Ghana - Louise og Julie
Page last edited by Louise Skov Svendsen (697486) 18/07-2017

Hej og velkommen til vores blog! Vi hedder Louise og Julie og er begge 22 år gamle. Vi har valgt at tage vores modul 6 i Tamale i det nordlige Ghana.

Vi har hele tiden vidst, at vi gerne ville på udveksling og da Afrika var en mulighed, var det klart vores valg.
Vi er sikre på, at vores praktikophold i Ghana vil være med til at udvikle os fagligt, da vi kommer til at lære mange teknikker og færdigheder på en helt anden måde end vi ville gøre i Danmark. Det vil hjælpe os fremover ved, at vi bliver mere selvstændige, mere ansvarsfulde og at vi lærer at tænke ud af boksen. Og ikke mindst vil praktikken udvikle os meget personligt, da vi kommer til at skulle overskride nogle grænser og lære en helt ny kultur at kende. Alt sammen færdigheder, som vi ganske klart kan nyde fordel af når vi kommer længere frem i uddannelsen og når vi, som færdiguddannede, skal indgå i samarbejder på en arbejdsplads.

Ansøgningsprocessen har været lidt turbulent, da vi oprindeligt skulle have rejst med et andet selskab, men da de pludselig aflyste vores tur, tog Jette kontakt til Global Contact, som derefter fik arrangeret vores tur til Ghana - dog til en anden del af landet end oprindeligt planlagt.

I ugerne op til rejsen har vi sørget for at have alt det formelle på plads, som vaccinationer, forsikring, visum osv. Derudover har vi gjort os overvejelser omkring valg af uniformer, medicin, litteratur og myggenet!
Vi har gjort os mange tanker om vores klinik ophold i Afrika, tanker som både går ud på, om vi får lært noget og om vores personlige grænser bliver overskredet, men også glæden ved at skulle lære en ny kultur at kende og få oplevet en masse ting sammen.

I skrivende stund er der 6 dage til afrejse og det hele føles meget tæt på. Vi er spændte og måske lidt nervøse, men vi er sikre på, at det bliver den fedeste oplevelse at komme til Ghana!  

____________________________________________________________________________________________________________

Byen og hospitalet

Vi bor i Tamale, men lidt ude for centrum. Byen er primært ét stort marked og forurening og trafik fylder meget. Vi bor på Global Contacts platform, hvor vi har et 6 personerns værelse for os selv med eget bad og toilet. Vi har nu været her i 8 dage og vi har allerede oplevet 3 strømsvigthvoraf 2 af dem var på hospitalet. Vi er i klinik på Tamale West Hospital, som er et lokalt hospital i byen. Der er 7 afdelinger (labour, anternatal/post natal, pediatric, surgery, medical, maternity, opd/emergency) og i denne og næste uge befinder vi os på labour, altså fødselsafdelingen. 
Vagterne på hospitalet er fra 08-14, 14-20 og 20-08, så nattevagten er ret lang.

____________________________________________________________________________________________________________

Først uge på Tamale West Hospital - Labour ward

Indtil videre er det meget (!) anerledes end hvad vi er vant til i Danmark og omsorg er tilsyneladende ikke et ord de kender på fødselsafdelingen. De gravide kvinder går rundt ude på gangen imens de har veer, og kommer først ind på fødestuen, når hovedet nærmest er på vej ud. På stuen er der plads til 3 stenhårde brikse uden klæde eller anden afskærmning imellem. De ansatte på afdelingen snakker meget hårdt til patienterne og snakker meget over hovedet på dem. Når barnet bliver født bliver det med det samme taget fra moren og lagt på et bord dækket af en plastikpose, hvor barnet bliver målt og vejet og svøbt ind i et håndklæde. Når moren er gjort i stand, går hun ind på en anden stue efterfulgt af en sygeplejerske, som bærer barnet. På denne stue, som er ca. 12 kvm ligger kvinderne til observation i 4 timer inden de bliver sendt hjem. Kulturen i Ghana er åbenbart, at kvinden ikke siger noget under en fødsel, hvilket er ret imponerende - vi har kun hørt små "klynke-lyde". Vi kan næsten få alt det ansvar vi vil på afdelingen, men vi er meget opmærksomme på hvorvidt vi er kvalificerede til de opgaver, som vi nu en gang kan få uddelegeret. 

*Her ses et billede af fødestuen på Labour Ward.


