Filippinerne - Bettina
Page last edited by Bettina Sylvest Bokmand (697445) 13/06-2017

Hej,

Og velkommen til min blog for modul 6 på Balamban District Hospital! 

Jeg hedder Bettina og er 22 år gammel. Jeg bor i København og har et studiejob som sygeplejestuderende/vikar på Rigshospitalet samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Jeg har tidligere rejst i store dele af verdenen og elsker det. Så da jeg hørte, at der var mulighed for udveksling, var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle afsted. Jeg valgte Filippinerne, da jeg er blevet fortalt, at naturen skulle være fantastisk og menneskerne super søde og imødekommende. Dertil er det en mulighed for at se hvordan sundhedsvæsenet foregår i et land, hvor ressourcerne er stærkt begrænset i forhold til Danmark. Generelt bare at opleve en anden kultur, hvor menneskerne har andre levevilkår, på anden vis end som turist. Jeg har aldrig været i Filippinerne før, men er sikker på en oplevelse for livet. 

______________________

Ansøgningsprocessen,

Omfattede en ansøgning i september via MoveOn, som den internationale koordinator Lisbeth Engel skulle godkende med et bekræftelsesbrev. Dette bekræftelsesbrev og et CV skulle så videresendes til Rise Above. Dertil var der en indledende samtale med Lisbeth, et informationsmøde samt to obligatoriske informationsmøder i ugerne op til afrejse. Det kan i starten godt virke lidt uoverskueligt, men lad jer endelig ikke blive skræmt af dette. Derudover fik vi de praktiske informationer fra Rise Above rimelig sent at vide, så det er en god idé at være tålmodig og forberede så meget som muligt selv.

______________________

Forberedelser inden afrejse,

Var at få styr på vacciner - da jeg havde været ude at rejse før manglede jeg kun Japansk Hjernehindebetændelse, men den er også en anelse dyr. Hvilket vaccinationer generelt er, men hellere be safe than sorry.

Dertil fik jeg lånt uniformer, sørget for hvide sko, handsker, håndsprit, mundbind, købt flybilletter, pakket kufferten og ventet på afgang! - Hvis det lige er at man ikke føler at der er plads i kufferten eller man glemmer noget, så er det muligt at købe hvad man mangler på apoteket.

Jeg læste lidt rundt i de forskellige blogge på Intrapol, og snakkede lidt med dem der allerede havde været afsted på Filippinerne tidligere. Så jeg følte mig egentlig rimelig klædt på til min kommende udveksling.

Da jeg havde en tidlig eksamen, smuttede jeg til Bali lige efter, som kun kan anbefales, hvis det praktisk kan lade sig gøre.

Jeg landede torsdag, og havde først informationsmøde med Susanne lørdag. Jeg havde derfor rig mulighed for at opleve nogle af de ting Cebu City havde at byde på. Kæmpe mall (Ayala), vanvittig trafik og venlige mennesker. Jeg kan virkelig anbefale, at låne en motorcykel og tage op til Lantaw Busay som er en Filippinsk restaurant oppe i bjergene med en skøn udsigt over Cebu City. Alternativt/måske bagefter kan man tage til Tops Lookout, hvor der igen er en vild udsigt helt på toppen med barer og små restauranter. 

Søndag morgen blev vi kørt til et pensionat i Balamban (ejet af Becbec, som er en af jordemødrene på hospitalet), og startede herefter mandag morgen 7:30.

