Filippinerne - Isabella og Frederik
Page last edited by Frederik Skjoldager (697254) 29/06-2017

Kumusta* bloggen. 

Vi hedder Isabella og Frederik og er henholdsvis 160 cm og 196 cm høje. (Se billede)

Vi har, trods højdeforskel, valgt at tage på udveksling til Filippinerne på øen Cebu i modul 6 sammen. De første par dage på Cebu, skal bruges inde i Cebu City hvor vi skal til infomøde. Herefter går turen til provinsbyen, Carcar city. Her skal vi tilbringe de næste 8 uger i forbindelse med vores kliniske praktik ophold, på provinshospitalet i byen. Vi har hjemmefra booket værelse på hotel, hvor vi skal bo med de to andre studerende, Julie og Trine, som også er på udveksling dette modul.

Tilbage i september ansøgte vi om at komme på udveksling. Dette var simpel proces, i form af en ansøgning til de internationale koordinatorer.

Vi har valgt Filippinerne bl.a. grundet den store kulturforskel og får at sætte vores faglige kompetencer på en prøve i et u-land med anderledes behandlingsmetoder.

Desuden er vi begge meget berejste og ser dette som en kæmpe mulighed at kunne kombinere studie og samtidig få en oplevelse for livet.

 

Vi er meget spændte på de kommende 8 uger og glæder os til at dele nogle spændende oplevelser med jer.

  

*hej på filipino

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle læsere

Vi har nu været i klinik i godt og vel 1,5 uge på Carcar provins hospital, som er et offentligt hospital med 7 forskellige afdelingen (akut, ambulatorie, fødegangen, gynækologisk, børneafdeling, medicinsk sengeafsnit og operationsgang). På offentlige hospitaler i DK er vi dækket af den danske sygeforsikring, imod sætning til Filippinerne hvor det er et valg at tegne en forsikring. Denne forsikring koster 600 pesos svarende til ca. 90 kr. pr. mdr. Selvom dette lyder som værende et lille beløb, er der overraskende mange som fravælger denne ydelse, grundet økonomiske udfordringer.
En gennemsnitlig månedsløn for spl. ligger på ca. 14.000 pesos svarende til 1.900 DKK, det er dog vigtigt at understrege at dette er et godt betalt job i Filippinerne.
 
Dagligdags rutiner
De forskellige rutiner og opdeling af arbejdsopgaver, er meget forskelligt fra det danske, da man her får et ansvarsområde fx er der en medicinansvarlig sygeplejerske for hele afdelingen, mens en anden er journalføringsansvarlig. Ofte er der to sygeplejerske og en assistent på afdelingen med 34 sengepladser, hvor det ikke er unormalt med en overbelægning på 50 pt. på en afdeling, sagt med andre ord har personalet utroligt travlt selvom de ingen personlig pleje laver, da det er de pårørende som står for dette. 

Der skal ifølge reglerne altid være min. 1 og max. 2 pårørende tilstede 24/7, da der altid skal være en som kan tage en beslutning for pt. hvis han/hun skulle være ude af stand til selv at kunne træffe et valg fx en operation. Lægen må IKKE tage en beslutning for en pt. også selvom vi snakker liv eller død.
 
Første uge – Medical ward
 Første uge tilbragte vi på medical ward, som er et medicinsk afd. med alt fra patienter med ADIS til patienter med pneumoni. Personalet på afdelingen var meget imødekommende, men havde fra start fået besked på at vi kun skulle observere, derfor gik den første dag med ren observation. Trods mange lange timer, fik vi gjort os nogle gode observationer den dag, hvor bl.a. hygiejne, blufærdighed og måden at isolere patienter på, er langt fra de danske standarder. 
Udover de ovennævnte observationer, blev vi også overrasket over at personalet spillede musik på det åbne kontor.

Til vores held kom afdelingssygeplejersken på arbejde dagen efter, som var meget interesseret i studerende, hvilket resulteret i flere arbejdsopgaver som bl.a. medicinhåndtering, EKG og generelt at få et indblik i diverse procedure på afdelingen.
 


I denne uge er vi på labour and delivery (LB-DR) og som vi kender på dansk fødegangen, som er en afdeling de færreste sygeplejerskestuderende nok vil komme til at opleve. På LB-DR er det et krav at kvinde har åbnet sig min. 4 cm før hun kan få en seng.


En typisk dag
 på LB-DR starter med at vi møder ind kl. 7.00 på afdelingen, her møder vi som det første sygeplejerskerne og jordmoderen, som er ved at færdiggøre overleveringen fra den forrige vagt. Sygeplejerskerne vagter er således: DV kl. 6-14, AV kl. 14-22 og NV kl. 22-06, overleveringen tager ca. 1 time. Sygeplejerskerne starter dagen ud med at gå en runde på afd. hvor hun opdaterer sig på sine patienters habituelle tilstand - måler værdier og tjekker hvor meget hun har åbnet sig, som hun derefter journalfører. 