____________________________________________________________________________________________________________

Patientbeskrivelser

1. Fødsel uden omsorg

Sygeplejefaglig problemstilling:I forhold til de sygeplejeetiske principper bliver patientens værdighed krænket idet plejepersonalet råber og slår hende. Hun bliver ikke anset som unikt og uendeligt værdifuldt menneske. 

På labour ward er tonen generelt meget hård og omsorgen ikke eksisterende over for patienterne, men særligt én situation har gjort stort indtryk på os. En kvinde var midt i en kompliceret fødsel og jordmoderen havde svært ved at få barnet ud. Hun mente, at kvinden ikke ville samarbejde med hende og begyndte at råbe meget højt af kvinden, samtidig med at hun slog hende på benene. Det resterende personale hørte det og kom ind på stuen og der opstod kaos. Noget af plejepersonalet prøvede at 'berolige' jordmoderen, imens andre råbte endnu mere af patienten. Vi talte 16 personer, som alle råbte i munden på hinanden. Ingen prøvede at tale den fødende kvinde til fornuft, i stedet blev hun skræmt med at hendes barn ville dø. Da barnet efter en sej kamp endelig kom ud, skulle kvinden syes vaginalt, hvilket hun ikke ville. Igen løste personalet problemetved at skræmme hende med at smide hende ud af hospitalet og med at hendes mand ville forlade hende. Ingen prøvede at forklare kvinden de fysiologiske konsekvenser og komplikationer af ikke at blive syet. Som vi ser det, blev ingen af de sygeplejeetiske principper overholdt.

Vi lærer i Danmark, at sygeplejersken har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære. Vi opfatter ikke, at plejepersonalet på denne afdeling yder nogen form for omsorg overfor patienterne. Vi ville have valgt, at håndtere situationen anderledes ved fx at støtte kvinden under fødslen og forklare hende på en pædagogisk måde, hvorfor det er vigtigt at samarbejde under fødslen. Derefter ville vi forklare hende risikofaktorerne, som fx blødning og infektion, ved ikke at blive syet vaginalt. Vi kan ikke sætte os ind i hvordan personalet kan synes, at det er okay at råbe og slå en kvinde i en så presset situation og så endda forsvare deres handlinger efterfølgende. 

2. Risiko for decubitus

Sygeplejefaglig problemstilling: Patienten er i risiko for udvikling af decubitus, grundet immobilitet, alder og feber.

 

På Male Medical Ward stødte vi på en ældre herre, som var indlagt pga. problemer med nyrerne og malaria. Han var svært kontaktbar og delvist immobil. Hans pårørende havde medbragt to ekstra pudder, som de selv havde placeret under hver arm. Derefter flyttede de lidt rundt på ham og pudderne endte ved siden af manden. Vi vurderede, at manden var i risiko for tryksår og bestemte os derfor for at placere pudderne, så knæhaser og hæle blev aflastet. Vi fortalte en sygeplejerske om vores vurdering og spurgte noget undrende ind til, hvorfor personalet ikke selv havde været opmærksomme på det og gjort forebyggende tiltag. Først svarede han med et spørgsmål om, hvad der så skulle ske med resten af de udsatte områder. Vi foreslog, at siden der ikke var pudder nok, kunne man lejre ham forskelligt og benytte et vendeskema. Hertil svarede han at sygeplejerskerne mente, at det havde de for ”travlt” til – det skal lige siges, at samtlige ansatte størstedelen af dagen sidder og kigger på deres telefoner.

Ud fra vores snak med sygeplejersken, synes vi ikke det virker til, at personalet hverken har interesse i eller stor viden omkring forebyggelse af tryksår og hvor stort et problem det kan blive for patienten. Sygeplejersken påstod bl.a. at det var vigtigt, at holde huden våd og fugtigt ved at duppe vand på patienten, hvilket er det modsatte af, hvad vi lærer på vores uddannelse.

3. Brug af usterilt udstyr

Sygeplejefaglig problemstilling: Patienten er i risiko for infektion i sår, grundet brug af usterilt udstyr.

