Filippinerne - Ingrid og Amalie
Page last edited by Amalie Skoubo Hasselbalch (697352) 13/06-2017

Hejsa, vi hedder Amalie og Ingrid – et mix af det danske og det norske ;)            (Det bliver det nok også sprogligt).
Vi er netop ankommet til Cebu og har i alt 3 overnatninger på et hotel i Mactan inden vi rejser til Balamban, hvor de næste 8 uger skal bruges på Balamban Provincial Hospital og gemmeføre vores modul 6 igennem organisationen Rise Above.

Vi startede allerede for ca. 1 år siden, vi undersøgte hvilke muligheder der var for udveksling og gik til informationsmøder og indledende møde med Lisbeth Engel. I sensommeren ’16 skrev vi motivationsbrev og sendte relevante dokumenter. Fra skolens side har der været gode og hurtige informationer, men der har været en del ventetid ift. endelige informationer fra Rise Above, bl.a. blev vi først placeret 3 uger inden afgang.
Vi har været til to obligatoriske informationsmøder inden afrejse med relevante informationer, hvor vi bl.a. fik at vide, at vi skal være særligt opsøgende som sygeplejerskestuderende her på Filippinerne ift. arbejdsopgaver og læring.

Hele ansøgningsprocessen er generelt relativt tidskrævende og det er derfor en god idé at være ude i god tid og undersøge så meget som muligt og væbne sig med en god portion tålmodighed.

Vi har valgt at tage til Filippierne da vi gerne vil opleve et anderledes sundhedsvæsen end det danske og blive udfordret både personligt, fagligt og selvstændighed.  Vi har før rejst i Asien, men aldrig Filippinerne og vi glæder os derfor til at opleve kulturen, få en hverdag her og se hvordan sådan en fungerer med begrænset ressourcer. Vi har købt hvide sko til formålet og lånt kitler på hospitalet hjemmefra.

Første uge på Balamban Provincial Hospital:

Her er et lidt kikset billede af en bleg nordmand og dansker første dag på hospitalet.

Balamban er en lille by med ca. 20.000 mennesker, ca. 1,5-2 timer fra Cebu City i bil. Til nu har vi fundet en 7/11 man kan handle lidt i, marked og et stort supermarked sideliggende med en department store, men vi har allerede oplevet at hvis man ønsker noget vestlig mad, fx knækbrød, skal man købe det i Cebu City, hvilket vi har tænkt os at gøre til weekenden. Man transporteres fra supermarked med tricycle og poser fulde i varer, og folk smiler pænt til en når man kører forbi. Vores første indtryk af hospitalet og af byen er rigtig godt :)

Vi bor i Pension House lige overfor hospitalet hos Ma´am Bec-Bec (jordmoder fra hospitalet), og betaler 7500 peso/mnd + laundry. Dog, har vi fået at vide fra tidligere studerende at man skal vaske hvidt tøj selv, så vi har købt noget vaskemiddel til selv at vaske noget af tøjet. Ellers er vi meget tilfreds med aircon, da det er much needed når der udenfor er 30 grader +.

Vi har i de første dage fået hilse på chief nurse Ma´am Elvin og fået lavet vores skema, hvor vi 3 studerende vil skiftes mellem at være på sengeafsnittet/ward, ER/akut og OB DR/obstetrisk afdeling, og forhåbentligt får vi også deltage ved operationer når der er lejlighed til det. Det er disse fire afdelingerne der er på hospitalet.

Første dag allerede fik vi rundtur med en masse informationer, og være med til en ortopædkirurgisk operation, i det nybyggede OR. Foreløbigt har vi været mest på ward og fået hilse på nogle af de ansatte der. De fleste virker til at være lidt generte ift. engelsk, men nogle af dem er ret nysgerrige og søde, og vil rigtigt gerne tale med os :) Vi har fået at vide fra skolens side at man skal være ret opsøgende mht. arbejdsopgaver, og det har vi oplevet fra dag 1, men de vil rigtigt gerne lære fra sig og kaste os ud i det - allerede efter 3 dage har vi lært nogle filippinske fraser, set en operation, givet injektionsmedicin til voksne og børn, fået måle værdier og blevet inviteret til team-building party. Ingrid har til og med klart at stikke sig på en nål, når vi målte blodsukker (heldigvis en ny).

Ward´en er under renovation, men består nu af female ward, male ward, pediatric ward, isolation ward (med patienter med tuberkulose), og dengue ward. Alle stuer er fylt med patienter og pårørende, og man går på stuerne med handsker og maske.

______________________________________
TYPISK DAG PÅ HOSPITALET

ER:

En typisk dag på ER kan variere fra at være meget stille og rolig, til at der er mere action. Eller en god blanding.
ER har en sygeplejerske station man får øje på med det samme man kommer ind, hvor der altid møder en charge nurse og en sygeplejerske kl.06.00. Kl.08.00 kommer der også en nurse attendant. Ellers består ER af 4 senge, hvor der kan være flere patienter i samme seng hvis der er flere end fire indlagte patienter. Lægen kommer hvis der er en akut situation, og tilser ellers alle patienterne i løbet af vagten.

Sygeplejerskerne er super effektive ved de virkelig akutte situationer, og ved roligere tilfælde har de meget tid til at dokumentere; FDAR, IV-skema, væskeskema, osv.
Hvis vitale værdier er abnormale og patienterne er i stor smerte indlægges de direkte på ER. Er patienterne kun smertepåvirket, uden abnormaliteter i vitale værdier, henvendes de til OPD station (Out Patient Department) der tager imod alle konsultationer. Dette er det charge nurse vurderer. Det kan også ske at en patient bliver henvist til OPD og derefter kommer i retur til ER for efterfølgende at blive indlagt på ward. Alle patienter får et ”Blue card” der er patientens bevis på at indlæggelsen er dokumenteret, også for at sygeplejerskerne skal slippe at dokumentere dobbelt på forskellige afdelinger. Alle patienter der indlægges på hospitalets ward kommer igennem ER.

Vi har set meget forskelligt på ER; blandt andet sygeplejersker der laver sin make-up og sit hår lige foran patienterne ved morgenskiftet, kvinder der har født på vejen hen og ankommer dækket i blod med en grædende baby, men også endnu mere alvorlige tilfælde som en kvinde der var blevet slået i hovedet med en manchete lignende kniv af sin mand, hendes tilhørende familie og hvordan ti forskellige sygeplejersker, inkluderet lægen, gav kvinden hjerte-lunge redning uden held.

 Det mest bemærkelsesværdige ved ER er at de har så begrænsede ressourcer, dog er de virkelig gode til at udnytte dem de har.
 
OR:

Operationsrummet på hospitalet er nylig åbnet, fordi der er så mange trafikulykker i området. Operationer er om søndagen og evt. også mandagen, og der kan være alt fra 1-20 operationer på en dag. Sygeplejerskerne kan derfor risikere at arbejde meget overtid, da der kun er enkelte sygeplejersker der har fået training i operationer. På tidspunktet er der kun en ortopædkirurg, og han arbejder derfor også lange skift. Der bliver indkaldt anæstesilæge fra byen (1-2 timer fra hospitalet), som kommer til operationerne.
Hele personalet på OR er gode til at holde pauser og spiser inden store operationer.
OR består af to operationsstuer, og to post/pre-operationsstuer. Indenfor ER er der også et Minor OR and IE (Internal examination) room, hvor læger fx undersøger kvinder med vaginal blødning.