______________________

Lidt info om hvor vi bor:

Det er et fint størrelse værelse med aircon, køleskab og eget bad. De har intet varmt vand, og presset i bruseren er lidt øv. Så man bader med en spand koldt vand. Der er en del kakerlakker og edderkopper på værelset, så jeg vil anbefale at købe insektspray. Derved kan man lige kan klare sig i de pressede situationer. Der også et udendørs køkken, men der er kun en kogeplade der virker. Og det er det. Køkkenet er fuld af myre, myg og man er da også heldig, at finde nogle kakerlakker og frøer engang i mellem. Generelt i byerne på Filippinerne er der mange hunde, som gør meget om natten. Dette er også tilfældet her.. Samtidig bor vi åbentbart tæt på et diskotek/bar/whatever, da der hver aften/nat bliver spillet ekstrem høj musik med en kæmpe bass. (ørepropper hjælper ikke). Da jeg har brug for at gå i seng kl 9-10 om aftenen for at kunne møde kl 6 - kan larmen være en smule pres.

Balamban er alligevel ikke et sted, hvor man ville føle sig tryg ved at gå ud efter solen er gået ned. Der var en dag hvor jeg tænkte, at om aftenen ville jeg lige tage en løbetur, da det jo er for varmt i løbet af dagen. Da vi så mødte på arbejde var der en dame, som var slået ned med en machete med et kryds i hovedet og nogle hug i ryggen.. Så det blev et nej tak. Jeg har selv fået indtrykket af at Filippinerne drikker meget. Alkoholen er meget billigt hernede. Dertil får man også indtrykket af at stoffer er et ekstra stort problem i Balamban. Dels af hvad jeg har fået at vide af nogle lokale hostelsejere og google, men også af hvad man selv observerer af påvirkede filippinere.

Så efter at vi har fået fri, har vi ikke meget andet at lave... Som i ingenting. Ej nettet virker for det meste. Og ellers får vi taget en morfar.  

______________________

Første praktikdag startede med en rundvisning, dertilhørende en masse nye mennesker, indtryk og informationer. 

Jeg kom derefter til ER, som er deres skadestue. Sygeplejerskerne var så søde, nysgerrige og pjattede. Jeg fik taget billeder med dem, blev inviteret til deres teambuildingfest på søndag, de bød på frokost og var super gode til at svare på de sygeplejefaglige spørgsmål man nu havde. Første patient kom egentlig relativt hurtigt, dertil en næste og jeg fik set min første mors. Jeg var virkelig imponeret over den indsats sygeplejerskerne og lægerne gjorde, trods de få midler de har til rådighed.

Dernæst fik jeg mulighed for, sammen med mine to medstuderende, at overvære en ortopædkirurgisk operation. Super anerledes, men spændende og lærerigt.

______________________

Interview med Dr. Gonzales på ER (skadestuen)

Dr. Gonzales fortæller om de forskellige patienters diagnoser.

Her siger han at mange af patienterne længe har haft symptomer - Patienterne kommer typisk først til lægen, mellem fem år efter første symptom til at det er for sent at redde patienten. 

Sådan er det oftes med hypertension, diabetes og ja selv med betændte sår.

Eks: Af hvad der startede med at være et lille sår på toppen af foden, blev til et nekrotisk sår/hul på størrelse af en babybel ost. Dette skyldes at pt. først gik til lægen efter en måned, hvor pt's almen tilstand var kraftigt påvirket. Efter en uge på sengeafsnittet med antibiotika i høje mængder og daglig sårrensning, overvejede lægen at amputere spidsen af foden væk.

Dr. Gonzales mener at patienterne venter så længe med at blive behandlet pga. de financielle udfordringer patienterne har. 40-50% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. I mange tilfælde må patienterne tilmed også skrive under på at de modsiger sig lægens behandling, da det simpelthen er for dyrt. Så hvad der normalt ville blive behandlet med en operation eller medicin, bliver til sygdom og død for de fattigste. 

Viden om sundhed generelt, ernæring, motion eller hygiejne, virker som at være et emne fra månen for de fleste Filippinere. Deres folkelige mad består af meget sukker- og fedtholdigt, og absurd få grønsager (Og hvis der er nogle, bliver de friturestegt). Dertil virker det til, at de flittigt gør sig brug af alkohol. Og aldrig motionerer. 