En lille dreng på ni år havde ved et uheld fået en jerndør i hovedet og kom til OPD, da han skulle sys. Sygeplejersken som skulle sy drengen, tabte både nål og tråd på det beskidte gulv. Han samlede det derefter op og gav nålen et overfladisk skyl med sprit, der ikke engang ramte tråden. Derefter skulle han til at gå i gang med at sy drengens åbne sår, men da vi stod ved siden af og observerede, spurgte vi noget forundrede ind til, om han virkelig havde tænkt sig at bruge den nål og tråd, som nu ikke længere var sterilt. Sygeplejersken argumenterede for, at da han jo havde skyllet udstyret kunne det sagtens bruges. Vi forklarede ham, at han burde bruge et nyt sutursæt pga. infektionsrisikoen ved at bruge usterilt udstyr og heldigvis stod en højerestående sygeplejerske ved siden af, som gav os ret. Sygeplejersken fik et nyt sutursæt og drengen blev syet.

Som vi ser situationen, var vi det eneste i lokalet, der gik op i brugen af sterilt udstyr og var opmærksomme på infektionsrisikoen. Vores indtryk er, at de ghanesiske sygeplejersker godt kender de rigtige procedurer, men grundet mangel på udstyr, vil de meget nødigt bruge mere end hvad de anser som højst nødvendigt. 

____________________________________________________________________________________________________________

En typisk dag på pediatric ward

7.30-9.00På hospitalet møder personalet generelt ind, lidt som det passer dem og på pediatric ward møder sygeplejerskerne som regel ind i dette tidsrum, medmindre det regner (så møder de slet ikke ind og nattevagten må blive). På West Hospital er en af sygeplejerskens vigtigste opgaver om morgenen at støve af alle steder, da hospitalet ligger midt i en stor rød sandkasse og der hurtigt kommer sand ind alle vegne. 

Herefter kigger de journalerne igennem, deler dem ud til patienterne og venter på at lægen møder ind. 

9.00-11.00
Lægen kommer som regel på afdelingen omkring kl. 9-9.30 og skal gå stuegang. Proceduren er egentlig at lægen skal gå rundt til patienterne, men for at han/hun ikke bliver trætte, sidder lægen i stedet ved et bord og forældrene må bringe deres børn hen til lægen. Sygeplejerskens opgave er at registrere ind- og udskrivning, samt vejlede forældrene til udskrevne patienter i medicinering af deres børn.

11.00-13.30
Forældrene skal selv hente og købe medicin til deres børn, så i dette tidsrum, venter man på at de bringer det til afdelingen og sygeplejersken kan derefter administrere det. 
Ud over medicineringen, tager sygeplejerskerne ikke kontakt til patienterne, så resten af tiden bliver brugt på at vente på eventuelle nye patienter. 

Godt nok har vi skrevet et tidsrum, men i Ghana kører de på Ghanatime, dvs. at man gør tingene når det passer en selv og ikke tager sig af andres tidshorisont. Vores indtryk er at de ghanesiske sygeplejersker ikke er overbebyrdede og det ikke unormalt, at de bruger 5 ud af 6,5 time på at kigge på hinanden, snakke, spille candy crush og købe mad og stof fra gadesælgere. 

*Her ses et billede af sygeplejestationen på børneafdelingen for børn over 5 år. Gennem døren ses afdelingen for børn under 5 år.

____________________________________________________________________________________________________________

Medicinhåndtering på Tamale West Hospital

Som udgangspunkt har ingen afdelinger på hospitalet hverken medicin, IV-væsker, kanyler, sprit eller handsker. Det er meningen, at de skal have det, men grundet mangel på penge, de pårørende selv ud og købe hvad der skal bruges og bringe det tilbage til hospitalet, hvor det bliver administreret af en sygeplejerske.

Sygeplejerskerne er meget opmærksomme på deres egen sikkerhed ift. smittefare og bruger derfor handsker til stort set alt. Afhængigt af situationen bliver patienten generelt nægtet behandling, hvis afdelingen fx er løbet tør for handsker eller andet, der skal bruges og de pårørende bliver så sendt ud for at købe det for egne penge.

I Danmark har man i løbet af sin vagt, ansvaret for sine egne patienter, men på West Hospital deles sygeplejerskerne derimod om alle patienterne og deles altså om ansvaret. Så hvis én fx giver medicin og glemmer at skrive det i journalen, kan en ny sygeplejerske i princippet komme og give det samme en gang til, hvis ikke selv patienten har styr på det. Hvor man i Danmark går ud i medicinrummet, administrerer medicin og registrerer det på PDA’en, ligger alt patientens medicin her på sengebordet og medicinen bliver håndteret og givet derfra.