OB/OPD:
Når man ankommer OB vil man tit se nybagte forældre stå uden for bygningen med sine nyfødte. Dette er fordi sundhedspersonalet anbefaler forældrene at eksponere babyerne for sollys mellem 06-08 am – for at undgå icterus.
Kl.06.00 møder charge nurse og får rapport af nattevagten, derefter går de runden og kigger til alle patienter og deres nyfødte babyer på stuerne; en til dem over 19 år, og en til dem under 19 år. Disse er tit overfyldte og der ligger også kvinder ude på gangen med deres babyer. Rapporten omhandler også de gravide kvinder, blandt andet hvor meget de er dilateret.
Derefter går charge nurse i gang med at dokumentere sygeplejerske notaterne, blandt andet anbefalingerne til de gravide og dem der har født, om rigtig hygiejne, sufficient ernæring, pusteøvelser, og andre informationer til mor om at dagligt vaske barnet, ikke have alkohol i nærheden af navlestrengen, daglig eksponering i solen, medicinskema + recepter, og opfølgningsdato. Dokumenteringen foregår gennemgående gennem hele dagvagten.
Hvis en patient kommer ind med sin baby og fx skal have antibiotika bliver dette også givet af charge nurse på selve disken.
Ved en 07-08 tiden kommer flere sygeplejersker og nurse attendants på vagt, og dermed sættes OPD station (Out Patient Department) og OPD nurse desk op, der åbner omkring kl.08.00. OPD station tager imod alle konsultationer, og henviser evt. videre til ER. Det ligner meget en lægevagt. OPD nurse desk/station tager imod alle gravide og interviewer dem.

 I løbet af ugen er der også enkelte sygeplejersker der har gennemgået seminar om og har ansvar for møder om familieplanlægning. Dette er et gratis tilbud til gravide teenagere op til 19 år, Program for Young Parents, og Family Planning til gravide fra 19 år og op over. Her får de informationer om prævention, hvilket også bliver uddelt gratis, og de har diskussioner med de unge. Dette er specielt for Cebu, og ikke implementeret over hele landet.
 Udover OB er der også labour room og delivery room. På Labour room ligger de fødende, og på delivery room er der to små brikse, hvor de gravide føder. Her er tre tilhørende jordemødre, men hvis ikke de er til stede er det en af sygeplejerskerne der tager i mod barnet. De fødende får ingen smertestillende eller bedøvelse, og må hellere ikke lave lyde ved fødsel – dette virker til at være noget kulturelt, da man i Danmark ville forvente en mere højlydt fødsel.
 
WARD:

Kl.06 møder charge nurse, medical nurses og nurse attendants. Charge nurse får endorsements/rapport fra charge nurse fra nattevagten, samt at de nogle gange siger en bøn. Det varierer hvor tit de andre nurses lytter til rapporten og medical nurses går rimelig hurtig i gang med at forberede medicinrunden til 8 am.
Herefter går charge nurse og nurse attendants runden og kigger til alle patienter, tjekker intravenøse væsker, og dokumenterer hvordan de har det.
Når medicinrunden starter mellem 07-08.00, går også nurse attendants i gang med at måle vitale værdier på alle patienter, her måles blodtryk manuelt, temperatur axillært, respirationsfrekvens og puls. SAT måles kun ved akutte eller kritiske situationer, fx hvis en patient er terminal, da apparatet er 50 x 30 cm stort. På børn måles ikke blodtryk.
På samme tid starter charge nurse med dokumenteringen, FDAR: Focus, Data, Action, Response. Dette går ud på at sygeplejersken gennemgår alle lægens ordre og sørger for at få dem gennemført, tjekker resultater fra lab og holder lægevisit. Det ser ud til at tage hele vagten, da der er meget at dokumentere, tillige at alt bliver skrevet i hånden.
Hvis medical nurses har tid, noget de tit har, hjælper de også til med at dokumentere FDAR. Medical nurses henter også receptmediciner i apoteket på hospitalet, og dokumenterer efterfølgende.
Ved 10-11 tiden går medical nurses i gang med at forberede næste medicinrunde, nogle gør det også til morgen. Nurse attendant måler vitale værdier igen og charge nurse opdaterer lægen. Det har været noget vilkårlig hvornår på skiftet det er lægevisit, men det er det også charge nurse der holder sammen med lægen.

Stuerne/wards på hospitalet er female ward, male ward, pædiatrisk ward, post-kirurgisk ward, dengue ward, isolation ward (består som regel af tuberkulose patienter), critical ward og respiratorisk ward. Der er som regel også en Phil Health ward, for de patienter der betaler ekstra gennem deres forsikring. For enden af gangen har man også suiter. Det har dog været en renovation i gang på tidspunktet vi har været her, og derfor har man ikke kunnet skelne de ”bedre” stuerne fra resten.

Som studerende er der meget tid til at spørge ind til det man undrer sig på i løbet af vagten. Videre virker miljøet til at være meget godt på afdelingen. Sygeplejerskerne hygger, snakker, spiser snacks og griner meget. De byder gerne på noget filippinsk snacks og vil mere end gerne at man smager. De spiser frokost på personalerummet når der er tid til det. Videre er sygeplejerskerne altid meget velsoignerede, med hvide uniformer og sko, og håret opsat i en knold.

   

_______________________________________
MEDICINHÅNDTERING

Ward:

Torsdag den 27/4:
Første medicinrunde ca. 6:15-6:30, som egentlig først er doseret til kl. 8. Her gives tabl. og vitaminer. Nogle tabl. er smertestillende – kan det være årsag til, at de gives tidligere end doseret?
Tænker umiddelbart to timer for ”tidligt” for alt andet end vitaminer må give bagslag/”efterlade” patienter med fx smerter på et senere tidspunkt (unødvendigt) inden næste med.adm. Dog observeres det, at det i hvertfald på AM-shift virker til en generel ting at administrere medicin tidligere.
Ift. injektioner; ideelt skal der wipes med alkohol før nålen stikkes i PVK, men det er ”time consuming” -> en smule bemærkelsesværdigt, da medicalnurses kun skal forberede, give medicin og dokumentere det i løbet af hele deres skift og at der ofte lige er tid til en pause.Det virker alligevel til at sygeplejerskerne følger forskellige principper, da supervisor nurse er optaget af at wipe PVK når der gives antibiotika, men ikke med andre injektioner.

