Spanien - Stella og Isabella
Page last edited by Stella Sigrid Molsen (697545) 28/06-2017

20/04 - 2017

Hola Bloggen,

Vi er Stella (23) og Isabella (23).

 

Velkommen til et forum hvor vi de næste 10 uger vil dele vores oplevelser, tanker og følelser omkring vores modul 6 på udveksling i Valencia, Spanien.

Da vi begge er meget rejselystende, havde vi ikke mange overvejelser omkring hvor vidt vi skulle tage på udveksling eller ej. For hvad kan være bedre end at blande sin drømmeuddannelse med en oplevelsesrejse.

_________________________________

14/05 - 2017

FORBEREDELSE

I forhold til hvordan vi har forberedt os til vores udvekslingsophold, gjorde vi os mange tanker om hvordan det ville være, at være i klinik i et land hvor alting foregår på spansk. Vi kunne begge tale en smule spansk forinden, men ingen af os kunne nogle sygeplejefaglige termer og lignende. Derfor har dette fyldt meget for os begge, og vi glæder os meget til at få et større ordforråd på spansk så vi lettere kan kommunikere med lokalbefolkningen og selvfølgelig patienterne. Det kræver selvfølgelig meget at begå sig på et andet sprog, hvorfor vi fra starten har været indstillet på at bruge en del energi på at forbedre dette.

Vi har glædet os til at være på udveksling i et land som ligger forholdsvist tæt på Danmark, men alligevel er så forskelligt. Dette både i forhold til naturen, sproget, kulturen og sundhedsvæsnet. Vi glæder os meget til at springe ud i det!

Ca. et halvt år før afrejse var vi til et informationsmøde, hvor andre studerende der havde været på udveksling fortalte om deres oplevelser om ophold. Vi fandt Spanien meget interessant, og vi har derfor valgt at tage hertil, da vi er interesserede i at opleve hvordan sundhedssystemet i et andet europæisk land fungerer. Lægger det sig meget op ad det danske, eller er det vidt forskelligt? – og hvor kan vi se fordele og ulemper i forskellighederne?

Efter beslutningen om destinationen kom der lidt mere skub i tingene. Vi fik aftalt et møde med den udvekslingskoordinator som står for Spanien, hvor vi bl.a. skulle medbringe cv, motiveret ansøgning og karakterudskrift.

Vi fik her snakket om hvorfor vi netop vil til Spanien, vores sprogkundskaber samt ansøgning om Erasmusstipendium.

Vi har nu været i Valencia i 1 uge, og starter klinik i morgen. Vi ved endnu ikke hvilket kliniksted vi skal være på endnu, med dette bliver vi informeret om i morgen – meget spændende! 

___________________________________

20/05 - 2017

VORES FØRSTE UGER I VALENCIA, SPANIEN 

Hej igen!

 

Nu er der gået et par uger siden vi startede vores klinikophold her i Valencia, og vi vil derfor skrive lidt om vores oplevelser og erfaringer indtil videre.

Vi er blevet placeret på to forskellige sundhedscentre, ikke langt fra centrum af Valencia, som begge beskæftiger sig med de samme sygeplejeintervensioner. Begge vores sundhedscentre er store, og indeholder bl.a. ’Technicas’ hvor der udføres sårpleje, vaccinationer og lign., ’Consultas’, hvor sygeplejerskerne holder konsultationer for patienter med forskellige livstilssygdomme, især diabetes og lungesygdomme er meget udbredt. Desuden fylder pædiatrien også en del af begge centre, hvor børn i alderen 0-14 år tilses og evt. behandles – også her gives mange vaccinationer. Udover dette er der også behandling af gravide, som vejledes ift. kost, fysisk aktivitet og meget andet under graviditeten.

_________________________________

25/05 - 2017

EN ALMINDELIG DAG PÅ SUNDHEDSCENTRET



08.00-09.00

I den første time fra morgenstunden tages der KUN blodprøver. Der er altid en lang kø af patienter som skal have taget blodprøver ude foran ’technicas’ hvor blodprøvetagningen udføres. Inden denne praktik, var ingen af os særlig erfarne inde for blodprøvetagning. Det kan vi i hvert fald sige at vi bliver efter dette praktikophold med ca. 5 timers intens træning om ugen.