I dag oplevede vi kort tid efter at være mødt ind at en pt. gik i fødsels. Pt. skal selv gå fra seng til fødeleje (vi snakker 30m og så i fødsel!) der skal en stor portion gåpåmod til, hvilket de også tager i stiv arm. De fire fødsler vi var med til i dag gik gnidningsfrit og fra de lå på lejet til baby var ude, var der ikke gået mere end 5-10 min. 

Vi assisterede begge og hjalp med at tage imod det nyfødte barn, hvilket var fuldstændig surrealistisk. Efter fødslen skal barnet ligge 10 min. på moderens bryst (hud-hud), som vi kender i Danmark. Hvorefter barnet vejes, måles, får øjendråber (forebyggelse af infektioner) og vaccineres (vitamin K og hepatitis B). 

Barnet påklædes og lægges i en krybbe, indtil spl. har færdiggjort deres journal, for derefter at kunne blive flyttet til barselsafsnittet.  

Det skal lige siges at meget af tiden går derfor med håndskreven journalføring, når der ikke er fødsler. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

Forklarer menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom. 

  • Social ulighed i sundhed og sygdom 
  • Kulturens indflydelse på livsopfattelser  
  • Omsorg og teknologi 
 

Omskæring

I Filippinerne er omskæring en del af kulturen, som sker for de unge drenge i alderen fra 6- 13 år. Største delen af drengene hernede bliver omskåret, da der ellers vil blive set skævt på dem.

Da omskæring ikke er del af den danske kultur og vi derfor ikke har det store kendskab til dette, besluttede vi os for, at gå vores underen i møde og spørge sygeplejerskerne på afdelingen hvad der lå til grunde. Deres forklaring begik sig på, at drengene bliver omskåret grundet hygiejne.

 

Da omskæring er så stor del af deres kultur og de havde meget svært ved at forstå, at det ikke er en del af den danske. 

 

Trods den store ulighed blandt befolkning, har ikke alle råd til at få det gjort det på et hospital, hvor hygiejnen er i orden, og kan derfor ende med at få en slem infektion.

 

Generelt er blufærdighed ikke noget man kender til hernede, og vi oplever derfor flere gange at to blev omskåret på samme tid, i hver sin ende af briksen. Desuden var en tredje spl. i fuld sving med sårskifte på en tredje pt. også inde på samme stue.

Inden vi så os om var vi 9 mennesker på de 12 kvm. som stuen rummede. Vores koncentration  blev hurtigt sat på prøve, idet andet personale fløj ind og ud ad den knirkende dør til stuen, dette kombineret med mobiltelefoner der konstant bimlede og bamlede under omskæringerne.

 

En anden interessant ting er at lægerne på afdelingen IKKE bærer uniform. De går simpelthen rundt i deres eget hverdagstøj.  Sygeplejerskerne fortalte os at lægerne på afdelingerne selv bestemmer hvorvidt de gider bærer uniform eller ej.
Efterfølgende reflekterede vi en del over lægens uniformsetikette under omskæringerne grundet den manglende uniform, da de samtidig kort forinden havde forklaret os vigtigheden i omskæringer, bl.a. de hygiejniske grunde.

 

Generelt bliver uniformsetiketten ikke overholdt trods korte halvårlige kontrakter og muligheden for at blive opsagt med øjeblikkelig virkning. Dog tager mange sygeplejersker chancen og trodser uniformsetiketten.

 
 
 

Pt. med hypertension

Vi havde forleden dag en pt. som kom uanmeldt med ambulance til ER. Normalt bliver pt. ankomst meldt via telefon.

Ved ankomst er pt. svært ukontaktbar  og får hurtigt målt værdier. Pt. har et overraskende højt blodtryk på over 300/130, som selv overraskede sygeplejerskerne trods de mange patienter som dagligt kommer ind med hypertension.

Igen blev afskærmning af pt. nedprioriteret og de andre patienter på afd. kunne nemt følge med i hele processen.

 

Blodtrykket bliver her på hospitalet målt manuelt med stetoskop og manchet. Det elektroniske blodtryksapparat bliver kun anvendt ved liv eller død situationer.

Trods et systolisk blodtryk på over 300 blev det elektroniske apparat ikke anvendt. Dette fandt vi lidt overraskende da det manuelle blodtryksapparat kun måler op til 300 (betegnelse) og sygeplejerskerne i realiteten derfor ikke kendte det præcise systoliske blodtryk.

 

Til patientens held var lægen på ER og kunne hurtigt tilse patienten og få ordineret blodtrykssænkende medicin (?????).

 
 

Pt. blev stabiliseret og overflyttet til et større hospital grundet en formodet blodprop, som dette hospital ikke har remedierne/teknologien til at behandle. 