Her er det ikke svært at forestille sig at mange filippinere vil få følgesygdomme deraf. Som vi også ser på hospitalet i Balamban. 

Opdatering - omkring en måned senere skulle vi finde en case med diabetes til vores eksamensopgave. Dette blev tilfældigvis patienten med det betændte sår på foden. Patienten lå stadig indlagt på warden, dog havde de skiftet hendes forbinding til at være vacuumbaseret. Derfor skulle patienten til OR og få skiftet sin vaccumforbinding, som vi var med til at observere.

Under operationen, forklarede kirurgen at det igen er pga. de økonomiske begrænsninger, at patienterne ikke efterlever lægens anbefalinger når det kommer til kosten. Han siger at filippinerne traditionelt spiser meget fedt-, salt- og sukkerholdig mad samt hvide ris og brød, også da det ofte er det billigste alternativ. En flaske sukkerholdig drik koster f.eks. 5 pesos, hvor en flaske vand koster det dobbelte. 

______________________

Første patientsituation 

Det er formiddag, og jeg er med til min første fødsel. Til at starte med observerer jeg kun. Der ligger to højgravide kvinder i rummet på hver deres briks uden nogle pårørende, dertil er der en sygeplejerske og mig.

Kvinden, der står til at skulle føde først, er i smerte og presser. Sygeplejersken sidder på en stol og spiller på sin mobil, og kigger af og til op i skeden på kvinden. Ved hvert skrig eller ved lyde generelt fra kvinden, får hun skældud af sygeplejersken. Hvilket så lidt voldsomt ud.

(Ingrid, medstuderende, har senere spurgt ind til netop det i en samtale med en anden mandlig nurse. Han sagde at det er et scientific evidence, at hvis den fødende kvinde skriger osv., så bruger hun alt energien på dette og ikke på at presse babyen ud.)

Da det er lige op over, tager sygeplejersken sterile handsker på, fjerner afføring fra anus med et sterilt stykke stof og udvider kvindens skede. Kvinden presser, en baby bliver hevet ud og lagt på moderens mave. Jeg sætter en klemme på navlestrengen ved navlen og en tang 3-5 cm fra klemmen, og klipper navlestrengen over. Derefter tager jeg babyen hen på vægten og måler. Babyen vejer 3200 gram og måler 33 cm om hovedet, 34 cm om brystet, 13 cm om arme og 50 cm i længde. Jeg giver herefter hepatitis b vaccinen muskulært i venstre lår og vitamin k muskulært i højre lår. Babyen skal også have Eryzine i øjnene, som virker antibakterielt. Derefter lagde jeg babyen på moderens hud ved brystet. Kvinden bliver syet sammen og får en kobberspiral lagt op. Derefter bliver hun tørret for blod, lagt i en ble og kørt ind på deres sengeafsnit.

______________________

Anden patientsituation

Kl er omkring 6:30. Jeg sidder på ER, da der kommer en pige på seks år ind sammen med sin mor. Hun har et klæde over sin hånd og græder. Pigen viser sin hånd, hvor et stykke metal sidder fast rundt om hendes finger. 

Patientens mor snakker med sygeplejersken, der får taget blodtryk, puls, temperatur og vægt på patienten. Sygeplejersken ringer efter en læge, da den første læge ellers først ville komme omkring kl ni. Derefter er der en ventetid på 2 timer. Lægen kommer og ser på fingeren. Den er kold, cyanotisk, hævet - Døende. Hun bliver henvist til det lille lokale ved siden af, som bliver brugt til små operationer. 

Lægen, som også er ortopædkirurgen på hospitalet, starter ud med at sige at "it's very difficult" og virker en anelse opgivende på forhånd. Lægen bedøver patientens finger og prøver først at løsne metalringen af. Amalie, som også er med, siger "Jeg håber at han er en af de læger, der kan se at det ikke nytter noget, at løsne den af." Fingeren er alt for hævet og metallet har skåret sig igennem i huden på patienten for længe siden.