Hygiejnemæssigt er det noget anderledes end hvad vi er blevet lært op i hjemmefra. Sygeplejerskerne skifter nemlig sjældent handsker mellem patienterne, og spritning af hænderne er heller ikke noget der bliver dyrket i stor stil,- ja faktisk ser man ikke rigtig håndsprit på gangene som derhjemme, så det kan være en fordel at have en lille hånddesinficerende med i lommen. Nogle af sygeplejerskerne kan godt synes det er lidt morsomt at man hele tiden render rundt og skifter handsker og spritter hænderne, men vi prøver at holde fast i de hygiejniske principper vi har lært hjemmefra, uden at irettesætte nogen i hvad der er rigtigt og forkert.

09.00-09.30:

Sygeplejerskerne holder formiddagspause med kaffe og toastadas (en slags tvebakker med olivenolie og salt), samt en masse sludder og sladder i personalerummet. Her kan det være svært at følge med i samtalerne da der snakkes hurtigt og rulles godt r’erne.

09.30 – 14.00:

Her udføres en masse forskellige sygeplejeopgaver f.eks. vaccinationer af børn og voksne, sårpleje af alverdens forskellige sår (tryksår, indgroede hår, fjernelse af tråd eller clips fra operation mm.), anlæggelse af forbindinger og kompressionsbind, subkutane og intramuskulære injektioner, EKG’er der skal tages mm.

Denne meget instrumentelle sygepleje udføres hvis vi den pågældende dag er i Technicas.

Dagen ser anderledes ud de dage man er med til konsultationer og de dage man er i pædiatrien eller hjemmeplejen. Til konsultationerne kommer som sagt, ofte diabetespatienter som har brug for vejledning ift. kost, motion, insulin, blodsukker, blodtryk og vægt osv. Til forskel fra Danmark, er det altid sygeplejerskerne og ikke lægerne, som holder disse konsultationer. Her har sygeplejersken til opgave at lære patienten om hvad det vil sige at leve med diabetes, og hvordan patienten bør omlægge sin livsstil. Sygeplejersken skal også her være en motiverende faktor og støtte de patienter der har det svært efter de har fået konstateret sygdommen.

I pædiatrien er det, som nævnt før, børn i alderen 0-14 år, der kommer for at tilses og ofte vaccineret. Deres forældre vejledes i hvad børnene må spise mm (for børn under 1 år). Her er det oftest vores opgave som studerende at måle og veje børnene (de som er under 1 år). Det er interessant at observere hvordan sygepleje til børn udføres i Spanien i forhold til i Danmark, da man her er meget mere hård i forhold til fastholdelse af børnene osv. I pædiatrien har sygeplejersken også til opgave at belære de lidt ældre børn (12-14 år) i sex, beskyttelse ved sex, kønssygdomme og hvordan penis og vagina ser ud og fungerer – her tager en sygeplejerske ud på skolen og underviser klasserne i dette.

Hjemmeplejen i Spanien er nok meget det samme som i Danmark. Her har man med borgere at gøre, som ikke selv er i stand til at møde op på klinikken. Vi har begge været med ude i forskellige borgers hjem sammen med en sygeplejerske, hvor vi her har været med til sårpleje (især tryksår), tilset diabetespatienter, fjernet sting/clips og lign.

Vi har på disse få uger fået utrolig mange indtryk og har fået en masse forskellige erfaringer inden for sygepleje i den primære sektor, og ikke mindst hvordan sygeplejen her i Spanien adskiller sig fra den Danske.

 

Vi glæder os til at opleve meget mere.

 

_______________________________________

FOTOOPGAVE

(vi undskylder på forhånd at nedenstående billeder er gigantiske, men vi kunne simpelthen ikke finde ud af at gøre dem mindre..)

Dette er et billede af blodprøvevognen. Her kan ses diverse blodprøveglas samt sprit, kanyler, vat og handsker. 

I 'tecnicas' har vi mange forskellige redskaber til rådighed. Her ses bl.a. vognen hvor vi finder de mest anvendte redskaber. 

Medicinskabet i 'tecnicas'. Som ofte medbringer patienterne selv medicin, hvis de skal have vaccinationer eller anden medicin Intramuskulært eller subkutant. 

