#AgnetheOgHellePåIsland
Page last edited by Helle Christel Larsen (698226) 24/10-2017

Studieophold for Helle og Agnethe ved overgangsordning fra 6-8 modul til 4. semester.
Otte ugers klinik i tre forskellige byer
Húsavík (to uger), Þórshöfn (to uger), Mývatn (ca. en uge), Húsavík (tre uger).

Helle - til højre på billedet

Jeg hedder Helle og er 27 år gammel. Til daglig bor jeg i Valby sammen med min kæreste og læser til Sygeplejerske.
Jeg er glad for at udfordre mig selv og få nye oplevelser, så derfor var udveksling en oplagt mulighed for mig.
Jeg har aldrig været på Island, så derfor synes jeg, at det kunne være relevant at komme herop, for at opleve noget helt nyt. Jeg ville gerne til et land der mindede lidt om Danmark, fordi der i forvejen er mange barrierer og grænseoverskridende ting mht udveksling, ville jeg vente med, at prøve et land af i Afrika eller Asien. Island virkede som et godt fit mht de ønsker og mål jeg havde for opholdet.

Agnethe - til venstre på billedet

Hej, jeg hedder Agnethe er 21 år (22 den 14. oktober) og bor på Amager sammen med min kæreste.
Til daglig læser jeg til sygeplejerske på Metropol, arbejder på et plejecenter som assistent og støtteperson, er studiemedarbejder som sælger i et apotekerfirma samt rengøringsassistent.
Når jeg ikke er fagligt aktiv finder jeg ro i naturen og i det kreative hjørne. Jeg bruger endvidere min fritid socialt og selvstændigt i forbindelse med mine yogalektioner. Jeg er stærkt tiltrukket af at rejse, hvilket viser sig ved min valg om at tage på udveksling til Island.

___________________________________________________________________________________________________________


Ansøgningsproces
Den 1. februar - efter at vi netop havde afsluttet eksamen på modul 3, skrev vi sammen om udveksling. Vi mødtes derefter på en café, for at snakke om hvad vi havde af muligheder, rejsemål og interesser hver især. Vi blev hooked på Island.
Den 4. februar afleverede vi hver især en ansøgning til vores daværende udvekslingskoordinator Kirsten. Herefter blev vi indkaldt til en ansøgningssamtale, hvor Kirsten vurderede på baggrund af ansøgning, karakter og CV om vi var egnede til at tage på udveksling.

VI BLEV GODKENDT! Fedt tænkte vi og så skulle det hele bare gå som smurt herfra. Vi var orienteret omkring ansøgningsprocessen og det tilhørende papirarbejde, men vi havde på INTET tidspunkt regnet med så mange koordinatorskift, ændring af studieordning, klinikforhold samt papirarbejde, som følge af førnævnte. 
Der ventede os flere måneders kamp, prøvelse af tålmodighed samt at holde tungen lige i munden...