 

Medicinhåndtering

Under vores ophold på medical ward, oplevede vi gentagende gange fejl i medicin administrationen. Som tidligere nævnt på bloggen, er personalet på afdelingen delt op, således at kun en spl. står for medicinhåndtering. Den pågældende dag stod vi for uddeling af medicin til pt.
 Der gik ikke længe før vi opdagede at spl. havde lavede fejl under doseringen idet spl havde byttet om på pt. medicin. 

Vi blev overrasket over at det kunne ske gentagende gange, som hurtigt  igangsatte en refleksion.

Da der ikke anvendes computere herunder it-systemer som fx SP, der tjekker op på fx medicinhåndteringen, kan der nemt ske fejl.

Da det var os der opdagede fejlen, slog det os hvor ofte pt. på afdelingen, måske får den forkerte medicin.

Til vores store undren, virkede spl. ligeglad ved konfrontationen omkring fejldoseringen. Men man lære hurtigt at man ikke skal sætte spørgsmålstegn til det hernede. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Minor OR - hvor der er mulighed for mindre operationer 

OPD.
(fra venstre) Først kommer pt. ind til sygeplejersken og får målt de vitale værdier, hvorefter han/hun efterfølgende bliver sendt hen til lægen (højre side af billedet)

OR (Den ene af de to operationsstuer på hospitalet). 

Medical Ward (Her står sygeplejersken og doserer medicin. Her er ikke meget plads og ro som vi kender derhjemme, men her klager sygeplejerskerne ikke).

OR (På billedet ses opvågningsstuen på operationsafsnittet).

Kommentering af medstuderendes blog 

Vi har valgt at kommentere på Renée og Karens blog, da vi finder det interessant at opleve et andet asiatisk lands sygepleje. Det skal lige siges at de har lavet en rigtig god og lidt humoristisk blog, som giver et godt indtryk af det vietnamesiske sundhedssystem og det de har oplevet.
Vi troede faktisk at det vil minde meget om det filippinske sundhedssystem, men til vores store overraskelse kan vi læse os til at det alligevel er lidt anderledes. 

Vi finder det meget interessant at de har et akutafsnit på selve pædiatrisk, da det ikke er tilfældet i Filippinerne. Her er der en stor akutmodtagelse, hvor alt fra børn til voksne kommer ind og bliver behandlet. Først når pt. er blevet stabiliseret, vil han/hun blive overflyttet hvis nødvendigt. 

Desuden lyder det til at der er mere af den sygepleje vi kender til (hjemmefra) i Vietnam, ud fra deres oplevelse om plejen til de nyfødte. I Vietnam er det sygeplejerskerne som tager sig af det, imodsætning til Filippinerne, hvor det er de pårørende som tager sig af alt plejen hos patienten. 

Alt i alt lyder pigernes ophold, som værende spændende og lærerig.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Evaluering 

Efter 2 måneder på Carcar hospital, er praktikopholdet nu slut. 
Vi har haft et spændende ophold, hvor vi har lært en masse vi kan tage med videre.
Vi har ligesom de andre studerende set et sundhedssystem, som er meget anderledes fra det danske. Dette har været med til at udvikle os fagligt og personlighedsmæssigt. 

Generelt er tiden gået hurtigt, men der har også været lange dage indimellem. Dette har betydet at vi har haft massere af tid til at reflektere undervejs, men det kan også blive kedeligt i længden. Hjemmefra blev vi gjort opmærksomme på at vi ikke skulle have de store forventninger og skulle være fremme i skoene for at få lov til at lave noget. Vi fandt dog hurtigt ud af at det ikke kun afhænger af vores engagement, men også af sygeplejersken interesse for os. Men dog vigtig at understrege at man kommer længst med en smil og virker interesseret.

Vi valgte at være på ER (akutmodtagelsen) i 4 sammenhængende uger, hvilket viste sig at være en glimrende beslutning. Her fik vi lov til at afprøve alt fra pvk anlæggelse til at anlægge sutur på patienter. Derudover var lægerne på afdelingen utrolig gode til at medinddrage os studerende i patientforløb. Det kan derfor klart anbefales at gøre det samme. 

Noget man hurtigt ligger mærke til er hvor kreativ en tankegang sygeplejerskerne har. Det er jo ingen hemmelighed at de filippinske sygehuse ikke har de samme resourcer som de danske. I stedet for at brokke sig over de begrænsede midler, tager de udfordringerne op og løser dem på anden vis. 
Udover at være kreativ sparer man generelt på alle midler herunder handsker, mundbind og håndsprit, midler som vi hjemme i DK er vant til at benytte ubegrænset. Man skal derfor være forberedt på at få et skævt blik fra sygeplejersken, når man eksempelvis udskifter sine handsker for anden gang på 10 minutter. (Derfor en rigtig god ide at medbringe sine egne handsker på hospitalet)


Alt i alt et ophold vi ikke ville være foruden. 