 I 'tecnicas' findet man også et skab med andre former for plastre, hvis man har brug for at skulle danne ekstra barrierer mellem sår og omgivelser. 

En af de mange færdigheder man skal tilegne sig som sygeplejerske i Spanien er bl.a. at sy sår. Her har Isabella fået lov til at øve sig på et stk. grisefod fra slagteren.

__________________________________

02/06-2017

INTERVIEW MED KONTAKTSYGEPLEJERSKE

Q: How do you become a nurse in Spain?

A: You have to study at the university for 4 years. You can go to either public or private university.

Q: What is the difference in those two?

A: Public university is the most difficult one to get into because you'll need very high grades. But if you get in it will only cost you 3000€ pr. year.

Private university is the one you choose if your grades are not high enough. But you'll have to pass a test and it cost more pr. year as well. It actually costs between 7000 - 8000€ pr. year. And that is a lot to pay over 4 years. 

Q: When you are an educated nurse, do you then choose by yourself where you want to work or is someone telling you and then you must go?

A: The last one. Someone is telling you and then you must go. You can't say no because then you'll have no job. When you get a job somewhere you'll sign a contract for x amount of years. 

Q: If you could choose where you'd wanted to work, and no one could tell you no, where would that be?

A: I think it might be where I am now, so in a health clinic or maybe intensive care.

________________________________

11/06 – 2017

PRÆSENTER MINDST 3 PATIENTSITUATIONER MED RELEVANTE SYGEPLEJEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I FORHOLD TIL MODULETS LÆRINGSUDBYTTE OG REFLEKTER OVER DEM

På sundhedscentrene i Spanien, spiller humor en stor rolle i hverdagen. Sundhedspersonalet er utrolig gode til at få hinanden og patienterne til at grine, hvilket virker meget befriende og ikke lige så formelt som man ofte oplever i Danmark. Desuden oplever vi på begge vores sundhedscentre, at personalet har god tid til at være grundige med deres sygepleje, at snakke med patienterne osv., hvilket er meget positivt. Meget af personalet er meget fysiske med patienterne, forstået på den måde at der er mange kærlige berøringer eller klap på ryggen. Dette er dejligt at se, da det også tydeligt ses at det gode humør smitter af på patienterne. I Spanien er det meget normalt at man kalder patienterne 'cariño/cariña' (søde) eller 'guapa' (smukke), hvilket igen gør at det virker meget mere afslappende. 

Personalet vil desuden meget gerne forklare hvorfor de udfører de sygeplejehandlinger de gør, hvordan de forskellige salver, plastre og medikamenter mm. virker.  Sundhedspersonalet spørger meget ind til os som studerende og virker meget interesserede i os, og vil rigtig gerne høre hvordan sundhedsvæsenet er i Danmark og hvordan dette adskiller sig fra det spanske. Desuden er de virkelig gode til, at give gode råd til alle mulige forskellige ting man kan tage sig til i Valencia og omegn.

Familie har ligeledes en stor betydning for spanierne. Som ofte har patienterne en eller flere pårørende med sig når de møder op på centreret. Man går meget op i sine næres velfærd og sundhed og vi oplever især i hjemmeplejen, at de syges pårørende går hjemme sammen med de syge, for at tage sig af dem. Sådan er det jo ikke ligefrem i Danmark, hvor man er mere tilbøjelig til at sende de gamle på plejehjem. At hjælpe sine forældre når de er blevet gamle og syge, synes vi er en meget fin tanke, da ens forældre jo har hjulpet og passet på én gennem hele livet, så selvfølgelig skal man også hjælpe og passe på dem når de har brug for hjælp. Men hvorfor er det kun i de sydeuropæiske lande at det er sådan det foregår, og hvorfor har vi ikke taget det til os i norden

1)    Den første situation vi vil uddybe, omhandler sygepleje til børn som vi begge har oplevet, idet vi ca. en gang om ugen følger en sygeplejerske i pædiatrien. Her har vi især bidt mærke i den måde sygeplejen til børn i Spanien adskiller sig fra måden den udføres på i Danmark. I Spanien er det ikke ualmindeligt at børnene får etklask bagi af deres forældre eller deres bedsteforældre, som ofte er med dem til lægen, hvis børnene græder eller lignende. Som regel virker dette dog langt fra beroligende for børnene. Når børnene derfor skal vaccineres, have taget blodprøver el. lign, må der ofte må 2-3 sygeplejersker til for at fastholde barnet i arme og ben. Disse situationer påvirker os ofte meget, idet det er ubehageligt at se børn blive fastholdt på denne måde. Nogle børn er dog super seje til det med at blive stukket, og klarer det super godt. 