Vi startede med at have Kirsten som udvekslingskoordinator på Metropol. Hun fulgte os nogle måneder, hvor hun hjalp med den interne ansøgning til ledelsen, ansøgning til Erasmus efter den tidligere studieordning samtidig med, at hun besvarede de løse spørgsmål.
Som resultat af, at Metropol og UCC blev lagt sammen, kom der besparelser, hvilket medførte, at vores udvekslingskoordinator Kirsten blev udskiftet og erstattet af Jette.
Som følge af, at studieordningen blev ændret, skulle vi underskrive de papirer vi allerede havde udfyldt med Kirsten igen - her med nye datoer. Ligeledes skulle vi informere ledelsen på Islands sygeplejerskeskole, højskolen i Akureyri, om denne ændring. I denne tid var vi i kontakt med Rúnar som viderestillede os til sygeplejersken Guðný. Hun skulle være vores koordinator på Island efter forventning.
Da studieordningen OMSIDER kom på plads var der tale om 8 ugers klinik fremfor 10 eller 12 uger, som tidligere havde været på tale. IGEN måtte vi udfylde ansøgningsskemaer til skolen internt samt til skolen på Island.
I denne forbindelse blev det bekræftet, at de kunne tilbyde os et studieophold på 12 uger. Det var lidt problematisk, da klinikperioden i Danmark var sat til otte uger. SHIT! Igen måtte vi skrive til skolen, som tilpassede klinikperioden til det, som vi oprigtigt skulle have i Danmark - de 8 uger.
Nårh, her stod vi så og var både glade, trætte og spændte. Endelig, havde vi lidt vind med os!
Meeeeeen...
Rúnar meddelte os, at vi skulle havde ny koordinator på Island, ved navn Sigridúr.
Okay....
Under denne ansøgningsproces som havde varet tre måneder på daværende tidspunkt, havde vi begge jobs ved siden af studiet, hvor vi brugte 20-30 timer om ugen i gennemsnit for, at økonomien kunne holde til et udvekslingsophold med tilhørende udgifter. Derudover havde vi sendt legatansøgninger til forskellige fonde i håb om, at modtage økonomisk støtte til projektet. Disse måtte vi underrette om ændringerne af studieopholdets længde, hvilket gav yderligere papirarbejde.
Forholdende var nogenlunde stabile i juni måned, hvilket gjorde at vi fik bestilt flybilletter.
Vi VILLE afsted !

Vi har valgt at uddybe ovenstående, da det belyser hvordan en ansøgningsproces kan komme til at forløbe.
Det giver et billede af, at processen kan kræve en stor portion tålmodighed!

___________________________________________________________________________________________________________

Forberedelser:

Omkring forberedelser til udveksling var vi mødtes mange gange. Der er utrolig meget papirarbejde, også især i forbindelse med legatsøgning. Vi havde sat os ind i hvilke legater vi havde mulighed for at søge og ellers gået i gang med at samle de dokumenter, som det kræves at indsende i forbindelse med ansøgning.

Vi havde snakket om hvad vi gerne ville have ud af opholdet, både fagligt, men også personligt. Hvordan vi havde forestillet os, at vores dage skulle komme til at gå, om vi ville bruge meget tid sammen, men/og om vi også gerne ville bruge tid alene. Vi havde snakket sammen omkring pakkeliste, eksempelvis hvordan vi gjorde med studiebøger, da det ikke er nødvendigt at begge parter slæber alle bøger med. 

___________________________________________________________________________________________________________

Overvejelser/bekymringer/glæder:

Vi havde begge mange tanker omkring hvordan det ville være at bo sammen i en så lang periode. Vi prøvede det af på en kort ferie til Nice i løbet af sommerferien med to andre fælles veninder, og derigennem fik vi et indblik i, hvordan man hver især holdte ferie. Da man har en del fritid i løbet af et udvekslingsophold, er det også en god idé, at overveje hvordan man gerne vil bruge sin fritid – er der fx nogle ture der skal bookes hjemmefra? Hvor mange penge vil man gerne bruge på oplevelser? Skal man have et fælles madbudget? Har man eksempelvis en kæreste der kommer og besøger en under opholdet? Der er en del ting at tage stilling til, og når man kommer frem finder man også ud af, at man umuligt kan have tænkt over alting.

Der var nogle få bekymringer omkring udfordringer med sproget og hvordan vi ville stå fagligt. Men mest af alt gik bekymringerne på hvordan to måneder uden vores kærester ville gå. Dernæst på hvordan det ville være at skulle opbygge en hverdag i et fremmed land, med fremmede mennesker og et fremmed sprog. Forholdene på Island er meget lig de danske, så almindelige ting som toilet, bad, internet var heldigvis ikke noget vi skulle bekymre os over.

Vi havde glædet os rigtig meget til, at komme afsted og tage udfordringen op, til hvordan vi ville blive modtaget og hvordan vores klinik skema ville se ud. 

