Wales - Nina
Page last edited by Nina Cecilie Richardt Nielsen (697514) 30/06-2017


Inden rejsen

Hej! Jeg hedder Nina og jeg har valgt at rejse alene til Swansea i Wales, hvor jeg skal i være på Singleton og Morriston hospital. Det hele startede for at år siden, med at undersøge mine muligheder og så småt begynde på mine ansøgninger – for ja, det tager så lang tid, og man skal en del forskellige ansøgningsprocesser igennem, lige fra den interne ansøgning til metropol, til ansøgning om kollegieværelse gennem Swansa universitet. Jeg valgte at rejse alene for at udfordre mig selv både fagligt og personligt, hvilket også resulterede i min beslutning om et engelsktalende land. Jeg mente nemlig jeg nok ville få rigeligt med udfordringer, uden også at skulle finde finde hoved og hale i et fremmed land uden at forstå et ord. På hospitalet kommer jeg helt sikkert stadig til at ”løbe lidt hurtigere” for at være i stand til at følge med og forstå, både fagligt og kulturelt.

Når du rejser til Swansea er det gennem universitet, så selvom jeg skal bruge alle mine 10 uger i klinik, så får jeg også et lille indblik i Uni-life i UK, hvilket jeg håber vil give opholdet en god balance. Jeg skal bo i Hendrefolean Student Village, som er et stort område med studieboliger og kollegier, og ligger et lille stykke væk fra campus og Singleton hospital.

Mine første uger i Wales

Jeg startede første dag med at mødes med min koordinator, som viste mig rundt på universitet og satte mig ind i tingene. Jeg fik udleveret uniform, og vi besøgte Ward 12- min første praktikplads hvor jeg skal være i 3 uger.  Jeg startede ugen uden en vejleder, og spurgte efter en et par gange, men uden held. Et par dage efter fulgte jeg dog en rigtig sød sygeplejerske, der spurgte om hun ikke bare skulle være min vejleder, så det aftalte vi. Sygeplejerskerne er generelt rigtig søde, og selvom de har rygende travlt, så bliver de kun glade og inddrager en i deres arbejde, hvis man er opsøgende og viser interesse.

 En typisk dag starter kl7 med ”handover”, hvor en af sygeplejerskerne fra natholdet gennemgår de indlagte, og giver et resume af hvad der er sket i løbet af natten, samt hvilke planer der er lagt for dagen. Derefter bruger jeg formiddagen med assistenterne, hvor vi serverer morgenmad, skifter sengetøj og hjælper patienter med at blive vasket og klar til dagen. Om eftermiddagen går jeg med en sygeplejerske, hvor vi går medicin runder og tager prøver etc.

Der er en regel om at studerende ikke må lægge PVK, tage blodprøver, måle blodsukker – kort sagt, intet med nåle! Jeg er blevet opfordret til at læse op på onkologi og sygepleje, så det er jeg så småt gået i gang med. Swansea universitet har et stort bibliotek med litteratur til sygeplejestuderende.

 

Jeg ankom lige midt i ferien, så de fleste studerende var taget hjem, og student village var nær øde. Det føltes ret isolerende, da student village ligger et par km uden for byen og fordi jeg endnu ikke kendte nogen. De studerende kom dog tilbage ugen efter, og det samme gjorde mine roomies. De viste sig heldigvis at være rigtig søde! De er alle 5 sygepleje- eller jordemoder studerende og fra rundt omkring i Wales og England. De er søde til at lave ting sammen med mig, vise mig rundt og til at svare på mine 1000 spørgsmål omkring uddannelsen og det at være sygeplejerske her i Wales. Omvendt er de også meget nysgerrige på hvordan vi gør det i Danmark. I det store hele minder vores sundhedssystem om hinanden. Til gengæld virker det som om at sygeplejerskerne herover enten ikke må eller gør så meget som vi gør i Danmark- Det meste af den instrumentelle sygepleje foretager lægerne, og den basale pleje tager assistenterne sig af. Tilbage er medicinen, patientkontakten og papirarbejdet- og det sidste er der meget af! Alt dokumentation er i hånden, og det bruger man som sygeplejerske rigtig mange timer på.