Lægen sender patientens mor afsted efter en metalsav i byen. Patienten sidder nu alene med to hvide udvekslingsstuderende og en læge. Lægen begynder at forklare, at der ikke går længe før at en amputation af fingeren bliver nødvendig. De kan simpelthen ikke gøre noget, da de ikke har værktøjet til at befri hendes finger. Aftenen forinden havde jeg lige set sundhedsmagasinet, hvor en ældre herre bliver fløjet i helikopter fra landet og ind til Rigshospitalet for at få reddet sin finger. Og jeg er egentlig bare helt paf.  

Der kommer en pedel til undsætning med værktøj og agerer assistent, mens lægen nu prøver med to tænger at hive metallet fra hinanden. Patienten ser bange ud og græder. Amalie prøver at trøste patienten ved let berøring, men kort efter kommer hendes mor med en sav. 

Lægen pakker saven ud, og saver i metallet to forskellige steder. Efter lidt vrid, befries patientens finger, som hurtigt begynder at få farve. Der er fuld bevægelighed og alle ånder lettet ud. Pigen får vasket metalspåner væk under vandhanen, og såret bliver renset med Betadine. 

______________________

Tredje patientsituation

En otte årig patient kommer ind og har et stort stykke træ siddende fast i hælen. Han bliver henvist til OR og skal have det opereret ud. Han får lokalanalgetikum, Mepivacain, med vasokonstriktor, Adrenalin, samt Hypnotikum, Midazolam. Ved Midazolam-præparatet ses paradokse reaktioner (fx agitation, aggressivitet, hallucinationer, ufrivillige bevægelser). Dette kan ses - især hos ældre og børn samt ved høje doser og hurtig administration (Pro.medicin, 2017). Patienten havde netop disse bivirkninger både under og efter operationen. Patienten blev under operationen fastholdt, og kirurgen fortalte at denne form for bedøvelse ikke var den optimale for denne slags patient, men den billigste. Pga. begrænsede midler havde forældrene været tvunget til at vælge denne. Normalt får jeg det ikke dårligt under operationer, men eftersom at patienten så lidende ud, fik jeg det rimelig dårligt.

Ugen efter så jeg samme patient indlagt på warden sammen med 3-4 familiemedlemmer, hvor han fik lavet sårpleje af sygeplejersken. Såret havde ingen tegn på infektion, og han ville blive udskrevet senere samme dag. 

______________________

Medicinhåndteringsprocedurer

Sygeplejerskernes håndtering af medicin er meget forskellig ift. Danmark. Viden omkring korrekt medicinhåndtering er den samme, men ressourcerne gør at de ikke har mulighed for at udøve den korrekte procedure. Det samme gælder hygiejne, de bruger et par handsker til at måle værdier på alle patienter. Herunder også de isolerede patienter. Her kender sygeplejerskerne smitterisikoen, men de har ikke midlerne til at ændre på deres procedure. 

______________________

Hvad læser du undervejs? 

I Balamban har vi alverdens tid til at læse. Jeg har læst det meste af den anbefalede litteratur for modul 6, samt læst op på VIP'er, eller andet vi har fundet relevant for det vi observerer i praktikken.

Her er bl.a. min litteraturliste fra eksamen om den diabetiske patient:

Generelt set har jeg også brugt Anatomi - Hånden på hjertet, Farmakologi - Hånden på hjertet og Sygdomslære - Hånden på hjertet, i tillæg til promedicin.dk.

______________________

Evaluering

Man skal være kreativ for at overholde læringsudbytterne for modulet, men dette er ikke umuligt. 