Selve medicineringen foregår som den skal og patienten får den dosis, som lægen har ordineret. Det er dog ikke altid, at vi ser sygeplejersken dobbelttjekke dosis i journalen, inden medicinen bliver givet. 

*Her ses et billede af medicinbordet børneafdelingen for børn under 5 år, hvor børnene bl.a. får lagt IV og forældre til børn, der skal udskrives oplæres i medicinering af deres barn.

________________________________________________________________________________________________

Interview med Francis fra dressing room på OPD

Us: Hello Francis.
Francis: Hellooo, I’m doing well.
Us: Okaay that’s good….
Francis: Yeah, thanks.
Us: Okay. Are you a nurse?

Francis: I’m a nurse at the dressing room and I work in Tamale West Hospital to be précis.

Us: Do you have any sterile procedures in the dressing room?

Francis: Uhm honestly speaking we do have sterile procedures, but then we don’t strictly follow them because of lack of certain things. But we do theoretically. But because of limited equipment and facilities we don't offer sterile procedures in the dressing room. But we try as much as possible to minimize the risk of infection and try to do our things on a limited sterile basis.

Us: But do all of you in the dressing room work in the same way?

Francis: Basically we do it the same way. But individually we might be doing additional things, as for what is good for the patient.

Us: How do you clean your equipment and how do you sterilize it?

Francis: Uhm sterilization uhm…. First we do decontamination okay? After dressing we do decontamination where we soak in a solution for 15-20 minutes. Then after that we wash it in soapy water with a brush. Then we rinse it under clean water, dry it and pack it for sterilization, but our autoclave in the dressing room is not working, so for now we only do decontamination.

Us: So the equipment doesn’t get sterilized, it just gets cleaned?

Francis: Yes honestly it just gets cleaned. So for now we only use cleaned equipment – not sterilized.

Us: We’ve seen that lack of equipment in the dressing room is a big problem for you.Francis: Yeah it’s a big problem, because it hinders our job in the dressing room because certain things we need to do on a sterile basis, trying as much as possible to minimize the risk of infection, but we don't do it because of lack of those things. So it actually hinders our workload in the dressing room. You might want to do something the super extraordinary way, but we can’t do it.

Us: So the patients have to buy glows, spirit, gaze, dressing etc. themselves?Francis: It comes occasionally, but when we run short of supplies in the hospital, we do ask the patients to go buy. But it’s not a normal phenomenon that the patients should go buy. 

Us: How do you feel about that?

Francis: I feel very bad. I put myself in their shoes. The pain they go through during dressing, the effort they put into coming from their homes to the hospital and even though they have national health insurance, they still need to go buy certain thing – I feel bad.

Us: So if the patients can’t afford to buy supplies, what do you do?

Francis: At times we have leftovers from other patients and some of the patients are always generous, so they share. And at times too I do have my bag, so I procure my own things, like glows, topical antibiotics, dress ointments and spirit to use it for patients who can’t afford.

Us: So you pay for it?

Francis: Yes.

Us: Do you think in the future it will be different?

Francis: Yeah depending on the effort we put into that. Ghana is still developing, so we need civil society groups, donor agencies and NGO’s to help us. But if they don’t come to aid, I don’t think our future will be bright.

Us: Thank you very much, that was all – you can go pray now. 

*Sådan her ser vi ud, når vi er i dressing room med Francis.

*I dressing room har vi bl.a. været med til at behandle dette sår, som var slemt inficeret og som før rensning både indeholdt dødt væv og maddiker.

________________________________________________________________________________________________

Studieplan

 
Uge 18 + 19
Fokusområde: Labour Ward
Læringsudbytter:

-  At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom 

-  Identificerer og analyserer udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og       sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

-  Beskriver samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

-  Indgår i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse.

Studiemetode:

-          Observation

-          Aktiv lytning

-          EWS

-          ABCDE

-          Indblik i medicinhåndtering

Refleksioner:

- Vi er chokeret over hvor lidt omsorg der er omkring de gravide kvinder og børnene. Kvinderne får ingen støtte og det virker som om, at de bare skal gøre hvad der bliver sagt, ellers bliver plejepersonalet ”sure”. Vi så flere gange, at jordmødrene slog og råbte af kvinderne og endda prøvede at skræmme dem med at deres barn ville dø og deres mænd ville forlade dem, hvis ikke de ville samarbejde. Vi er også overraskede over hvilke forhold kvinderne føder under på afdelingen. Der er 3 hårde brikse på fødestuen og der er ingen afskærmning. Kvinderne skal selv medbringe et plastisk ”lagen”, som de skal lægge på, når de bliver undersøgt og når de føder. Hvis ikke de selv medbringer, kan de købe et på afdelingen til 3 kroner.