___________________________________________________________________________________________________________

Vores tanker omkring bloggen

Vi valgte at skrive en blog under vores ophold - da vi ser det som en kreativ måde, at formidle den læring vi fagligt, socialt og selvstændigt erhverver os.
Vi vil belyse de læringsudbytter vi tilegner os fra modulbeskrivelsen undervejs i bloggen.
Derudover vil vi informere om hvordan vores klinikdage, studiedage og weekend forløber.

___________________________________________________________________________________________________________

Opsummering - uge 1 Húsavik

Vi ankom søndag den 27. august ved 20-tiden om aftenen - efter Islansk tid. (Island er to timer bagud ift. Danmark).

Vi havde haft en lang og dejlig rejsedag med mellemlanding i Reykjavik, fly derfra til Akureyri samt en times kørsel af et familiemedlem af Agnethe. Da vi ankom, tog Sigridúr imod os og viste os den lejlighed vi skulle bo i de første to uger af vores klinikperiode.
Lejligheden var ny, rummelig, ren og over al forventning. Den lå et min fra Health Care Center, som vi er tilknyttet her de første to uger. Lejligheden rummer et soveværelse med dobbeltseng, skab, et stort badeværelse med vaskemaskine, en gang samt et køkken-alrum med sovesofa, fjernsyn og plads til at læse og skrive ved en fint bord.
Vi gik en lille tur, fandt lidt mad og så i seng.
Vi skulle møde dagen efter kl 8:30 ISK tid.

Her blev kastet ud i det. Vi fik en plan for den første uge, samt meddelt at vores vejleder på Health Care Center gik af den 1. september (fredagen i vores første uge) hvilket betød, at vi fik en ny ved navn Anna, som gik på ferie efter vores rundvisning på centeret, på førstedagen. 
Vores planer var individuelle, hvilket betød, at vi ikke skulle følge samme program den første uge.

Eksempel på en ugeplan

Vores dage i skemaet lyder 8-16 inklusiv en times frokostpause.
Da byen er lille (omkring 3000 indbyggere), er der god tid til deres konsultationer samtidig med, at vi har mulighed for, at gå en time til halvanden før tid.
Vores uge indeholdt; spædbarnskontrol, modtagelse af patienter i klinikken, hjemmebesøg på plejecenteret samt kørsel til borgerens hjem, akutmodtagelsen, ude på skolen i byen, telefontid, apoteksbesøg, gastro- og retroskopi afsnittet mm.
Dette er en typisk uge for os i byen Húsavík.

Da vi nåede torsdag var vi RIMELIG trætte i hovedet af kulturindtrykkene. Dette var et resultat af, at vi hørte et ukendt sprog som islandsk mange timer dagligt, samt snakkede og lyttede til enormt meget engelsk, det var tough.
Vi slappede bedst af hjemme i vores lækre lejlighed med serier, the, kaffe og mad.
Dog oplevede vi ved siden af de første klinikdage byens eneste rigtige supermarked Netto, den lokale kirke, de forskellige former for hvalsafari, museum, hiking-ruter, svømmehallen, løberuter mm. 
Alt i alt mødte vi hvor end vi gik et enorm venligt folkefærd.
De fleste kan forstå dansk, men snakker det ikke. Dog kan de kommunikere på engelsk - hvilket passer os glimrende!

Fredag havde vi vores første studiedag. Denne brugte vi på hygge. Vi havde forudbestilt en tur på hvalsafari "WHALES AND SAILS".
Dette skulle vi med kl 16.00.

En kort video fra vores hvalsafari

Vi brugte små 4 timer på vandet på hvalsafari og fik selskab er 3 forskellige arter. Man skal være hurtig med, at få taget billeder og video, men i ovenstående video kan man få et hurtigt glimt af en humpback whale, samt den smukke natur vi befinder os i.

Lørdag tog vi en bustur til nærmeste 'storby' Akureyri. Bussen går en gang om dagen til Akureyri og en gang tilbage til Húsavík igen. Vi var de eneste to med hele bussen, men vi fik meget mere en kun en bustur.