Onsdag 10/5:

Allerede ved vagtskifte begynder dagens medical nurses at klargøre første medicinrunde, der gøres ikke brug af handsker. Tabl. lægges klar med farvekodelap med patients navn + stuenr. + hvilken og hvor meget medicin. Forskellige pulver blandet med væske og fyldes i sprøjter. Selvom det synes en anelse rodet, synes det samtidig organiseret. Medicinen opbevares i små trækasser med stuenr. Og patientens navn og IV-væske står fremme. Umiddelbart er der ikke rigtig noget der holdes nedkølet. Efter klargørelsen af medicin får den lov at stå lidt og sygeplejersken får en pause. Runden starter i dag kvart over syv-halv otte. Medicinen opbevares på rullebord og står udenfor stuerne uden opsyn imens sygeplejersken er inde på stuen og give den respektive medicin til den respektive patient. Der må være tillid til at ingen på gangene hapser alt imens sygeplejerskerne kigger væk. Patientens efternavn siges højt og bruges som identifikation.

 Vores indtryk er, at der primært gives antibiotika og smertestillende i IV-væsker,  præparater er blandet med NaCl. Der skylles ikke før eller efter med ekstra vand efter injektion. Derudover gives der bl.a. antibiotika, BT-stabiliserende og vitaminer pr. tabl. Tabl. gives enten til pt. eller pårørende, de informeres om præparatet og så er det deres eget ansvar at dette indtages. Der gives ikke vand hertil og sikres ikke at patienten har taget tabl., at den er helt slugt og ikke sætter sig i hals med risiko for kvælning eller manglende opløsning = skadende effekt (ift. evt. manglende væskeindtag). 

 Pga. renovation på hospitalet er nogle patienter blevet rykket til andre stuer, men dette er ikke blevet dokumenteret på medicinlapperne og derfor skabes der lidt forvirring. Der gås frem og tilbage mellem stuer for at finde de rigtige patienter og én opgives helt at findes. Tabl. bliver hurtigt blandet lidt sammen og roder lidt rundt på rullebordet, men sygeplejerskerne er hurtige til at finde den rette tabl. og den rette patient via de små farvelapper, så der er umiddelbart ingen fejlmedicinering/UTH.

Torsdag 25/5:

En sygeplejerske, som senere hen forsvinder, måske til et møde?, forbereder morgenmediciner ved en 7-tiden. Senere går supervisor runde med alle tabletter og injektioner. Spl. tager bakken med ind på hver stue, siger god morgen, og forklarer patienter hvad der gives og hvordan den skal indtages. Der bruges ikke handsker eller sprittes hænder mellem patienter eller stuer. På enden af gangen kommer vi til en isolationsstue, det er først her sygeplejersken tager maske på. Jeg tilbyder hende handsker, men det takker hun nej til da hun synes det er noget besværligt ift. administration af medicinen, og lægger til at hun vil vaske hænderne efter hun har været inde på isolationsstuen. Det virker logisk nok, da de hygiejniske principper i udgangspunktet ikke følges efter de danske standarder, men at man vasker og spritter efter at have været på isolationsstuer. Da vi går ud af stuen er der stadig væk tabletter tilbage på bakken, muligvis skyldes det renovationen og forvirringen omkring hvem der skal have hvilken medicin, da vi allerede har været på alle stuer. Sygeplejersken deler så ud de resterende mediciner på de forskellige stuer; på pediatric ward, female ward, osv. På ingen tidspunkter fjerner hun masken eller spritter hun af hænder efter at have administreret medicin på isolationsstuen, og det observeres hellere ikke at hun gør det når vi er tilbage på nurse station. 

OB:

På OB afdelingen får patienterne lidt færre mediciner, og det er noget mere overskueligt at følge med i hvad de forskellige patienter får.
Mødre får medicin i tabletform eller intravenøst; to typer antibiotika og smertestillende, og multivitaminer som de også tager i 1-2 måneder efter udskrivelse. De nyfødte får intravenøs antibiotika hvis de har ”meconium stains”.
På Delivery Room får den nyfødte tre vacciner: Hepatitis B vaccine i højre lår, vitamin K vaccine i venstre lår og Erythromycin eyecointment i øjnene. De fødende kvinder får ingen bedøvelse, men nogen modtager smertestillende i tabletform efter fødsel. 

ER:

På akutmodtagelsen på Balamban District Hospital er der stor variation i hvad patienterne får af mediciner, på samme måde som på en dansk akutmodtagelse.

___________________

FOTOOPGAVE

Her er et billede fra Balamban District Hospital sin OR.

Denne operationen var den første vi var med til. Tilstede var en ortokirurg, anæstesilæge med stud., to assisting nurses til operationen, en circulation nurse til at skaffe redskaber der mangler, og en sygeplejerske der noterer det hele ned. Der er mange trafikulykker i Balamban og i området, og der er derfor mange operationer søndag og mandag hver uge.

Medicinadministration på warden. Til venstre ser du orale mediciner og injektionsmediciner. Til højre ser du antibiotika inden det er blandet op; den blå lap representerer specifikke tilfælde patienten får medicinen på, og nederst i højre hjørne er et uddrag fra medicinhyllerne på warden.

De to øverste billeder er en oversigt over sygeplejerskens opgaver når hun følger lægens ordre ift. mediciner, denne plakat hænger på vægge på flere afdelinger. Det nederste billedet er de retningslinjer sygeplejersken skal følge når hun gir mediciner til patienter.

__________________________

INTERVIEW MED SYGEPLEJERSKE

Sygeplejersken er 21 år gammel, bor i nabobyen Toledo hos sine forældre, og har taget en 4 årig bachelor uddannelse i sygepleje i Cebu City. Hun er oppegående, imødekommende og snakker meget godt engelsk, hvorfor vi spurgte hende om at få lave et interview.
 
·      Hvorfor ville du blive sygeplejerske?

”Det var ikke decideret at jeg ønsket at blive sygeplejerske, men at jeg var færdig med high school og syntes at jeg skulle begynde at studere. Min mor syntes det var en god idé at jeg læste sygepleje, da min søster var nylig uddannet sygeplejerske.

Nu som jeg har arbejdet i 9 måneder er jeg virkelig glad for arbejdet; det at vise omsorg over for patienter, og at hjælpe andre synes jeg er givende. Jeg har også mulighed for at hjælpe min familie og mine naboer, da jeg har større viden om kroppen og sygdomme.

Tillige synes jeg det er spænende at lære endnu mere anatomi, biologi osv.”

 
·      Hvor længe har du arbejdet på hospitalet?

”Siden jeg blev færdiguddannet har jeg arbejdet her i 9 måneder. De første 3 måneder var frivillig, hvor man ikke får løn. Det er meget vanlig her”.

 

·     Hvad er dine arbejdsopgaver i løbet af en dag?

”Jeg har nu været på den medicinske afdelingen i 6 måneder hvor jeg hovedsagelig havde rolle som medical nurse, men har lige skiftet til akutmodtagelsen, da vi er på rotation, og arbejdsopgaverne varierer meget her. Det kan være alt fra at give mediciner, dokumentere og tage i mod patienter.

Det er charge nurse som beslutter hvilke opgaver man skal lave, og man følger derefter.”

 

·     Hvor lang er din uddannelse for at blive sygeplejerske?

”Uddannelsen tager 4 år, og det er ret dyrt. Det er en privilegeret titel med tanke på at man kan rejse udenlands, men det tager lang tid at spare op penge til”.

 

·     Hvor meget tjener du, og har du noget ferie?

