2017]

 

Pro Medicin, Furosemid [Online] (14. september 2016D) Tilgængelig hos:

http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/8124 [Åbnet 17. marts 2017]

Olsen, I. og Hallin, S. P. 2016, Farmakologi – Hånden på hjertet. 2. udg. 2. oplag. Online udgave. Munksgaard, København. s. 184-245

   

Department of Health, 2011. Family Planning Competency-Based Training: Basic Course Handbook for Service Providers, Department of Health, Republic of the Philippines.

Andersen, M., 1998. WHO sætter nye mål. Sygeplejersken, 27, s.50-51. https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1998-27/who-saetter-nye-maal
 
Global Health Data Exchange. Hepatitis B in Philippines - statistics on overal impact anf Specific effet on demographic groups. [Online] (Juli 2016) Tilgængelig hos: http://global-disease-burden.healthgrove.com/l/27674/Hepatitis-B-in-Philippines [Åbnet 18. Marts 2017]
 

World Health Organisation, 2017. Country and regional data on diabetes.  [Online] Tilgængelig hos: http://www.who.int/diabetes/facts/world_figures/en/index6.html [Åbnet 18. Marts 2017]

Joslin Diabetes Center, 2017. Conversion Table for Blood Glucose Monitoring [Online] Tilgængelig hos: http://www.joslin.org/info/conversion_table_for_blood_glucose_monitoring.html [Åbnet 19. marts 2017]

Teasdale, G., 2015. Glasgow Coma Scale: Do it this way [pdf] Institute of Neurological Scienses NHS Greater Glasgow and Clyde. Tilgængelig hos: http://www.glasgowcomascale.org/ [Åbnet 19. marts 2017]

Kilde

Andersen, M., 1998. WHO sætter nye mål. Sygeplejersken, 27, s.50-51

 

Antonovsky, A., 2000. Helbredets mysterium. Hans Retzels Forlag. side 33-50.

 
 

Dich, B. og Wichmann, L., 2014. Sygepleje til den akut syge patient I: B.K. Nielsen, red., Sygeplejebogen 4. 4. udg. København: Gads Forlag, kapitel 18.

 
 

Diderichsen, F. , 2016. Sundhedsadfærd I: Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udg. København: Munksgaard, Kapitel 7 (side 93-99)

 
 

Due, P. og Holstein, B.E., 2016. Sundhedsadfærd I: Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udg. København: Munksgaard, Kapitel 8 (s. 101-149)

 
 

Glasdam, S., 2015. Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner I: S., Glasdam, red., Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kapitel 8.

Global Health Data Exchange. Hepatitis B in Philippines - statistics on overal impact anf Specific effet on demographic groups. [Online] (Juli 2016) Tilgængelig hos: http://global-disease-burden.healthgrove.com/l/27674/Hepatitis-B-in-Philippines [Åbnet 18. Marts 2017]

 

Hallin, S.P. og Olsen, I., 2012. Lægemiddelhåndtering I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primær sektor. Det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, s. 107-127.

 
 

Hvidovre Hospital. Barsels- og ammeambulatorium. [Online] Tilgængelig hos: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/foedeomraadet/Efter-foedslen/Sider/Barsels-og-ammeambulatorium.aspx [Åbnet 28. Februar 2017]

 
 

Hvidovre Hospital. Efterfødselssamtale. [Online] Tilgængelig hos: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/foedeomraadet/Efter-foedslen/Sider/Efterf%C3%B8dselssamtale.aspx [Åbnet 28. Februar 2017]

 
 

Hvidovre Hospital. Fødslen nærmer sig. [Online] Tilgængelig hos: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/foedeomraadet/Foedslen/Sider/Foedslen-naermer-sig.aspx [Åbnet 28. Februar 2017]

 
 
 

Nielsby, U. og Skov, C.H., 2014. Sygepleje til patienter med gynækologiske lidelser I: B.K. Nielsen, red., Sygeplejebogen 4. 4. udg. København: Gads Forlag, kapitel 10.

 
 

Nielsen, B.F.R., 2013. Interkulturel Sygepleje I: S. Hundborg og B. Lynggaard, red., Sygeplejens fundament. Dansk sygeplejeråd, kapitel 11.

 
 

Nilsson, I., Danbjørg, D.B., Aagaard, H., Strandberg-Larsen, K., Clemensen, J., Kronborg, H., 2015. Parental experiences of early postnatal discharge: A meta-synthesis. Midwifery, 31, s.926-934.

 
 

Odgaard, E., 2014. Sygepleje til patienter i væskebehandling I: B.K. Nielsen, red., Sygeplejebogen 3. 4. udg. København: Gads Forlag, kapitel 16.

 
 

Philhealth, 2014. Formal Economy. [Online] (2014) Tilgængelig hos: https://www.philhealth.gov.ph/members/formal/ [Åbnet 17. Marts 2017]

 
 

Philhealth, 2014. Indigent membersOnline] (2014) Tilgængelig hos: https://www.philhealth.gov.ph/members/indigent/ [Åbnet 17. Marts 2017]

 
 

Philhealth, 2014. Informal Economy. [Online] (2014) Tilgængelig hos: https://www.philhealth.gov.ph/members/informal/  [Åbnet 17. Marts 2017]

 
 

Philhealth, 2014. Lifetime Members. [Online] (2014) Tilgængelig hos: https://www.philhealth.gov.ph/members/lifetime/ [Åbnet 17. Marts 2017]

 
 

Philhealth, 2014. Overseas Filipino Workers. [Online] (2014) Tilgængelig hos: https://www.philhealth.gov.ph/members/overseas/  [Åbnet 17. Marts 2017]

 
 

Philhealth, 2014. Senior Citizens. [Online] (2014) Tilgængelig hos: https://www.philhealth.gov.ph/members/senior/ [Åbnet 17. Marts 2017]

 
 
 

Philhealth, 2014. Sponsored Members. [Online] (2014) Tilgængelig hos: https://www.philhealth.gov.ph/members/sponsored/  [Åbnet 17. Marts 2017]

 
 

World Health Organisation, 2017. Country and regional data on diabetes. [Online] Tilgængelig hos: http://www.who.int/diabetes/facts/world_figures/en/index6.html [Åbnet 18. Marts 2017]

 

World Health Organization, 2012. Philippines: WHO statistical profile. [pdf] Manila: WHO. Tilgængelig hos: http://www.who.int/gho/countries/phl.pdf?ua=1 [Åbnet 18. Marts 2017].