 
 
Uge 20
Fokusområde: Antenatal/post natal ward
Læringsudbytter:

-  At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og     sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere

-  At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn familier og ældre patienter/borgere

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom 

-  At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

Studiemetode:

-          Observation

-          Aktiv lytning

-          Nonverbal kommunikation (inkl. ”tegnsprog”)

-          Vejning af børn

-          Måling af blodtryk

-          Måling af gravid mave + hjertelyd + palpere maven

Refleksioner:

-  Der er en procedure hvor plejepersonalet skal lave et ”full body check” på de gravide kvinder, men grundet tidspres bliver dette ikke gjort. Det samme gør sig gældende efter fødslen, når mor og barn begge skal til et opfølgende tjek. Vores observation er modsat, at plejepersonalet ikke virkede presset på tid – der var rigtig mange patienter, men arbejdstiden blev også brugt på at købe stof, kager og andre personlige sager.

De gravide kvinder bliver tilbudt et månedligt tjek og får samtidig malariaprofylakse og piller mod orme – begge er dækket af deres sundhedsforsikring.

-  På post natal kan mødrene komme ind en gang om måneden og få vejet deres barn. Hvis barnet er undervægtigt bliver der også tilbudt en samtale om ernæring.

-  Fra fødslen bliver børnene tilbudt et vaccineprogram, som foregår til de er 18 måneder gamle.

 
 
Uge 21
Fokusområde: Pediatric ward
Læringsudbytter:

-  At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom

-  At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere

Identificerer og analyserer udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

Studiemetode:

-          Observation

-          Aktiv lytning

-          Måling af vitale værdier

-          Dokumentation

-          Give børnene omsorg

-          Relationsdannelse

Refleksioner:

-  Første dag på afdelingen var en 14-årig pige død af rabies. Pigen var blevet bidt af en hund 3 måneder før og forældrene havde først taget hende på hospitalet dagen før hun døde. Pigens familie troede, at moren havde forhekset hende, da hun ikke virkede ked af det da pigen døde.

-  Proceduren for stuegang er, at lægen skal gå rundt til alle patienterne ved deres senge, men da lægen nødig skulle blive træt, skal patienterne selv komme hen til hans/hendes bord og blive tjekket.

-  Kulturen på hospitalet er, at de pårørende tager sig af alt plejen af patienten, selv om det ifølge proceduren egentlig er sygeplejerskernes job. Da de pårørende samtidig selv skal købe medicin og selv bringe det til hospitalet, bliver sygeplejerskernes arbejdsopgaver indsnævrede til kun at administrere medicin og gøre rent.

Når sygeplejerskerne skal lægge et PVK eller tage en blodprøve, bliver kanylen brugt flere gange på samme patient, hvis ikke der bliver stukket rigtig første gang. Det er stik modsat af hvad vi lærer i Danmark, hvor man kun må stikke én gang med samme kanyle. Til gengæld er vi positivt overrasket over, at kanylerne kun bliver brugt på én patient og ikke flere.

 
Uge 22
Fokusområde: OPD
Læringsudbytter:

At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom 

-  At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå

- At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere

-  At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

Studiemetode:

-          Observation

-          Aktiv lytning

-          Måling af blodtryk, puls og kropsvægt

-          Sårpleje

-          Injektioner og anlæggelse af PVK

-          Relationsdannelse

-          Kommunikationsformer

-          Omsorg

Refleksioner:

Den første dag på afdelingen skulle vi se en 9-årig dreng blive syet i hovedet. For det første jokede personalet meget med drengen, som at dømme ud fra hans ansigtsudtryk, ikke syntes var særlig sjovt. De sagde bl.a. at han skulle tage det som en mand og de spurgte ham om han ville gifte sig med ”white ladies”. Sygeplejersken som skulle sy, tabte nål og tråd på gulvet. Han samlede det op og hældte lidt sprit på og skulle til at sy i det åbne sår. Hvis ikke vi havde stået ved siden af og bedt ham om at tage en ny nål grundet infektionsrisiko, havde han syet med den nål, som lige havde været på gulvet.