”En sygeplejerske tjener 18.000 PHP (2.398 DKK) om måneden efter skat. Jeg arbejder, som de fleste andre her, 3 vagte på, 1 dag fri, 3 vagte på, osv. Vi er kun ansat på ordre, hvilket betyder at man får arbejdskontrakt per 6. måned, der herefter fornyes hver 6. måned. Da de ikke vil give os fast ansættelse og vi derfor ikke har en direkte relation til vores chef, har vi ingen ferie, ingen fordele, ingen forsikring, ingen sygedage, osv. Hvis vi er syge får vi ikke løn, og vi får hellere ingen overtidsbetaling hvis vi arbejder overtid – noget vi tit gør.

Hvis ikke man har færdiggjort opgaverne vores inden vagtskifte, skal man lave det færdig inden man går hjem.”

 

·     Hvad med jeres supervisor? (Afdelingssygeplejerske)

”Vi har en supervisor på hver afdeling, som har ansvar for vagtskema og at alle udfører de opgaver de skal. Hun har ikke søgt denne stillingen bliver bare tildelt dette jobbet, men får ikke ekstra løn eller fordele.”

 

·     Kunne du tænke dig at arbejde andre steder så? Eventuelt inde i storbyen? Eller at tage en videreuddannelse?

”Man tjener dårligere inde i byen. Nuværende bor jeg også hos mine forældre og må opspare penge inden jeg kan flytte ud, giftes eller få børn, men jeg synes kroppen er meget fascinerende og hvis jeg nogensinde får muligheden, vil jeg virkelig gerne læse til at blive læge. Det er dog dyrt, og det sker måske aldrig, men det er i hvert fald en drøm jeg har”.

 

·     Kunne I tænke jer at strejke eller er der nogen sygeplejerskeorganisation der arbejder for sygeplejerskers rettigheder?

”Vi har ikke mulighed for at strejke, da vi kun er ansat på ordre per sjette måned. Men der findes en organisation på Filippinerne der arbejder for sygeplejerskers rettigheder. Vores forrige præsident smidte ud det forrige lovforslaget, men vores nuværende vil måske godt modtage det. Mange tvivler, men det er i hvert fald det vi håber på”.

____________________________________________________________________________________________________

Patientsituationer med relevante sygeplejefaglige problemstillinger ift. modulets læringsudbytte og reflekter over dem.

A: Sårpleje

Øget risiko for infektion
 

Patienten har været ude for en motorcykel ulykke aftenen inden og har derved fået et åbent sår/brandsår på sin venstre underarm. Vi er med til hans første mikrorens efter indlæggelse (er blevet makrorenset ved ankomst)

 

1)   sygeplejersken fjerner forbindingen uden handsker, da han forklarer, at man vasker hænder inden

2)   han tager sidste del af forbindingen efter han har iført sig sterile handsker. Her ses blodgennemsivning i gazen. Han bruger ikke vand for at løsne gazen, men er meget forsigtig pga. størkningen og spørger undervejs til smerte. Pårørende holder affaldsposen og imens kigger resten af stuen på. Den nye gaze er allerede åbnet og ligger lige under armen, hvor den blodige gaze er tæt på (denne er på et tidspunkt helt nede at røre papiret hvorpå det rene gaze ligger). Der hentes vand, da sygeplejersken vurderer at det er nødvendigt for at fjerne det sidste gaze, der sidder på den dybeste del af såret.

3)   Der bruges sodiumchlorid vand og der arbejdes igen uden handsker, da disse blev taget af ifbm. hentning af vand og ekstra supplies. Drengens ansigtsudtryk er fortsat neutralt

4)   Der gøres igen brug af handsker og såret tilses, vurderes og overvejes videre behandling. Handskeindpakningspapiret bruges som dryp/affaldsbakke og der er herved stor sandsynlighed for gennemsivning direkte til lagnet.

5)   Spl. Bruger kanyle til fjernelse af små stykker plastik, smågrus og små glasskår og da belysningen ikke er helt optimal for at se de mindste stykker, bruges lygten i min mobiltlf. Der ses en anelse blødning, men huden synes allerede i helingsproces, da der ses en ”afrunding” i åbningens kanter.

6)   Spl. Tager handskerne af og skyller såret. Her kommer kirurgen forbi og tager et kig, han vurderer at de skal vente 3-4 dage ift. heling, men derefter vil det højst sandsynligt være nødvendigt med en hudtransplantation fra låret for at såret lukker sig sufficient. Det er for hævet og aftrukket/for stort til at kunne nøjes med suturer.

7)   Igen ifører spl. Sig et nyt sæt handsker og smører med en antibakteriel creme, som oftest bruges ved brandsår. Herefter lægges der ny gaze og kompression

8)   Herefter ryddes der op og gennemsivning af vand og blod til lagnet er som forudset sket.

 
Refleksion:

Det er mere eller mindre sammen gennemgang/rækkefølge/procedurer som beskrevet i Sygeplejerske Håndbogen på nær tid og datomærkning af sårplejen på forbindingen, dette bliver dog indskrevet i journalen.

Pt. er tilset af en læge ift. videre forløb, han tog beslutningen på få minutter og informerede familien med det samme à hurtig vurdering. Det må have betydning ift. respekt og integritet, men tænker også, at det især er ift. overvejelser ang. Økonomiske aspekter.

Sårpleje udføres ud fra lægens ordinering fx 1xdgl., 2xdgl, hver anden dag osv.

 
Hygiejniske forhold:

+) handskeskift, ny gaze og forbinding der først åbnes til direkte brug, opmærksomhed på patienten ift. smerte, fjernelse af små fremmedlegemer, ny kanyle til indføring af sodiumchlorid.

 

-) væske- og affaldsbakke = gennemsivning til lagen. Varmen og åbent sår længere end nødvendigt pga. manglende supplies, der skulle hentes undervejs (der kunne evt. være lagt et stykke gaze over såret imens, så det havde været mindre udsat), antageligvis genbrug af creme – er det så kun genbrug til denne pt. eller også til andre patienter?

  
B: Hygiejne

Insufficient til trods for at de synes at have viden om vigtigheden heraf.

Hvilken betydning har det på den korte og den lange bane ift.:

-       forværring af sygdom

-       nosokomielle infektioner

-       smittefare; pt<>pt, pt<>spl., pt<>pårørende, pårørende<>spl.

-       Længere indlæggelse end oprindeligt

-       mundhygiejne

 

Der bliver ikke skiftet handsker fra pt. til pt. eller stue til stue (inkl. Isolationsstuerne). Handsker ses samlet op fra gulvet og brugt alligevel. De fleste bruger dobbelt maske.

Der bruges ej heller handsker ved medicinadministration eller ved PVK-anlæggelse og blodsukkermåling. Samtlige sygeplejersker bærer ur og en del har også ringe på.

 

Selvom vi er meget bevidste omkring de danske hygiejniske retningslinjer skal det også være en ikke belærende/nedgørende måde vi udfører hygiejne på her. Det føles ”forkert” at kunne smide om sig med ”alle vores handsker”, når vi ved, at deres midler er begrænset. Derudover tænker vi, at det at gøre lidt som sygeplejerskerne her har standardiseret er en bedre måde at ”passe ind”. Vi er dog opmærksomme og reflekteret over, at sikkerhedsforholdet ift. patienten sænkes og vi må nok her erkende, at vi ikke kan ”redde verden”. Vi er dog fortsat meget opmærksomme på vores at tage vores egne forholdsregler ift. hygiejnen.