Gode råd til andre

På hospitalet er der regler ift. påklædning, bl.a. skal man have hvide lukkede sko på med hvide sokker. Undertøj bør være lyst, da det nemt ses under uniformen. Kvinderne skal have håret opsat i en knold og må desuden ikke bære smykker på hospitalet, så lad juvelerne og Rolex uret blive derhjemme på hylden i DK. Det kan derfor anbefales at købe en såkaldt "sygeplejerske-ur", så man kan holde styr på tiden. 

Piger! Hvis muligt se om I ikke kan få skaffet nogle kjoler, i vil fortryde med lange bukser.  

Tag gerne gaver med til hospitalet, de elsker ting og sager og meget gerne søde sager.

Filippinerne er et katolsk land og dermed en del konservative ift. påklædning og kropsudsmykning, så tænk jer om en ekstra gang med hvad i pakker i kufferten. 

 

Vi bor på et pension house (Tatope) her i Carcar, som er et á la vandrehjem. Her er der køkken med det meste køkken inventar. Da udvalget af restauranter er begrænset i området, laver vi derfor som oftest mad hjemme. Vi bor max 5 min. fra supermarkedet Metro, som har det meste (á la føtex), så bare rolig I skal ikke ud på Lars tyndskids mark. 

 

Andre gode ting at medbringe:

 

-       Bæltetaske

-       Hvis muligt medbring gerne pose med diverse remedier til hospitalet (nogle afd. har en såkaldt afrikapose, mon ikke man kan få noget med)

-       Undersøg evt. via Susanne (kontaktperson fra Rise Above) om hvorvidt det er muligt at overtage tidligere studerendes uniformer.

Litteraturliste: 

Antonovsky, A. 2000. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. 1. Udgave, s. 33-50. I alt: 17

 

Bassett, B. og Jørgensen, A. G., 2012. Sygepleje til personer med diabetes mellitus. I: B. K. Nielsen, red. Sygeplejebogen 4 - Klinisk sygepleje. 4. udgave red. København: Gads Forlag, s. ? kapitel 13 (online)

 

Diderichsen, F., 2016. Sundhedsadfærd. I: S. Reventlow, B. B. Jensen og M. Grønbæk red. Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udgave København: Munksgaard, s. 93-99. I alt: 6

 

Due, P. og Holstein, B.E., 2016. Sundhedsadfærd. I: S. Reventlow, B. B. Jensen og M. Grønbæk red. Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udgave København: Munksgaard. s. 101-114. I alt: 15

 

Fjordside, S. og Morville, A. 2012. Autonomi. I: M. Raunkiær og M. Holen red. Primære – Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard. 1. udgave s.  129-150. I alt: 21

 

Graubæk, A. 2013. Kroppens betydning. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 1. København: Gads Forlag. 4. udgave, s. ? kapitel 8. (online)

 

Hallin, S. P. og Olsen, I. 2012. Lægemiddelhåndtering. I: M. Raunkiær og M. Holen, red. Primærsektor – Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard. 1. udgave s.  107-127. I alt: 20

 

Iversen, B. R., 2014. Sygepleje til patienter med lungelidelser. I: B. K. Nielsen, red. Sygeplejebogen 4 - Klinisk sygepleje. 4. udgave red. København: Gads Forlag, s. 83-112. Kapitel 3. I alt: 29

 

Jensen, L. B. S., 2014. Sygepleje til den kronisk syge patient. I: B. K. Nielsen, red. Sygeplejebogen 3 – Teori og metode. 4. udgave red. København: Gads Forlag, s. ?. kapitel 19. (online)

 

Lawler, J., 1996. Bak skjermbrettene: sykepleie, somologi og kroppslige problemer. Norge: Gyldendal. 1. Udgave. s. 143-161. I alt: 18

 

Pro Medicin. Ipratropiumbromid. http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4640 (02.06.2017)

 
Pro Medicin. Spiriva. http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2961. (05.06.2017)
 

Pro Medicin. Salbutamol. http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4754 (02.06.2017)

 
Pro Medicin, Furosemid. http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/8124 (29.06.2017)
 

Olsen, I. og Hallin, S. P. 2016, Farmakologi – Hånden på hjertet. 2. udg. 2. oplag. Online udgave. Munksgaard, København. s. 184-245. I alt: 61

 

Statens institut for folkesundhed. Salutogenese. http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Mental%20sundhed/Salutogenese.aspx (01.06.20017)

 

Tellervo, J. 2003. Jocelyn Lawlers regler om at overkomme forlegenhed. Sygeplejersken, nr. 12, s. 20-21.  I alt: 2

 

World Healt Organisation. What is dengue? http://www.who.int/denguecontrol/disease/en/ (13.05.2017)