 

2)    En anden situation som vi føler er vigtig at beskrive, omhandler de hygiejniske principper på klinikken, som adskiller sig fra den danske hygiejne. På vores kliniksteder følger man fx ikke de samme håndhygiejniske principper, som vi gør i praksis i Danmark. Stort set alle sygeplejersker hernede bærer nemlig smykker i form af ringe, ure og armbånd og mange har også lange kunstige negle. Desuden skiftes der ikke handsker mellem patienterne under blodprøvetagningen den første time i klinikken. Sterile redskaber vægtes ligeledes ej heller højt, idet der i starten af dagen bruges sterile sakse, pincetter mm. Disse redskaber er der dog meget få af, hvorfor de ofte genbruges det meste af dagen uden først at blive rengjorte. Ift. en specifik patientsituation, vil vi fremhæve et eksempel med en patient som kom på centret for at få skiftet kateter. Her var der ikke fokus på at holde denne procedure steril, hvorfor risikoen for at denne patient kommer tilbage på klinikken med en UVI, derfor kan tænkes at være meget sandsynlig.

Vi stejler begge en smule over hygiejnen hernede og er selv meget opmærksomme på, at forsøge at overholde de hygiejniske principper som vi kender til fra Danmark, men dette kan til tider være nærmest umuligt da der hverken er udstyret eller forholdende til at overholde disse. Desuden lægger vi også meget vægt på, at bruge vores viden omkring mikrobiologi og smittefare. Det virker umiddelbart til, at den viden som både læger og sygeplejerske har om dette, ikke er særlig stor. Eller måske vælger de bare at give dette mindre betydning, hvilket kan være svært at forstå, da det jo kan have fatale konsekvenser for både patienter men også for dem selv. Når det kommer til injektioner, er hygiejnen heller ikke helt i top, idet der ikke altid sprittes af på huden inden injektionen indføres. På Isabellas kliniksted, vaskes injektionsstedet oftest blot af med vand fra hanen, hvilket ikke giver meget mening ift. bakterier og infektion. Isabella har spurgt på klinikstedet hvordan det kan være, at der bruges vand og ikke sprit og svaret var, at hvis man bruger sprit, kan det påvirke medicinen man indsprøjter i en negativ retning.

 

3)   Isabella har en patient som hun tilser i hjemmet tre gange ugentligt (mandag, onsdag og fredag). Denne patient har arterielle og venøse tryksår på begge ben, hvilke hun har døjet med i omkring 1 år. I hjemmet er arbejdsforholdene for hjemmesygeplejersken meget ringe. Patienten sidder i en stor, lav lænestol i hjørnet af stuen. Foran halvdelen af lænestolen er der en sofa, så man som plejer, ikke kan komme ordentligt til. Der er derfor en masse skæve kropsholdninger, og man står som oftest med bukket ryg henover patienten. Den spanske hjemmesygeplejerske som Isabella følges med, lader ikke til at give udtryk for at finde dette problematisk og da Isabella spurgte ind til, om det er muligt for hjemmesygeplejersken at efterspørge redskaber, såsom stol, skammel til ben osv., som er nødvendigt for at kunne yde optimal sygepleje til denne patient uden at skade sig selv, var svaret, at der ikke er råd til dette fra statens side. Risikoen for rygskader hos hjemmesygeplejersker, må derfor være stor.  