   Det strider egentlig en del mod vores syn/tro omkring hygiejne, sikkerhed og etik og refleksivt har vi overvejet om burde have gjort som vi er vandt til fra DK og ”sætte et eksempel” eller om det er bedre, som vi har gjort det, og følge deres udgangspunkt?

Derudover kan det diskuteres, at man sætter sin egen sikkerhed og hygiejne højt, men ikke gøre det med patienter der er syge og derved har et forringet immunforsvar. Der er rimelig stor risiko for nosokomielle infektioner.

 
C:DELIVERY ROOM

Den anden fødsel jeg deltog til, var en 34 år gammel kvinde der skulle føde sit fjerde barn. Lige fra starten af er hun meget forpint, hun har fået et nasalkateter med O2 tilførsel, og får ingen lokalbedøvelse, anæstesi eller, som man får i Danmark og Norge, epidural.

Patienten ligger på siden indtil veerne bliver kraftigere og hun er fuldt dilateret (nuværende 8 cm, men det skal være 10 cm inden fødsel sættes i gang), fordi hun ifølge jordemoder ellers ville hovne op vaginalt. Hun bløder også meget fra vagina.

 

Jordemoder snakker med mig, jeg har observeret at hun er varm og kærlig over for os som udenlandsstuderende og mod hendes kolleger. Hun har arbejdet på hospitalet i over 20 år, og er en erfaren og tilsyneladende dygtig jordemoder.

Det er ikke tilladt at have pårørende med ind på fødestuen, hvorfor det kun er jordemoder, den fødende og mig tilstede. Ved flere anledninger ser jeg patienten strække hånden ud efter jordemoderen, tillige råber hun nogle gange grundet smerterne og det er tydelig at hun søger omsorg. Jordemoderen sin respons er ubehagelig at se på – hun afviser direkte ved at vinke armen væk fra patienten og virker, efter hvad jeg kan fortolke med nonkommunikativ observation da jeg ikke forstår det lokale sprog, irriteret på patienten. Dette tolker jeg også fordi jordemoderen fortæller mig at patienten ikke har været fysisk aktiv nok inden fødsel, hvilket forhåbentligt vil få babyen i det rigtige leje med hovedet rettet nedad til fødsel.

 

Følelserne omkring denne situationen sætter i gang et instinkt hos mig til at gå hen til den fødende og vise omsorg – hvor jeg ser patientens nuværende største problem som mangel på omsorg, foruden om mangel på smertestillende, samtidig som at jeg ikke vil overskride nogle kulturelle grænser overfor hverken jordemoder eller patienten.

Jeg beslutter mig alligevel for at tage patientens hånd, og hun tager den. Patienten kommer ned på gulvet og er stående på gulvet imens det render blod ned ad benene. Hun læner sig hen imod mine skuldre, og jeg holder om hende. Det kommer til et tidspunkt hvor jordemoder siger at hun vil ud at drikke morgenkaffen, og jeg står med patienten på fødestuen i en halv time. Patienten snakker ikke engelsk, så hele vores kommunikation fungerer non-verbalt med blik, kropsprog og tolkninger begge veje. Vi står på gulvet i halv time, og patienten skifter mellem at stå oprejst og at gå ned på hug når hendes ben svigter. Inden længe kommer en anden jordemoder ind, hun måler herefter patientens mave fra under bryst til under mave, hvilket måler 39 cm. Den lange længden betyder at patienten er i risikozonen, da babyen tilsyneladende er meget stor og ikke ligger i rigtigt leje. Jeg bliver fortalt at det haster med et nødskejsersnit, og da der ikke er anestæsilægen tilgængelig på hospitalet, han vil først nå at komme inden 2-3 timer fra Cebu City, kan de ikke udføre kejsersnittet her. Derfor skal patienten henvises til byen.

 

Jeg observerer i løbet af de næste to timer at det går hele to timer inden lægen beslutter at patienten skal have nødskejsersnit, hun begynder at dokumentere de nødvendige dokumenter, til ambulancen med patienten, pårørende, O2 udstyr, og ambulancesygeplejerske kører. Jeg ved fra erfaring at køreturen ind til byen tager minimum en time og et kvarter (vi har ved flere anledninger kørt i van fra Balamban til Cebu City og overhalet ambulancer), da køreturen er over bjergene på en meget svinget vej. Det er bemærkelsesværdig hvordan sundhedspersonalet kan konkludere med at patienten skal transporteres til et andet hospital, for at spare tid, når det alligevel vil tage mere tid end at tilkalde en anæstesilæge og der er kompetente læger til at udføre kejsersnittet på hospitalet. Det kan være at det skyldes økonomiske årsager fra hospitalets side, men i forhold til den fødendes og hendes barns tilstand giver det ikke mening rent logisk fra mit perspektiv som optimistisk sygeplejerskestuderende. Samlet set er mit indtryk at indenfor sundhedssektoren tit ligger på patientens komfort, autonomi, integritet og at yde bedst mulig omsorg overfor patienten i den aktuelle situation.

______________________________________________________________________________________________

STUDIEPLAN & EVALUERING/REFLEKSION

Fokusområde
 
Læringsudbytte
Studiemetode
Refleksion/evaluering
Forebyggelse & sundhedsfremme
 

Jeg vil tilegne mig viden om de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag det lokale hospital tilbyder gravide, nyfødte, og familier. Herunder bl.a. Family Planning og New Born Screening, som fungerer på Balamban Provincial Hospital.

 

Tillige vil jeg observere hvordan dette programmet fungerer i praksis på obstetrik afdelingen, og indhente information fra sundhedspersonale i klinik.

 

Videre vil jeg indhente informationer om sundhedsforsikringen der tilbydes, PhilHealth, fra personalet.

 

At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere

At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn familier og ældre patienter/borgere

At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om  sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed

Læse den relevante litteratur.
 

Indhente informationer fra sygeplejersker angående Family Planning og New Born Screening.

 

Såfremt muligt vil jeg deltage i vaccinering av nyfødte.

Ud i fra den tilgængelige litteratur, er det helt klart en fordel at henvende sig til sygeplejersker og jordemødre, for at få den mest relevante information angående forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Vi har observeret plakater hængende rundt på hele hospitalet ift. Family Planning som er både forebyggende og sundhedsfremmende for de lokale unge og voksne. Det har givet en grundlæggende viden, hvorefter vi har fået informationen direkte fra sygeplejersker og mulighed til at observere selve interaktionen sygeplejersker og patienter imellem hvor de informerer og underviser de gravide.

 

Det er ikke alle patienter der snakker engelsk, hvorfor interaktioner med patienter hovedsagelig har været gennem personalet. Vores fokus på dette modul har derfor lagt sig hen imod at indgå i relationer, dialog og samspil med de ansatte, hvorefter vi har indhentet informationer og observeret samspil med patienter; og på denne måde at kunne identificere og analysere sygeplejefaglige problemstillinger. Vi har dog erfaret at et smil er internationalt, og det er derfor den nemmeste måde at vise omsorg over for patienter til trods for at man ikke altid kan kommunikere direkte.