I praktikken lærer jeg i den grad en masse, mest ved at observere og selvfølgelig ved spørgsmål. Det har været lidt mærkeligt, at man ikke har haft nogen patientkontakt på det kommunikative plan, men så har man kunne observere sygeplejerskerne kommunikation med patienterne, selvom man ikke forstår noget.
Det kan sagtens være nogle lange dage i varmen, og man kommer nogle gange i situationer, hvor man føler sig presset. Ikke så meget på sine egne vegne, men mest på patienters og sygeplejerskernes vegne pga. de dårlige kår. Jeg føler ikke sådan rigtig at min faglighed er blevet sat på prøve rent praktisk, men ved at observere sygeplejerske og lægerne, reflekterer man altid over om de nu gør det nogenlunde på samme måde, som der står beskrevet i VIP-portalen osv. 
Så jeg lærer meget anderledes end hvad jeg ellers er vant til, men det tror jeg nu også er meget sundt. Vi har set en masse operationer, mest ortopædkirurgisk, (da dette er den eneste slags kirurg på hospitalet), men også en smule gynækologiske indgreb. 
Dette er dermed ikke sagt, at jeg ikke får lov til at lave noget praktisk. Jeg har både assisteret til fødsler og ved sårpleje, givet medicin pr. os og intravenøst, taget vitale værdier osv. 

Jeg nyder bestemt mit ophold, men jeg er også lidt glad for at det ikke er længere end de seks ugers praktik her i Balamban, da tiden stadig godt kan gå lidt langsomt. 

Fokusområde
 
Læringsudbytte
Studiemetode
Refleksion/evaluering
Forebyggelse & sundhedsfremme
 

Ift. læringsudbytterne vil jeg tilegne mig viden om forebyggende og sundhedsfremmende tiltag på Balamban District Hospital der bliver tilbudt til gravide, nyfødte, familier og ældre. Derfor vil jeg fokusere på programmerne Family Planning og New Born Screening.

 

Jeg vil indhente informationer om disse programmer og sundhedsforsikringen PhilHealth fra sundhedspersonalet og se hvordan disse programmer fungerer i praksis på afdelingerne.

At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere

At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn familier og ældre patienter/borgere

At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om  sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed

Jeg vil læse den relevante litteratur og indhente informationer fra sygeplejersker angående Family Planning og New Born Screening.

 

Ved lejlighed og hvis der er mulighed for det, vil jeg deltage i fødsler og informationsmøder om New Born Screening og Family Planning.

 

Hver tirsdag ankommer alle gravide under 19 år til en konsultation angående

Ud i fra den tilgængelige litteratur, er det helt klart en fordel at henvende sig til sygeplejersker og jordemødre, for at få den mest relevante information angående forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. jeg har observeret plakater hængende rundt på hele hospitalet ift. Family Planning som er både forebyggende og sundhedsfremmende for de lokale unge og voksne. Det har givet en grundlæggende viden, hvorefter jeg har fået informationen direkte fra sygeplejersker og mulighed til at observere selve interaktionen sygeplejersker og patienter imellem hvor de informerer og underviser de gravide.

 

Hovedsageligt har alle interaktioner været gennem personalet, da det ikke er alle patienter, der taler engelsk. Den eneste kontakt har egentligt været ved præsentation (Hej, hvad hedder du-agtigt).

Mit fokus på dette modul har derfor været at indgå i relationer, dialog og samspil med de ansatte, hvorefter jeg har indhentet informationer og observeret samspil med patienter; og på denne måde at kunne identificere og analysere sygeplejefaglige problemstillinger.

I mine observationer har jeg fokuseret på kropssprog, da det dette er internationalt og da jeg ikke forstår deres sprog hernede.

 

At fokusere på relationer med de ansatte har hellere ikke været kun nemt – min oplevelse er at de ansatte skal bruge lidt til på at vende sig til nye studerende og se os an, derudover afhænger det af hvem der er på arbejde. De opfører sig også meget genert, når de skal snakke engelsk med os – griner og gør grin med de, der så prøver at fyre nogle engelske gloser af.