Vores chauffør fortalte glædeligt om landskabet og myterne der hører sig til Island under hele turen. Vi fik en god lektion om landbruget, fiskeriet og den Nordiske Mytologi. Han havde speederen i bund og vi havde derfor 10 minutter ved det eneste busstop på vej til Akureyri. Stoppet var ved Goðafoss og vi fik et kort glimt af det enorme vandfald.

Vi kom frem til Akureyri efter ca. halvanden times tid og brugte en del af dagen i byen med at se byens koncerthus, gågade, kirke og botaniske have. En utrolig dejlig "by" med fine forretninger, forbrugskunst samt cafeer.
Derefter tog vi bussen tilbage igen til Húsavík.
Søndag var vi både aktive i svømmehallen, gåture i bjergene, indkøb, tøjvask samt rengøring.
Endvidere tog vi en ordentlig afslapning på sofaen med dyner, film og guf !

___________________________________________________________________________________________________________

Opsummering uge 2 - Húsavik

Efter en gennemnydt weekend med oplevelser og afslapning mødte vi mandag morgen ind kl 8:00.
Vi havde forskelligt skema, men da arbejdsopgaverne var små - fik vi mulighed for at gå sammen i spædbarnsklinikken. Om eftermiddagen havde vi en god samtale med vores vejleder Anna, som var tilbage fra ferie. Vi fik snakket om de praktiske forhold under klinikken samt aftalt en studiesamtale til torsdag. 

Mandag gik ellers rigtig hurtigt. Agnethe var til Yoga kl 18-19:30. Det var en kæmpe oplevelse at se deres råstyrke, måde at finde ind til sig selv samt hvordan det islandske smeltede ind i det indiske. Super oplevelse.
Ellers fik vi gået tur, handlet og slappet af. Dette er blevet en rutine for os, da vi er ENORMT trætte når vi er hjemme fra klinikken.
De andre dage i klinikken er gået med hjemmebesøg.

I weekenden skal vi til Goðafoss, ud at ride ved Saltvik på islandske heste samt besøge det lokale Hvalmuseum. 
Vi er gode til at planlægge en uge af gangen -> med fokus på weekenden.
I hverdagen er det begrænset, hvad vi har af muligheder. Dels trætheden, men ligeledes fordi bussen oftest KUN går en gang dagligt fra byen.

Mandag skal vi til Thorshavn, hvor vi skal være i to uger. Bliver spændende at se en anden del af Island!

Her et billede fra frokostpausen i hjemmeplejen.

___________________________________________________________________________________________________________

TEAMWORK
Vi bruger begge meget energi på at være i klinik, dels grundet sproget - men ligeledes fordi at vi er meget opmærksomme. Når vi kommer hjem, rammer vi muren. Dette betyder, at vi ikke er super positive, energifyldte. Vi er dog rigtig gode til at støtte hinanden, bande og svovle sammen og få hinanden ind på rette spor igen. Vi fokuserer på, at klinikopholdet er vores egen beslutning, det er en oplevelse for livet " one in a lifetime experience " samt det, at vi har hinanden til at få det bedste ud af opholdet. Vi ser ALTID frem til weekenden, hvor vi har tid, energi og busmuligheder ( leje af bil ) til at opleve Island.
Dagene kan være som en rutsjebane - men vi går altid glad i seng !

___________________________________________________________________________________________________________

Første studiesamtale

Efter to uger I Húsavik, fik vi vores første studiesamtale.
Her fik vi snakket om, hvad vi oplever i klinikken, vores fokusområder, indsats, udfordringer og tanker omkring forløbet. 
Derudover fik vi positivt feedback på de første to ugers klinik, der blandt andet indebar "det er hyggeligt, fint og dejligt, at I er her". Vores kliniske vejleder er norsk, hvilket gør det let for os at snakke sammen. 
Vi aftalte efter mødet en snakke sammen igen - inden at vi skal videre til Myvatn. 