En patientfortælling fra Ward 12

Julia på 74, er for 3 måneder siden indlagt fordi hun skulle have antibiotika IV. Hun har en BMI på 35 og er dårligt gående. Hun bruger det meste af dagen i stolen, og rejser sig kun når hun skal på toilettet, hvor hun bruger et gangstativ, men ellers kan hun det meste selv. Hun bliver dog hurtigt forpustet og vil gerne have assistance i tilfælde af at hun bliver dårlig. Hun var for en måned siden klar til udskrivelse, men en blanding af et langsomt system, hvor hjemmeplejen skal orienteres og der skal arrangeres forskellige hjælpemidler til Julias hjem, samt hendes skræk for udskrivelse og tanken om at skulle være på egen hånd uden assistance 24/4, gør at hun næsten en måned efter stadig er indlagt. Dette er selvfølgelig ikke optimalt – og det ved sygeplejerskerne og fysioterapeuterne udmærket godt. De forholder sig professionelle og forklarer flere gange Julia fordelene ved udskrivelse og at hjemmeplejen vil besøge hende og hjælpe hende i hverdagen. Samtidig bliver hun også informeret om de risici der er forbundet med en lang indlæggelse, og påpeger at hun bliver nemmere forpustet og er mere træt end før indlæggelsen. Da jeg tager afsked med afdelingen 3 uger efter, er Julia stadig indlagt. Det er selvfølgelig godt at man ikke bare smider patienterne på gaden, når de har fået deres behandling, med det er lidt ærgerligt at processen er så langsom, og at der ikke bliver taget mere hånd om det der måske også kan bekymre Julia – at det kan være ensomt at skulle hjem til et tomt hus.

Medicinhåndtering

Der er mange såkaldte controlled drugs på ward 12- Det er især Oramorph (Promedicin.dk) der bruges. Disse lægemidler skal registreres hver gang det bliver givet til patienten (PN) og samtidig skal 2 sygeplejersker tjekke at dosis, dato, tidpunkt og patient er korrekt, hvorefter de begge skriver under, både i patientens journal og i bogen hvor alt kontrolleret medicin noteres ned. Det er ikke nødvendigt at alt medicin tjekkes af 2 sygeplejersker inden det gives til patienten, men jeg ser sjældent en sygeplejerske gå rundt med medicinvognen alene her på ward 12 Al IV medicin skal også tjekkes efter. De tager en medicinrunde 2 gange på en vagt, hvor de giver IV og tilbyder Kvalme og smertestillende til alle patienter. Der er kun 1 nøgle til medicinrummet, som den ansvarshavende sygeplejerske på vagten går rundt med. Der skal underskrives og dokumenteres meget og flere steder, og der bliver også brugt en del tid på at lede efter patienternes journaler da lægerne ofte tager dem med. Kemoterapi forgår som regel i day unit ved siden af sengeafd. Der har jeg været over og følge sygeplejerskerne en enkelt dag.

Generelt er der godt styr på medicinhåndteringen, og jeg ser at alle sygeplejerskerne bruger ANTT (Aseptic non touch technique) når der gives IV og lagt PVK. Desværre bliver der sjældent vasket hænder eller sprittet af når man går fra patient til patient, og apparaterne til EWS bliver også sjældent sprittet af. Til gengæld bliver der vasket senge og lagt rent sengetøj på alle senge hver dag.

Interview med Ruth, Ward 7. 15/6

Me: So Ruth, just to let you know I’m using this interview for a blog about my placement here. Only teachers and student nurses will have access to this blog.

 Ruth: Yeah sure that’s fine love!

Me: All right. What’s your name and profession?

Ruth: I’m Ruth and I am a staff nurse here at this ward.

Me: I see you are wearing a blue uniform – can you tell me a bit about the different uniforms?

Ruth: Yes, well all uniforms at the hospital are all colour coded. I can understand if it can get confusing, as everyone wears a different uniform. They tell you who you are, what band you are. Staff nurses like me wear light blue, while the sister wears dark blue and the clinical specialists wear navy blue. Then we have the healthcare staff of course – they wear green.

 Me: How long have you been a nurse? And that’s the best and worst thing about being a nurse here in your opinion?

 Ruth: I have been a nurse for about 10 years. I love job but to be honest its hard work! We are constantly understaffed and they expect us to just run faster. I don’t know how it is in your country of course, but I think its just gone downhill ever since I qualified.

 Me: How is the health care system here?

 Ruth: Well we have the NHS (national health service) don’t we? So everyone’s entitled to treatment, no insurance needed. I think its all right.

 Me: And how many nurses and healthcare workers are there usually on the ward?