Alligevel får man svar på de spørgsmål man har angående patienter, så længe man er opsøgende og imødekommende over for personalet.

 

Min evaluering er at læringsudbyttet med at indgå i relationer, dialog og samspil med patienter har været meget begrænset, dog er det på fødestuen man har bedst mulighed for dette. Her kan man opleve at være nærmest alene med den fødende, og det er også her at jeg kan udøve omsorg på den måde man kender fra Danmark. Man får også mulighed for at tage i mod den nyfødte, vaske barnet og give vacciner, hvorefter at vejlede mor i hvad man skal gøre ift. hud-til-hud-kontakt og amning.

 

Derudover kan man deltage på New Born Screening og få information om proceduren fra jordemoder. Derfor har jeg kunne opfylde læringsudbytterne om sundhedsfremmende og forebyggende tiltag og tilbud til borgere og patienter, samt sammenligne disse med international forskningsbaseret viden.

 

 
 
 
 
 
Fokusområde
 
Læringsudbytte
Studiemetode
Refleksion/evaluering

Kroniske sygdomme & folkesygdomme

·       Hypertension

·       Tuberkulose

·       Diabetes

 

Iht. læringsudbyttet vil jeg orientere mig i den relevante litteratur om kroniske- og folkesygdomme.

 

Jeg vil også undersøge hvilke sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tiltag der er tilgængelige, bl.a. vacciner til nyfødte og børn.

 

Derudover vil jeg observere og vurdere, i henhold til lokale procedurer og metoder, hvordan sygeplejerskerne udfører sygeplejeprocessen og målinger af fysiologiske værdier. Efterfølgende, så vidt muligt, selv intervenere efter lokale retningslinjer.

 

Videre vil jeg, såfremt det er muligt, observere og undersøge sygdommens betydning for patienten og omgivelsernes reaktioner herpå, også med tanke på etiske problemstillinger der observeres i praksis.

 
 

At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå

 

At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til  patienter/borgere med kroniske sygdomme

 

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om  sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed

 

Indhente og læse relevant information og litteratur om:

·       Hypertension

·       Tuberkulose

·       Diabetes

 
 

Patienterne med folke- og kroniske sygdomme er indlagte på Warden. Det er desværre også her at jeg har haft mindst patientkontakt, hvilket har besværliggjort det en smule at skulle opfylde de to øverste læringsudbytter.

Det er primært de pårørende der tager sig af patienterne og spl. administrerer kun medicin, måler værdier, informere og dokumenterer.

Da der er mange patienter indlagte og alt er dokumenteret i hånden, har det været svært at orientere sig i de forskelliges sygdomshistorie osv. og selvom de generelt set taler engelsk her i Filippinerne, er det desværre ikke gældende for de fleste patienter, der er meget ressourcesvage og ikke uddannede.

Jeg har dog taget udgangspunkt i danske procedurer, faglitteratur og viden i min refleksion ift. overvejelser til behandling af den enkelte ud fra den lille viden jeg har haft om patienter og derved gjort brug af udviklings- og forskningsbaseret viden. 

 

Refleksioner over etiske problemstillinger har jeg fundet aktuelt udover pt. med kroniske sygdomme igennem hele klinikforløbet. Især ift. blufærdighed, privatliv og den ikkeeksisterende/meget anerledes form for omsorg end min egen har fyldt rigtig meget. Min overbevisning er, at omsorg og integritet er to nøglebegreber indenfor sygeplejen og at det er essentielt for at kunne få det mest optimale behandlingsudbytte i hvilken som helst grad, det måtte være. Det har derfor sat mange tanker i gang hos mig ift. praksisudvikling hernede og jeg tror, at hvis de ændrede procedure bl.a. indenfor disse områder kunne det have en positiv effekt og et målbart udbytte både ift. forebyggende, sundhedsfremmende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed, men jeg er også godt klar over, hvor svært det er at ændre på de vante rammer og hvordan det kan være endnu svære i et udviklingsland, da ressourcerne på ingen måde rækker langt nok.