Anden studiesamtale

Efter to uger i Þórshöfn havde vi inden vi skulle hjem en samtale med vores vejleder dér, Anna Lilja. Hun var en af de mennesker vi har mødt som kan snakke dansk, så det var rigtig dejligt. Hun synes det havde været positivt at have os der, men var lidt bekymret for om vi følte at vi havde fået noget ud af det, da patienterne er få. Der var 3 ansat på klinikken og alle var rigtig søde til, at få os med til de ting der nu engang var at lave. 

Tredje studiesamtale

Vi kom efter en måned til byen Mývatn hvor vi skulle være i 3 dage. Da vores ophold dér var meget kort havde vi bagefter en kort samtale om, hvad de lavede på klinikken, og vi fik holdt os beskæftiget med dét der var at lave. Om tirsdagen var det 'store-vaccinations-dag', da næsten hele byen skulle ind på klinikken og influenza vaccineres, så vi er blevet stive i at give vacciner. De synes det var fint med et friskt pust i et par dage. Udover vacciner var der nogle besøg med børneundersøgelser. Efter de 3 dage tog vi tilbage til Húsavík som var den by vi startede i, hvor vi skulle være resten af vores ophold.

Fjerde studiesamtale

Idag er det sidste dag i klinikken. Vores vejleder slutter opholdet af med at sige at hun håber at vi har været glade for at være her og vi har lært noget. Hun ved godt at 8 uger i en relativ lille by er lang tid, og at læringsmulighederne er lidt begrænset. Vi bliver enige om, at vi har gjort hvad vi kunne, og vi er kommet så godt rundt omkring vores læringsudbytter, som det har været muligt. Alt i alt er det lykkedes fint. Hun ønsker os alt det bedste fremover og vi gør det samme til hende, og alle de andre søde mennesker/kollegaer, vi har mødt på vores vej.

___________________________________________________________________________________________________________
Studiedag og weekend

Vi brugte vores studiedag fredag på, at tage den første og eneste bus mod Goðafoss kl 10.23. Her brugte vi hele dagen (11:03-15:31), på at gå ved vandfaldet, se den smukke natur, spise mad på en cafe/bistro og kigge i deres lille shop. 
Vi var hjemme igen omkring kl 17.00. Godt vindblæste - men med en ubeskrivelig naturoplevelse i ryggen.

Om lørdagen tog vi til Saltvik Horsefarm kl 14.00. Vi startede ud med en 6.6 km lang gåtur dertil, da bussen ikke har et stop ved farmen. Hesteturen var ubeskrivelig smuk, hestene enorm søde. Vi efterlyste dog en bedre guide, til de kunder som ikke har prøvet at ridde før. Turen tog omkring to timer, med tølt og pas samt en lille fotopause. 

Søndag var vi både flittige og færdige :) 

___________________________________________________________________________________________________________

Rejsedag og Þórshöfn
Vi skulle til næste by mandag. Køreturen dertil tog omkring 2-3 timer, med et lille stop ved Tthe Wall". 
Byen er meeeeget lille, med 360 indbyggere, en enkel restaurant og supermarked. 
Sundhedshuset som vi skal arbejde i de næste to uger rummer; en sygeplejerske/paramediciner, en jordemoder og en sekretær. 
Der er et fast skema for ugen, så patienterne får opfyldt deres behandlingskrav. 

___________________________________________________________________________________________________________

Det vi læser
Vi læser begge to litteraturen til den første uge, introugen samtidigt med, at vi noterer de præparater vi introduceres for i klinikken. Disse slår vi op på Promedicin, for at læse om anvendelsen, virkningen, dosis, bivirkninger mm.
Endvidere har vi et lille projekt, hvor vi måler blodsukker, tager blodprøver mm. dagligt, for at se den aktuelle udvikling.