_______________________________

11/06 - 2017

BESKIRV MEDICINHÅNDTERINGSPROCEDURER PÅ STEDET OG SAMMENLIGN MED DANSKE FORHOLD

Medicinhåndteringsprocessen i Spanien, adskiller sig på nogle punkter fra de danske forhold. Dette ses især ved, at den medicin som gives til patienterne ikke på samme måde registres ved at scanne det medicinske præparat og patienternes CPR nummer, for at sikre at der er den rigtige patient som modtager den rigtige medicin, som det ses i Danmark. I Spanien benytter man sig dog af computerprogrammer, hvor de patienter som møder op på klinikken er indskrevet med deres SIP (det der svarer til CPR i Danmark) samt hvilken form for behandling og medicin de skal have. Det er vores vurdering at de i Spanien ikke er så kildekritiske ift. medicin. F.eks. kan de godt finde på at gå på wikipedia hvis de skal læse om nogle bestempe præprater, hvor vi i Danmark jo har promedicin.dk som vi kan støtte os til. På begge af vores kliniksteder er medicin frit tilgængeligt for både sygeplejersker, læger og patienter. 

_______________________________

Uge
17
b>
Fokusområde
Læringsudbytter
Studiemetoder
Aftaler
Litteratur
 

I den første uge i klinikken i Spanien vil vi have fokus på sygeplejerskens observationer og sygeplejeinterventioner i forhold til kronisk syge patienter.

At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå.

 

Vi vil observere sygeplejerskernes interventioner ift. patienterne. Desuden vil vi selv være aktivt deltagende i dette, ved at hjælpe sygeplejersken med at udføre interventionerne hos den gældende patient.

 
 
 

Skal det meste af tiden opholde os i ’technicas’ med den sygeplejerske jeg følger, hvor vi udfører forskellige sygeplejeinterventioner.

 

Fjordside, S. og Morville, A., 2012. Autonomi. I: M. Raunkiær og M. Holen, red., Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 129-150. 

 

Dahl, K.B.K., 2012. Ældre og aldring: Sundhedspædagogiske udfordringer. I: V. Simovska og J.M. Jensen, red., Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. 1. Udg. 1. Oplag. København: Gads Forlag, s. 141-155 

 
Uge
18
 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Vi vil i uge 18 sætte mig ind i - og forsøge at forstå kulturen i det spanske sundhedssystem, samt for den enkelte borgers ressourcer og indsigt i egen sygdom.

 
 

At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom.

 
 
 

Samtaler med patienterne omkring sygdomsindsigt og forståelse for egen sygdom. Observation af sygeplejerskens tilgang til patienterne på sundhedscenteret.

 

I denne uge skal vi både være i ’technicas’ og udføre og observere instrumentel sygepleje. Desuden skal vi med til ’consultas’, hvor patienter med forskellige livsstilssygdomme (oftes diabetes) bl.a. vejledes i KRAM faktorerne.

 

Bruun Jensen, B. 2013. Sundhedsfremme og forbyggelse I: Niklasson, G. (red.) Sundhed, Menneske og Samfund. S. 63-84.

 

Nielsen, R., F., B., 2013. Interkulturel sygepleje. I: S. Hundborg og B. Lynggaard, red., Sygeplejens fundament. København: Dansk Sygeplejeråd, s. 150-160. 

 
 
 
Uge
19
 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Vi vil i denne uge fokusere på hvordan etiske aspekter i sygeplejen ift. patienterne håndteres i på sundhedscentret i Spanien.

 
 
 
 

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme.

 
 
 

Vi vil observere og reflektere over sygeplejerskernes etiske overvejelser i plejen af patienterne og inddragelse pårørende.

 
 
 

Udførsel af sygepleje med vores daglige vejleder.

 

Høy, B. og Kloppenborg, K., 2012.En værdighedsstøttende ældreomsorg. Værdighed, integritet og autonomi – fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper. Klinisk sygepleje, 26. Årgang, nr. 4., s. 4-14.

 

Sygeplejeetisk Råd, 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Dansk Sygeplejeråd, 2 udg. Tilgængelig: https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske

_retningslinjer_2014.pdf
[Åbnet 04. maj 2017].

 


 
Uge
20
 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Observere medicinhåndtering, gældende regler og retningslinjer på sundhedscenteret i Valencia.

 

At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere.

 

Vi vil deltage aktivt i medicinhåndteringen på sundhedscenteret i det omfang det kan lade sig gøre.

 

Vi skal i denne uge følges med en sygeplejerske i medicineringsprocessen.

 

Piilgaard, S. H. og Olsen, I. 2012. Lægemiddelhåndtering I: Raunkiær, M. og Holen, M. Primærsektor - Det nære sundhedsvæsen s. 107-127.