 

At fokusere på relationer med de ansatte har hellere ikke været kun nemt – vores oplevelse er at de ansatte skal bruge lidt til på at vende sig til nye studerende og se os an, derudover afhænger det af hvem der er på arbejde. Alligevel får man svar på de spørgsmål man har angående patienter, så længe man er opsøgende og imødekommende over for personalet. Det er også på denne måde vi har fået information om sundhedsforsikringen PhilHealth.

 

Vores evaluering er at læringsudbyttet med at indgå i relationer, dialog og samspil med patienter har været meget begrænset, dog er det på fødestuen man har bedst mulighed for dette. Her kan man opleve at være nærmest alene med den fødende, og det er også her vi får udøve omsorg på den måden man kender fra Danmark. Man får også mulighed for at tage i mod den nyfødte, vaske barnet og give vacciner, hvorefter at vejlede mor i hvad man skal gøre ift. hud-til-hud-kontakt og amning.

 

Tillige får man deltage på New Born Screening og få information om denne proceduren fra jordemoder. Derfor har vi kunne få sufficient opfylde læringsudbytterne om sundhedsfremmende og forebyggende tiltag og tilbud til borgere og patienter, samt sammenligne disse med international forskningsbaseret viden.

 

 
 
 
 
 
Fokusområde
 
Læringsudbytte
Studiemetode
Refleksion/evaluering

Kroniske sygdomme & folkesygdomme

·       Dengue

·       Tuberkulose

·       Diabetes

 

Iht. læringsudbyttet vil jeg orientere mig i den relevante litteratur om kroniske- og folkesygdomme.

 

Jeg vil også undersøge hvilke sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tiltag der er tilgængelige, bl.a. vacciner til nyfødte og børn.

 

Tillige vil jeg observere og vurdere, i henhold til lokale procedurer og metoder, hvordan sygeplejerskerne udfører sygeplejeprocessen og målinger af fysiologiske værdier. Efterfølgende, så vidt muligt, selv intervenere efter lokale retningslinjer.

 

Videre vil jeg, såfremt det er muligt, observere og undersøge sygdommens betydning for patienten og omgivelsernes reaktioner herpå, også med tanke på etiske problemstillinger der observeres i praksis.

 
 

At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå

 

At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til  patienter/borgere med kroniske sygdomme

 

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om  sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed

 

Indhente og læse relevant information og litteratur om:

·       Dengue feber

·       Tuberkulose

·       Diabetes

 
 
 

Da patienterne med folke- og kroniske sygdomme er indlagte på Warden og det her er her, vi har haft aller mindst patientkontakt har de to øverste læringsudbytter været meget svære at efterkomme.

Det er primært de pårørende der tager sig af patienterne og spl. administrerer kun medicin, måler værdier, informere og dokumenterer.

Da der er mange patienter indlagte og alt er dokumenteret i hånden, har det været svært at orientere sig i de forskelliges sygdomshistorie osv. og selvom de generelt set taler rigtig godt engelsk her i Filippinerne, er det desværre ikke gældende for de fleste patienter, der er meget ressourcesvage og ikke uddannede.

Vi har dog taget udgangspunkt i danske procedurer, faglitteratur og viden i vores refleksion og sparing med hinanden ift. overvejelser til behandling af den enkelte ud fra den lille viden vi har haft om patienter og derved gjort brug af udviklings- og forskningsbaseret viden. 

 

Refleksioner over etiske problemstillinger har vi fundet aktuelt udover pt. med kroniske sygdomme igennem hele klinikforløbet. Især ift. blufærdighed, privatliv og den ikkeeksisterende/meget anerledes form for omsorg end vores har fyldt rigtig meget. Vores overbevisning er, at omsorg og integritet er to nøglebegreber indenfor sygeplejen og at det er essentielt for at kunne få det mest optimale behandlingsudbytte i hvilken som helst grad, det måtte være. Det har derfor sat mange tanker i gang hos os ift. praksisudvikling hernede og vi tror, at hvis de sadlede om bl.a. indenfor disse områder kunne det have en positiv effekt og et målbart udbytte både ift. forebyggende, sundhedsfremmende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed, men vi er også godt klar over, hvor svært det er at ændre på de vante rammer og hvordan det kan være endnu svære i et udviklingsland.


 
Fokusområde
 
Læringsudbytte
Studiemetode
Refleksion/evaluering
Kultur
 

I forhold til den filippinske kulturen vil jeg observere og spørge ind til kulturelle opfattelser, værdier og levemåder.

 

Herunder kulturens betydning for sygdom, livsstil og levevilkår. Videre vil jeg observere og læse relevant litteratur om social ulighed i sundhed og sygdom.

 

Relevant her vil være begreberne autonomi, integritet, værdighed og respekt for det enkelte menneske. Dette vil jeg under hele det kliniske ophold undersøge og være opmærksom på.

 
 

At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom.

 

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå

Læse den relevante litteratur.
 

Samtale med sygeplejersker om sundhedsforsikring, kulturelle opfattelser.

 

Overveje etiske problemstillinger i forhold til kultur.

 

Vi har været på tre forskellige afdelinger samt operationsstuen. Det har givet os et overordnet godt indblik i hvordan personalekulturen er. Den er præget af humor, godt samspil, samtaler og diskussioner om patienter, generøsitet og samarbejde om patienter. Dette gælder også ift. lægen hvor de også, især på operationsstuen, virker til at samarbejde godt. Opsummeret virker det til at de yder meget omsorg over for hinanden som personale. Det der nok har undret os mest i løbet af dette klinikopholdet har været det vi har identificeret som etiske problemstillinger i relation til patienter hvor det har varieret meget i stor grad hvad vi har observeret som god patientkontakt.

 

På fødestuen har vi ved flere anledninger været noget forskrækket over for relationen patient og sundhedspersonale. Vi har tit været i situationer hvor jordemoder og sygeplejerske er virkelige søde over for os som studerende og gerne vil have os at aktivt deltage ved fødsler. Det etiske dilemma har så været når de, foran den fødende der er tydelig forpint, og vi ikke altid ved om snakker engelsk eller ej, stiller mange spørgsmål om hvor vi skal rejse næste gang, hvad det koster o.l. Det har været svært, fordi man gerne vil opretholde en god relation med de ansatte, samt oplever det som meget grænseoverskridende at diskutere ens ”ferier” foran patienten, specielt når vi som sygeplejerskestuderende fra Danmark har oplevet at ”hyggesnak” foregår på personalestuen, skærmet fra patienter.

 

Det samme gælder på de andre afdelinger, fx på akutmodtagelsen, hvor der midt i en lang kø af patienter kan være en læge der henvender sig direkte til os som studerende og stiller spørgsmål, når vi selv synes det etisk rigtige ville være at behandle patienter først.