-  En dag kom en mand med diabetes ind i sårpleje-rummet. Han skulle have renset et kæmpe sår på hele oversiden af den ene fod, som grundet tidligere fejlbehandling var blevet slemt inficeret og der var derfor kommet maddiker i såret. Vævet i såret var rådnet og det lugtede virkelig slemt. Det er nok noget af det klammeste vi endnu har set. Såret blev grundigt renset med en masse forskellige produkter og det så meget smertefuldt ud. Han skal have renset såret og skiftet forbinding hver dag indtil der er forbedring, hvorefter det bliver hver anden dag.

-  Generelt er der ikke meget omsorg på afdelingen. I personalegruppen er der både smil og grin, men overfor patienterne er tonen mere hård og monoton og de virker ”ligeglade”.

 
 
Uge 23
Fokusområde: Male ward + OPD
Læringsudbytter:

-  At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation

- At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom 

-  At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

- At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå

- At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere

-  At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

Studiemetode:

-          Observation

-          Aktiv lytning

-          Lejring af patient

-          Sårpleje

-          Relationsdannelse

-          Kommunikationsformer

-          Omsorg

-          Måling af blodtryk, puls og kropsvægt

Refleksioner:

-  På male ward lå der 9 patienter og vi var samlet set 19 personaler inkl. 9 sygeplejestuderende. Da det er en generel ting på hospitalet, at det er de pårørende som tager sig af alt plejen af patienten, var det svært for os at finde noget at lave, da vi et eller andet sted kommer bagerst i køen af de studerende.

Vi lagde mærke til en patient som var delvist immobil og ikke var blevet lejret. Han havde to ekstra puder i sengen, som vi forsøgte at lægge under knæhaser og fødder, så risikoen for tryksår blev mindsket. Vi snakkede derefter med en sygeplejerske, som fortalte, at grundet tidspres og uopmærksomhed, var det ikke noget, som de normalt tog sig af. Vi finder det meget underligt, at der ikke er mere opmærksomhed omkring et så alvorligt problem, som kan give varige mén.

-  Vi skiftede afdeling på 2. dagen fordi der simpelthen ikke var noget at lave for os på male ward og vi synes vi får mere hands-on på OPD.

En af dagene på OPD, så vi en død kvinde på 32 år. Det var første gang for os begge to og vi stod derfor også med en meget underlig følelse i kroppen. Kvinden var blevet indlagt dagen før med en form for maveinfektion og var i bedring denne dag. Hun havde lige været på toilettet og 10 minutter efter lå hun død i sin seng. Ingen havde været opmærksomme på hende og ingen kunne fortælle hvad hun var død af. Vi er chokerede over, at en kvinde kan dø lige ved siden af personalebordet, uden at nogen af 15 ansatte lagde mærke til det. Derudover finder vi det underligt, at ingen ved hvad hun er død af og grundet den muslimske tradition, skal hun begraves samme dag, så ingen vil nogensinde finde ud af det.

En lille dreng kom ind på OPD efter at være faldet på en motorcykel. Han havde skrammer og buler, han var i store smerter og virkede meget chokeret. Efter en lægesamtale skulle han havde lagt PVK på skadestuen. Nålen der blev brugt var tydeligvis alt for stor til et barn, men da der ikke var andre, blev den brugt. Drengens far var gået for at købe medicin, så drengen sad på en bænk og ventede. Der var egentlig en seng klar til ham, men de mandlige sygeplejerske sagde, at de ikke ville bære ham derover, da de jo havde hvide skjorter, som ville blive beskidte. Vi sad begge to meget chokeret og spurgte undrende ind til hvorfor de gik op i det. De mandlige sygeplejersker endte derefter med at gøre det alligevel og endda uden at blive beskidte. Da beskidte kitler ikke er noget vi går op i og ikke skal have betydning for den omsorg og sygepleje vi vil give, syntes vi det var en meget underlig tankegang at have.

 
Uge 24
Fokusområde: Surgical ward + Theatre
Læringsudbytter:

-  At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom 

-  At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

- At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation

-  At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere

Studiemetode:

-          Observation

-          Aktiv lytning

-          Indblik i operationsgangens procedurer

-          Sterile procedurer

-          Indblik i pleje af brandsår

Refleksioner:

-  Vi oplevede at en 12-årig dreng med brandsår på hele kroppen, skulle have skiftet forbindinger og renset sårene. Vi talte, at vi stod 17 personaler omkring ham, som alle sammen kunne se hvad der skete. På trods af en afskærmning, kunne hans medpatienter også følge med, så det må man sige var en mislykket afskærmning. Grundet hans store forbrændinger var han helt nøgen og dette blev der ikke taget højde for. Sårplejen så meget smertefuld. På et tidspunkt begyndte drengen at tisse og hvor man i Danmark ville være forstående og omsorgsfuld, begyndte alle på afdelingen i stedet at grine højlydt af drengen. Vi kunne tydeligt se at han var meget utilpas i situationen og vi havde virkelig ondt af ham. Da han ikke snakkede engelsk havde vi svært ved at finde en metode til at hjælpe ham.