 Ruth: Well we are about 3 nurses and 3 healthcare workers on duty at a time. That’s for about 25-30 patients. Mind you this is a very heavy ward, so there’s a lot more to do. There’s usually only 2 nurses on the wards that are less heavy.

 Me: And what does a day at the ward look like?

 Ruth: Well. Breakfast, OBS, washing, beds, drug round, paperwork. That’s really it isn’t it?

 Me: All Right – Thank you very much! 

En Patientfortælling fra ward 7
 

Mavis er 88 år og er indlagt grundet en apopleksi, og er i gang med genoptræning. Hendes program under indlæggelsen består i besøg fra fysio- og ergoterapeuten. Hun er ofte forvirret og taler ikke meget. Hun går frem og tilbage og henter og gemmer ting. Hun siger ikke meget, og sygeplejerskerne på afdelingen har svært ved at forstå hende og hvad hun vil. Hun er i gang med udredning for vaskulær demens, da hendes tilstand er forværret kraftigt efter hendes indlæggelse. Da er travlt på afdelingen og kun 2 sygeplejersker på arbejde. De ikke har tid til at høre hvad Mavis prøver at fortælle dem, og hun bliver mere og mere frustreret over den manglende kommunikation. Jeg prøver at sætte mig ned og høre på hende, men hun er meget svær at forstå, og lige meget hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke få beroliget hende, eller få en samtale i gang. Hun rejser sig op og går sin vej, og da jeg prøver at følge efter hende, får jeg af vide af sygeplejersken at jeg bare skal lade hende være – og at der ”ikke er noget jeg kan gøre”. Jeg lader Mavis være, og ikke lang tid efter er hun forsvundet fra afdelingen, uden at nogen har opdaget det. Hun bliver heldigvis fundet igen, og jeg bliver bedt om at holde øje med hende resten af vagten. Jeg fandt ikke ud af hvad der gik hende sådan på, og dagen efter blev hun flyttet til en anden afdeling.

Klinikplads
Læringsudbytte
Hvad læser jeg
Ward 12

Oncology/hematology

Ward 7 

Stroke ward

Ward 2

Surgical ward

Forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom. 
- Dette vil jeg opnå ved brug af observation over kulturelle opfattelser af sundhed i Wales med perspektivering til Danmark.
Lauritzen, J. Steffensen, R. (2012). Kultur som begreb i mødet mellem sygeplejerske og patient. I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 1., Gads forlag. Kap 19
Nielsen, B. (2012). Interkulturel sygepleje. I. Hundberg, S., Lynggaard, B. (red.) Sygeplejens fundament. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Kap 11
Anvende metoder, procedurer og redskaber til administrering af medicin til udvalgte patienter/borgere. 
- Jeg vil observere sygeplejersken i medicinadministrationen, opsøge guidelines omkring medicinhåndtering og i det omfang jeg må- være med til at administrere medicinen der gives på afd.
NICE- Guidelines - Besøgt 20/05/17
Guidelines for the Administration of Medicines, Besøgt 20/06
Medusa IV administation - Besøgt 20/05/17
 

Udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om
sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed 

Naidoo, J., Wills, J., (2002) Health promotion – Foundations for practice.,
Bailliere Tindall.
Kap 4 (71-91)
Kap 5 (91-113)
Jensen, B. (2013). Sundhedsfremme og forebyggelse. I: Niklasson, G. (red.) Sundhed, mennekse og samfund. Kap 3

Tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under
hensyntagen til den kronisk syges livssituation

Ambulatory care for haematology and 
oncology patients
Besøgt 20/05

Identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder
risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre
patienter/borgere

Sundhedsstyrelsen., (2013). Amning- en håndbog for sundhedsprofessionelle

Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed 2015
At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn familier og ældre patienter/borgere. 
-Undersøge tilbud til gravide, nyfødte og familier i lokalområdet og NHS
Sundhedsstyrelsen., (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.
 
 

Ward 2 - Kirurgisk afdeling

Det var oprindeligt meningen at jeg skulle på neonatal, som jeg havde glædet mig rigtig meget til.Men jeg nåede kun at være der en halv dag, hvorefter afdelingssygeplejersken kom og fortalte, at de desværre alligevel ikke havde plads, da der havde været rod i fordelingen af studerende. Min koordinator fra universitetet var heldigvis rigtig god og hurtig til at finde mig et nyt sted allerede samme dag. Det blev så kirurgisk sengeafsnit.