 

Der har dog været andre sygeplejersker der har fortalt os at ”uden humor, hvad har man så?” – som godt kan opsummere hvor begrænsede ressourcer de har på samme tid som at de udnytter dem på bedst mulige måde. Et andet dilemma er også at med mindre man spørger, så ved man hellere ikke hvad personalet snakker med patienterne om. Første indtryk kan godt være forkert når man ikke kender til den kulturelle kutyme, stemmelejet, sproget og kropssproget.

 

Det har såfremt vi har kunne observere virke til at det er de unge, nyuddannede sygeplejersker der har været mest obs. på at respektere patienternes autonomi og bevare deres integritet i samspillet og derfor udøve svag paternalisme.

 



 

 
Fokusområde
 
Læringsudbytte
Studiemetode
Refleksion/evaluering
Medicin & hygiejne
 

Ift. læringsudbyttet vil jeg observere sygeplejerskers handlinger og vejledes mht. medicinadministrering.

 

Efter gældende retningslinjer, vil jeg lære at dispensere og administrere medicin til patienter.

 

Jeg vil observere og, hvis muligt, kommunikere med patienter om deres reaktioner på mediciner, med tillært viden om virkninger og bivirkninger. Tillige patienters oplevelse af, og reaktioner på, sygepleje og behandling af mediciner.

 

Jeg vil øve mig i pædagogiske metoder ift. medicinadministration, og være opmærksom på patientsikkerhed, og patientens inddragelse i medicinhåndteringen.

 

Jeg vil være ekstra opmærksom de hygiejniske principper inden for medicinadministration.

 

På de forskellige afdelinger, vil jeg opretholde egen hygiejne i medicinadministration og patientkontakt, og på den måde forhåbentlig statuere et eksempel, uden at være belærende og bedrevidende over for det lokale sundhedspersonale.

 

At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgtepatienter/borgere

 

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

Observere sygeplejersker i medicinhåndtering, ift. dispensering og administration af mediciner.

 

Læse om udvalgte hyppigt anvendte mediciner på Balamban Provincial Hospital. Bl.a. uddybende kundskab om de hyppigst anvendte lægemidler, specifikt ift. den konkrete pt. man er i kontakt med.

 

Aktivt deltage i medicinhåndtering, og medicinadministration.

 

Opretholde og være ekstra opmærksom egen hygiejne, især ift. patientkontakt.

 
 
Medicin

Vi har siden første uge fået lov til, i større eller mindre grad, at deltage i medicinadministrationen og er blevet tilfredsstillende vejledt og informeret ift. dette undervejs. Dog har vi på intet tidspunkt selvstændigt fået lov at udføre dette og det har samtidigt været meget varierende, hvor opsøgende vi selv har skulle være.

Det har været overraskende, hvor meget antibiotisk behandling der gives ift. i DK og det er nærmere reglen end undtagelsen hos samtlige patienter.

Selvom de har retningslinjer omkring medicinadm. og italesætter dem, efterleves de ikke rigtig og dem der gør, gør det ud fra et mere ”convenient” og kreativ udgangspunkt.

Det har bl.a. derfor ikke været muligt at holde øje med pt. reaktioner på medicinskbehandling, men vi har til gengæld gjort brug af vores trofaste ven, promedicin.

De pædagogiske metoder vurderes ikke tilstedeværende hos spl., men vi har undervejs været opmærksomme på vores egne, når vi har haft patientkontakt (primært ifbm. medicingivning og fødsler). Da den verbale kommunikation med patienter har været lille, har vi særligt haft fokus på vores non-verbale kommunikation bl.a. via øjenkontakt, smil og ydmyghed.  

 
Hygiejne

Hygiejne har været én af ting, der virkelig har fyldt hos os. Det har været noget af det, der har sat vores sind mest i kog, frustreret os mest og fået os til at ryste på hovedet flest gange.

Vi har været særlige opmærksomme på vores egen hygiejne og håndsprit, handsker og mundbind har været vores tro følgesvend, men vi har nok alligevel ikke opretholdt hygiejnen helt i det omfang, der er tilfredsstillende ift. danske rammer.

Herved tror vi ikke, at vi har formået at statuere et eksempel overfor personalet, men i stedet har fundet en mellemvej mellem deres hygiejneforhold og vores egne danske, vi efterkommer derhjemme.

Især dilemmaer ift. forværring og forlængelse af sygdomme hos patienter har været en del af vores etiske overvejelser, da vi mener at det er spl. ansvar at opretholde de korrekte standarder, men samtidig ved vi også, at nogle af elementerne bare ikke er 100 % realistisk at efterkomme pga. ressourcerne.

 

______________________________________________________________________________________________

LITTERATUR LÆST UNDERVEJS: 

Promedicin.dk og Farmakologi - Hånden på hjertet er generelt brugt til at søge op forskellige mediciner; fx antibiotika, vitaminer, vacciner og de forskellige præparater patienterne har fået.

Derudover har vi løbende også anvendt "Anatomi og fysiologi - hånden på hjertet" samt "Sygdomslære - hånden på hjertet". 

·       Bassett, B. & Jørgensen, A. G., 2011. Sygepleje til patienter med diabetes mellitus I: B.K. Nielsen red., Sygeplejebogen 4. 3. Udgave. København: Gads Forlag, s. 395-434. 40 sider

     

·       Belling, S., 2006.Når vejledningen preller af.[online] Tilgængelig hos: <https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2006-8/naar-vejledningen-preller-af> (Åbnet 9. Juni 2017).4 sider

     

·       Department of Health.Dengue. [online]Tilgængelig hos: <http://www.doh.gov.ph/node/2222> [Åbnet22.april 2017] 1 side

    

·       Department of Health, 2011.Newborn Screening.  [online] (03. okt. 2011) Tilgængelig hos: <http://www.doh.gov.ph/newborn-screening> [Åbnet 1.mai 2017] 1 side

     

·       Diderichsen, F., 2016. Social ulighed I: B. Bruun, M. Grønbæk & S.Reventlovred.Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 6. Udgave, s. 93-99. 6 sider

      

·       Due, P. & Holstein, B.E., 2016. Sundhedsadfærd I:   B. Bruun, M. Grønbæk & S.Reventlovred.Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 6. Udgave, s. 101-114. 13sider

     

·       Fjordside, S. & Morville, A., 2012. Autonomi I: M. Raunkiær & M.Holenred.Primærsektor – det nære sundhedsvæsen. Købehavn: Munksgaard, s. 129-150. 21 sider

     

·       Jensen, B.B, 2013. Sundhedsfremme og forebyggelse I: G.Niklassonred.Sundhed, menneske, samfund. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s. 63-86. 23 sider

    

·       Nielsen, B., 2013. Interkulturel sygepleje I: S. Hundborg & B. Lynggaard red.Sygeplejens fundament.  København: Dansk sygeplejeråd, s. 150-160. 10 sider

      

·       SLS, 2012.Håndbog for sygeplejersker. 2. Udgave,Købehavn: Nyt Nordisk Forlag.108 sider

    

·       Sundhedsstyrelsen, 2013.National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetisk fodsår. (PDF) København: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig hos: <http://www.sst.dk/~/media/7AC98333792A46EDA7C9DB216F702581.ashx> (Åbnet 8. Juni 2017) s. 1-47.48 sider