-  Samme dreng skulle senere have en kapsel, som skulle sluges. Da drengen ikke kunne finde ud af at sluge en pille, endte han med at tygge den og sygeplejersken, som administrerede hans medicin blev irriteret på ham. Her tænker vi, at hun i stedet skulle have vejledt ham i hvordan det ville være nemmest for ham, at sluge pillen.

Vi er positivt overrasket over, at de på operationsstuen primær følger de samme procedurer, som vi gør i Danmark. Nu har vi kun set kejsersnit, men selve operationen foregår på præcis samme måde, som den gør i Danmark.

 
 
Uge 25+26
Fokusområde: OPD
Læringsudbytter:

-  At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom 

-  At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå

-  At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme

-  At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere

-  At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

Studiemetode:

-          Observation

-          Aktiv lytning

-          Måling af blodtryk, puls og kropsvægt

-          Sårpleje

-          Injektioner og anlæggelse af PVK

-          Relationsdannelse

-          Kommunikationsformer

-          Omsorg

______________________________________________________________________________________________

Evaluering

I løbet af vores 10 ugers klinikforløb på Tamale West Hospital har vi lært en masse om det ghanesiske sundhedssystem, måden sygepleje bliver udført på – og ikke udført på - og ikke mindst en hel del om os selv. På trods af en del kedsomhed og ensomme timer på hospitalet, er vi kede af at skulle væk derfra. Vores forventninger til klinikforløbet var ikke specielt høje, dog var vi sikre på at vi ville få hands-on, og det må man sige vi gjorde. Vi fandt hurtig ud af, at så længe vi var opsøgende, spørgende og tog tingene med et smil på læben, så kunne vi få lov til at prøve alt det vi ville, selvfølgelig med supervision af en sygeplejerske. Med det sagt, skal man ikke vælge Ghana for at lære de nyeste teknikker og de rigtige procedurer – Ghana er et udviklingsland og derfor er mangel på penge et stort problem. Derfor bliver de forskellige procedurer ikke altid overholdt og improvisation er en stor del af arbejdet på hospitalet. På trods af, at vi ikke har lært så meget praktisk, som vi ville have gjort under et klinikforløb i Danmark, fortryder vi ikke et sekund at vi valgte at tage til Ghana. Vi har haft den mest fantastiske oplevelse og har fået en masse venner, som vi vil forsøge at holde kontakten med. Vi er kede af at vi skal hjem til Danmark og vores irriterende punktlighed, og hvis vi kunne, havde vi helt klart forlænget og blevet mange flere måneder. Vi kan kun anbefale, at tage et klinikforløb i Ghana – oplevelsen vil være fuldstændig uforglemmelig!  

________________________________________________________________________________________________

Tips

Download Candy Crush

Få styr på din religion og ved mangel på samme, få styr på evolution og the big bang – du bliver hele tiden spurgt!

 

Husk din egen håndsprit og vis den ikke til nogle med mindre du vil dele.

 

Spørg alt hvad du kan, sygeplejerskerne vil altid gerne hjælpe og forklare indtil de er sikre på, at du har forstået.

 

Tag påklædning med et gran salt. En kittelkjole er helt fint.

 

Sæt din punktlighed på stand-by – her kører de Ghana time, dvs. langsomt tempo og altid forsinket.     

 

Vær opmærksom på egne grænser og sig fra hvis du føler de bliver overtrådt.

 

Forbered dig på kost udelukkende bestående kulhydrater, derfor;

tag på Chucks og få noget ordentlig mad og god stemning.


Pandelampen bliver din bedste ven – strømmen er også på Ghanatime og kommer og går. 

 
ALLE i Ghana er skide søde og hjælpsomme!
 

Gør dig selv den tjeneste, at få nogle lokale venner – det vil gøre dit ophold meget sjovere og uforglemmeligt