De sidste 3 uger af mit ophold bliver så brugt på kirurgisk afdeling, hvor der er meget blandende operationer. Dette har været rigtigt spændende, med nye indlæggelser og forskellige behandlingsplaner. Jeg kan rigtig godt lide det ” accelererede patientforløb” og denne form for sygepleje. Der er hele tiden noget nyt at se til, og man kommer som studerende sjældent til at kede sig. Jeg har fået lov til at overvære et par operationer, og følge patienten fra indlæggelse til udskrivelse. Jeg har været på kirurgisk afdeling på modul 4, og jeg kan mærke at det minder meget det jeg har set i Danmark. Når der har været stille på afdelingen, har vi også haft et par medicinske patienter, når de andre afdelinger har været fyldte. Dette har også givet hele forløbet lidt variation.

 

Generelt har jeg set rigtig mange med patienter med Diabetes. Det er næsten reglen end undtagelsen herovre, med patienter med denne diagnose. Samfundsmæssigt set er dette et stort problem, da der går mange millioner til behandling af overvægt og følgesygdomme. Jeg har mødt en patienter der har haft svært ved at forstå at deres kost og mangel på motion har bidraget til de mange komplikationer, men det kan også være svært at se, når Storbritanniens madkultur generelt set er meget fed og forarbejdet, og med meget få eller ingen friske grøntsager, og at dette er ”det normale” Derfor valgte jeg også i min opgave at skrive en patientfortælling om en patient med Diabetes type 2.

 
Evaluering og tips til andre
 

Nu er mit klinikforløb på Singleton Hospital snart slut, og det har været 10 meget hårde, men meget spændende uger, og jeg er rigtig glad for at jeg valgte at rejse afsted. Selvom man til tider må være lidt kreativ, i forhold til at få læringsudbytterne til at passe på den afdeling man nu kommer til. Hvis man vil til Swansea har man nemlig ikke mulighed for at ønske bestemte pladser. De bliver tilfældigt fordelt blandt alle sygeplejestuderende fra universitet. Jeg vil klart anbefale Swansea, hvis du gerne vil opleve et sundhedssystem der minder om Danmark, men stadig er meget anderledes i form af sygeplejerskernes opgaver, kulturen osv. Du vil opleve et sundhedssystem, hvor der er et mere tydeligt hierarki, og så snart man stiger i graderne som sygeplejerske eller læge, så får man både ny titel og uniform. Det kan være svært at finde rundt i det hele, især når man ofte bruger deres titel når man snakker om, eller henvender sig til dem. Lægerne kan hedde både Dr., Mr., Prof., consultant, og der er en mere tydelig respekt over for dem og special- og afdelingssygeplejerskerne (Sisters), samt ledelsen.

 

Jeg har oplevet travle, men glade sygeplejersker, der mere end gerne vil lære fra sig, og høre hvordan vi gør i Danmark. Men man skal selv være konstant opsøgende og hurtig til at følge med når der sker noget man kan lære af, for det kan godt gå hurtigt. Man kan som studerende nemt blive brugt som ekstra arbejdskraft, og især når der så ofte er for få på arbejde Det har til tider været rigtig svært at holde fast i, at man som studerende er her for at lære. Jeg har udviklet mig meget på 10 uger. Jeg har haft ansvaret for egen læring, både teoretisk og praktisk, og jeg har skullet stå ved min faglighed hver eneste dag, og vise hvad jeg ved og hvad jeg kan, og dette har givet mig meget mere selvtillid omkring faget.

 

Hvis man gerne vil rejse til Swansea (god ide!), så husk de mørke – helst sorte sko. Jeg slap afsted med sorte og mørkeblå sneakers, og det var intet problem, men sygeplejerskerne går i sorte fodformede lædersko som en del af uniformen. Du får udleveret uniformer, og selvom du ser langt de fleste tage til og fra hospitalet i dem, så er det egentlig ikke tilladt. Jeg valgte at skifte på hospitalet (som en af de få) for god ordens skyld, og for ikke at slæbe for mange bakterier med ind. Det er god mulighed at skaffe sig en cykel, da bussen er relativ dyr, og afstandene lige lange nok til at gå. Bussen kan du desværre ikke regne med i ferierne og på helligdagene. Hvis du rejser alene, så er det også en god ide at melde dig til noget i forbindelse med universitetet, så du møder andre studerende. Ellers kommer du højst sandsynligt til at bo med en 5-6 andre studerende, hvis du vælge at bo i student village.