   

·       Sundhedsstyrelsen, 2012.Kvalitetssikring af patientuddannelse. Sundhedsstyrelsen: København, s. 6-14. 9 sider

     

·       Sundhedsstyrelsen, 2013a.Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen, s.1-89. 88sider

   

·       Sundhedsstyrelsen, 2013b.Anbefalinger for svangreomsorgen. København: Sundhedsstyrelsen, s. 16-22. 7 sider

        

·       WHO, 2016a.  Denguevaccine: WHO positionpaperJuly2016.  Weekly Epidemological Record, Nr. 30, s. 349-364.16 sider

     

·       WHO, 2016b.Global Reports on Diabetes. [pdf] France: WHO LibraryCataloguing-in-PublicationData. Tilgængelig hos: <http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/204871/1/9789241565257_eng.pdf?ua=1> [Åbnet 23. Mai 2017]88 sider

       

·       WHO, 2016c.Global Tuberculosis Report 2016 – executive summary. [pdf] World Health Organization.Tilgængelig hos: <http://www.who.int/tb/publications/global_report/gtbr2016_executive_summary.pdf?ua=1>  [Åbnet 04.mai2017].5 sider

    

·       WHO, 2016d.Philippines. [pdf] World Health Organization: Diabetes countryprofiles. Tilgængelig hos: <http://www.who.int/diabetes/country-profiles/phl_en.pdf?ua=1> [Åbnet 5. Juni 2017]1 side

      

·       WHO, 2017.Dengue and severe dengue [online](April 2017) Tilgængelig hos: <http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs117/en/> [Åbnet 23. Mai 2017] 6 sider

  ____________________________________________________________________________

EVALUERING IFT. LÆRINGSUDBYTTET OG IFT. INTERNATIONALISERING

Se refleksion/evaluering ift. læringsudbyttet i studieplanen. 

Internationalisering:

Vi har fået udvidet vores horisont både fagligt og personligt som kommende sygeplejersker. Et nyt perspektiv på vores eget sundhedsvæsen og ressourcer og en ny forståelse af, hvad det vil sige at være både sundhedspersonale og patient i et udviklingsland. Vi har fået lov at opleve det på egen krop og dermed ikke bare hørt og læst om det som noget der foregår et sted langt udenfor vores rækkevidde.

Det har sat gang i mange tanker og refleksioner især ift. hvilke standarder man gerne selv vil efterleve og være med til at sætte, når man fungerer i sit virke som først sygeplejerskestuderende og derefter som færdiguddannet sygeplejerske. Det har givet os gode muligheder for at overveje, hvad vi særligt vægter hos sig selv som sygeplejersker og især omsorg og hygiejne har fyldt meget hos os igennem hele forløbet.

Det har været en udfordrende oplevelse på alle tænkelige punkter og til trods for, at det nogle dage har føltes meningsløst at være her, vil vi på ingen måde have været oplevelsen foruden.

Vi kan tage en masse oplevelser med hjem og det vil uden tvivl give stof til eftertanke fremadrettet, når vi står i vores kitler og skal yde omsorg for patienter, huske os selv på alle de hygiejniske retningslinjer og oplever modgang i ressourcemuligheder på alle plan.

 

Hermed takker vi af fra Filippinerne og føler os ekstra taknemmelige og privilegeret over vores velfærdssamfund i norden! 

_________________________________________________________________________________________________

TIPS TIL ANDRE STUDERENDE DER TÆNKER UDVEKSLING TIL SAMME STED

Visumforlængelse imens man er her koster ca 2500-3000 PHP og skal gøres på Immigration Bureau. Vi gjorde det i Cebu City første gang og på Boracay anden gang, da man kun kan få 28 dage ad gangen. Vi vil dog anbefale at gøre det online hjemmefra første gang, da det klart er nemmest og det er måske også muligt at få visum for hele perioden.

 

Medbring 2-3 kitler og egne hvide lukkede sko, de kan købes billigt hernede, men vi vil anbefale at købe nogle ordentlige hjemmefra.

 

Huslejen hos Becbec koster 1000kr pr måned pr pers + ca 300 DKK for tøjvask i alt for os alle 3. Vær dog opmærksom på risikoen ved at smide dit lidt sarte tøj til vask her, vi valgte istedet at vaske det selv i en balje.  Vi har boet på et værelse med aircondition, køleskab og wifi. Vær forberedt på at leve og have en praktik-hverdag under primitive forhold, hvis du kommer til Balamban, bl.a. toilet, bade og køkken/madlavnings forhold. Derudover er der intet at give sig til i byen, så medbring bøger, kort og andet man kan slå tiden ihjel med, når man ikke studerer eller er på hospitalet.

 

Det kræver en god portion tålmodighed at være på udveksling i Filippinerne. Vær opsøgende, udover det sædvandlige, der er en del vi ikke har mulighed for og det betyder derfor meget observation og der er på ingen måde mulighed for samme patientkontakt som derhjemme. Det er svært at opfylde alle læringsudbytter, så det kræver en god kreativitet især ift den kronisk syge patient.

 Det kan være en god idé (red.: meget!!!) at printe noget relevant faglitteratur ud hjemmefra, som man kan læse imens man er på hospitalet, da det ikke kan undgås, at der vil være meget tid, hvor man bare sidder og glor.

Hav ikke for høje forventninger til det faglige og praktiske udbytte, men se det i stedet som en unik mulighed for at opleve et sundhedsvæsen der egentlig fagligt har meget af den samme viden som i DK, men på ingen måde ressourcerne til at efterleve det. Tag de antropologiske briller på og få et helt nyt perspektiv samt gode refleksions muligheder.

Medbring 'Håndbog for sygeplejersker' fra DSR/SLS, den er virkelig god ift. procedurer, sammenligninger og refleksion. Download en engelsk Medical-ordbog-app på telefonen og evt. også en dansk samt promedicin, så har man altid mulighed for at undersøge ting/ begreber imens man står i/med det.

 

Alle ens vagter er dagvagter (6-14), men man får selv mulighed for at skemalægge det, så det kan være en god idé at overveje hvor/hvilke ture og hvornår man gerne vil det ift. studiedage og weekender.
Vi er blevet placeret på hver sin afdeling igennem alle 8 uger, men når det har været nødvendigt at være samlet ift. skoleopgaver har det ikke været noget problem at få lov til at være det samme sted. Vi har også nogle dage besøgt hinanden på afdelingerne, hvis der er sket noget spændende og for at spare og reflektere med hinanden lige efter en oplevet situation. Generelt er sundhedspersonalet ret fleksible ift. vores udbytte og behov.

 

Økonomi ift. weekendture;

Det er en god idé at have sparet op/have en god økonomi med hjemmefra, da der hurtigt kan blive brugt en del penge, når man holder fri. Vil man rejse rundt komfortabelt koster det ekstra og indenrigsfly koster ca. det samme som indenrigs/skandinaviske flyvninger derhjemme. Vi har ca. levet for op til 2000 PHP (300 DKK) pr dag på vores ture og derudover kommer prisen for diverse fornøjelser (dykning, islandhopping o.l.)