 
 
Fokusområde
 
Læringsudbytte
Studiemetode
Refleksion/evaluering
Medicin & hygiejne
 

Ift. læringsudbyttet vil jeg observere sygeplejerskers handlinger og vejledes mht. medicinadministrering.

 

Efter gældende retningslinjer, vil jeg lære at dispensere og administrere medicin til patienter.

 

Jeg vil observere og, hvis muligt, kommunikere med patienter om deres reaktioner på mediciner, med tillært viden om virkninger og bivirkninger. Tillige patienters oplevelse af, og reaktioner på, sygepleje og behandling af mediciner.

 

Jeg vil øve mig i pædagogiske metoder ift. medicinadministration, og være opmærksom på patientsikkerhed, og patientens inddragelse i medicinhåndteringen.

 

Jeg vil være ekstra opmærksom de hygiejniske principper inden for medicinadministration.

 

På de forskellige afdelinger, vil jeg opretholde egen hygiejne i medicinadministration og patientkontakt, og på den måde forhåbentlig statuere et eksempel, uden at være belærende og bedrevidende over for det lokale sundhedspersonale.

 

At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgtepatienter/borgere

 

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme

At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse

Observere sygeplejersker i medicinhåndtering, ift. dispensering og administration af mediciner.

 

Læse om udvalgte hyppigt anvendte mediciner på Balamban Provincial Hospital. Bl.a. uddybende kundskab om de hyppigst anvendte lægemidler, specifikt ift. den konkrete pt. man er i kontakt med.

 

Aktivt deltage i medicinhåndtering, og medicinadministration.

 

Opretholde og være ekstra opmærksom egen hygiejne, især ift. patientkontakt.

 
 
Medicin

Jeg har siden første uge fået lov til, i større eller mindre grad, at deltage i medicinadministrationen og er blevet tilfredsstillende vejledt og informeret ift. dette undervejs. Dog har jeg på intet tidspunkt selvstændigt fået lov at udføre dette og det har samtidigt været meget varierende, hvor opsøgende jeg selv har skulle være.

Det har været overraskende, hvor meget antibiotisk behandling der gives ift. i DK og det er nærmere reglen end undtagelsen hos samtlige patienter.

Selvom de har retningslinjer omkring medicinadm. og italesætter dem, efterleves de ikke rigtig og dem der gør, gør det ud fra et mere ”convenient” og kreativ udgangspunkt.

Det har bl.a. derfor ikke været muligt at holde øje med pt. reaktioner på medicinskbehandling, men jeg har til gjort brug af pro.medicin.

De pædagogiske metoder vurderes ikke rigtig tilstedeværende hos spl.

 

(primært ifbm. medicingivning og fødsler). Da den verbale kommunikation med patienter har været lille, har jeg særligt haft fokus på vores non-verbale kommunikation bl.a. via øjenkontakt, smil og ydmyghed. 

 
Hygiejne

Hygiejne har været én af ting, der virkelig har fyldt hos mig.

Jeg har været særlig opmærksom på min egen hygiejne og håndsprit, handsker og mundbind har været min  tro følgesvend, men jeg har alligevel ikke opretholdt hygiejnen helt i det omfang, der er tilfredsstillende ift. danske rammer.

Herved tror jeg ikke, at jeg har formået at statuere et eksempel overfor personalet, men i stedet har fundet en mellemvej mellem deres hygiejneforhold og vores egne danske, jeg efterkommer derhjemme.

Især dilemmaer ift. forværring og forlængelse af sygdomme hos patienter har været en del af mine etiske overvejelser, da jeg mener at det er spl. ansvar at opretholde de korrekte standarder, men samtidig ved vi også, at nogle af elementerne bare ikke er 100 % realistisk at efterkomme pga. ressourcerne.