 
Olsen, I. og Hallin, S. P. 2013. Farmakologi – Hånden på hjertet. s. 117-135
 
Uge
21
 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Vi vil undersøge hvilke sundhedsfremmende tilbud der er for børn og familier. Desuden vil vi undersøge udbuddet af sundhedsfremmende og forebyggelses kampagner i Valencia.

 

At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

 

At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

 

Vi vil nogle dage i denne uge befinde mig i pædiatrien, som også er en del af sundhedscenteret, hvor vi vil kunne få et stort indblik i sundhedsfremmende tilbud der er for børn og familier.

Vi vil desuden søge litteratur fra hospitalet, og undersøge hvilke tilbud der er til den enkelte patient ift. risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag.

 

I denne uge har vi en aftale om at følge en sygeplejerske i pædiatrien,

 

Houborg, U. 2014. Den sundhedspædagogiske samtale med forældre og børn I: Jørgensen, K. Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. s. 140-160.

 

Diderichsen, F., 2016. Social ulighed. I: B. Bruun, M. Grønbæk og S. Reventlow, red., Forebyggende sundhedsarbejde. 6. Udg. Munksgaard. s. 93-100

 
 


 
Uge
22
 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Vi vil i denne uge fokusere på, at opbygge en relation til borgerne ved brug af kommunikationsredskaber og sundhedspædagogiske tilgange.

 

At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse.

 

I starten af ugen vil vi observere kommunikationen samt de sundhedspædagogiske tilgange sygeplejersken gør sig brug af i tilgangen til borgeren. I løbet af ugen vil vi selvstændigt indgå i en relation med en patient og pårørende samt selv tage initiativ til samtale med borgerne.

 
 
 
 
 

Houborg, U. 2012. Den sundhedspædagogiske samtale med forældre og børn I: Jørgensen, K. Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. s. 140-160.

 

Dahl, K.K.B. 2012. Ældre og aldring: Sundhedspædagogiske udfordringer I: Simovska, V. og Jensen, J. M. Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. S. 141-155.

 
 
 
Uge
23
 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Vi vil fokusere på at opbygge en viden om hvilke interventioner sygeplejersken udfører ift. patienter med kroniske sygdomme.  Heriblandt handleplaner, ADL vurdering, måling af basale fysiologiske værdier.

 

At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme.

 

Sætte os ind i og benytte mig af forskellige kliniske metoder som anvendes på sundhedscenteret samt refleksion over disse.  

 
 

Bassett, B. og Jørgensen, A. G.2011. Sygepleje til personer med diabetes mellitus I: Nielsen, B. K. Sygeplejebogen 4. S. 397-432.

 

Iversen, B. R. 2011. Sygepleje til patienter med lungelidelser I: Nielsen, B. K. Sygeplejebogen 4. s. 77-107.

 
 
 
 
 
Uge
24
 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Fokus på at udvælge specifikke patienter/borgere og udøve sygepleje til disse.

 

At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation.

 
 

Vi vil i eksamensøjemed udvælge bestemte patienter med udvalgte kroniske sygdomme som jeg vil gå i dybden med at undersøge, samt den tilhørende sygepleje til disse patienter.

 
 
 
 

Miller, W. R. og Rollnick, S. Facilitating Change I: Motivational Interviewing Preparing People for Change. 2. udgave, s. 20-42.

 
 
 
 
 
 
 
 

Uge 25

 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Teoriuge med fokus på en specifik sygeplejesituation med en kronisk syg borger og tilhørerende sygeplejeinterventioner.

 
 
 
 
 
 
 
Eksamensaflevering. 
 
 

 
 

Uge 26

 
Fokusområder
 
Læringsudbytter
 
Studiemetoder
 
Aftaler
 
Litteratur
 
 
 

Vi vil fokusere på hvordan sundhedspersonalet forholder sig til forskningsbaseret viden og hvordan denne skaffes.

 

At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed.

 
 
 

Vi vil samtale med sygeplejersker opsøge viden omkring brugen af forskningsbaseret viden i forhold til pleje af kroniske syge patienter.

 
 

Birtsø, K.2007. Sundhedsfremme i rehabiliteringsprocessen I: Vestergaard, M. (red.) Rehabilitering – teori og praksis. 1. udgave s. 197-216.