___________________________________________________________________________________________________________

Patientforløb (interview):


Islandsk sundhedssystem er statsligt finansieret, men samtidigt betaler brugerne for deres besøg. Hvad går pengene til?
Vi har interviewet en ansat i sundhedsklinikken i Þórshöfn. Interviewet var planlagt i forhold til fokusemnet og spørgsmålene passede derfor dertil. Nedenstående besvarer hvordan sundhedssystemet fungerer.

Personale; det islandske sundhedssystem er statsligt finansieret, men brugerne skal betale 1400 kr (DK kr 71 .-) for at have en kliniktid. Derudover skal de betale for den ydelse der gives, hvis det kræver medicin, kliniske værktøjer eller lignende.

UT; Hvordan foregår betalingen, og hvem/hvad går pengene til?

Personale; pengene går til staten. Det er et gebyr for at de har en kliniktid. Derudover skal de betale for den behandling de har fået.

UT; Hvor meget kan disse behandlinger løbe op i?

Personale; Patienterne kan som maksimum betale 24600 kr årligt (DK kr. 1451.-).

UT; skaber det ikke forskel i befolkningen, at alle ikke har den samme økonomiske kapital ? Vi tænker, om der ikke er nogle patienter som vælger behandlingen fra?

Personale; kliniktiden og behandlingen kan om året komme til at koste de 24600 kr. Hvorimod børn og unge under 18 år, pensionister samt de, som ikke kan arbejde, har et andet årligt maksimum. Her er tale om 16400 kr (DK kr. 967 .-)

UT; Okay.

___________________________________________________________________________________________________________

Beskrivelse af det sted vi skal være, samt fokusområde/ læringsudbytter:

I loebet af vores 8 uger paa Island skal vi rundt og bo/arbejde i 3 forskellige byer. Vi er lige nu igang i 2. by, og vi har begge
steder vaeret tilknyttet et Health Care Center hvor man varetager mange forskellige sundhedsopgaver. Byerne er smaa, og derfor maa faa sundhedsfaglige være stærk i de fleste sygeplejefaglige kompetencer. Vi udfoerer smaa opgaver lige fra rensning af saar, tager blodproever, maaler blodsukker, EWS‘er, lægger forbindinger og giver vacciner.

Vores primære opgaver paa vores ophold er dog, at tage paa hjemmebesoeg i hjemmeplejen og hjælpe med opgaver der. Samtidig bruger vi ogsaa tid i Sundhedsplejen og har med skoleboern og spædboern at goere.

Vores overordnede fokusomraader paa udvekslingsopholdet er, (derudover er der læringsudbytter under hvert fokusområde):

1)      Møder i det kommunale / lokale sundhedsvæsen mellem borgere, påroerende og sundhedsprofessionelle.

- At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn og social ulighed, og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom

- At deltage i samarbejde med pårørende

- At reflektere over teknologiers betydning for mødet fx dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK)

2)      Sammenhængende patient/ borgerforløb

- At få viden om det kommunale/lokale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt, nationalt

- At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster fx hospital, sygeplejeklinik, OPD (Out patient Departmen), ambulatorier, dagkirurgi, kirurgisk afdeling, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden

- At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient/borgerforløb, herunder også patientens/ borgerens oplevelse af dette

- At indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

- At arbejde med medicinhåndtering, herunder viden om rammedelegation

3)      Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge

- At arbejde med Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af sygepleje til udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge fx demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom, sygdom der kræver kirurgisk behandling og multisygdom

- At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

- At anvende og begrunde kliniske metoder - fx motiverende samtale, screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering og basale værdimålinger

4)      Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Boern og familier

- Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge herunde svangreomsorg, fødsel, helbredsundersøgelser og vaccinationsprogrammer (fra globale/WHO), nationale retningslinjer til kommunale indsatser og til lokal praksis)

- Ulighed i sundhed herunder refleksion over børns og familiers vilkår og muligheder for sundhed i lokalområdet

- Reflektere over mødet med familien, herunder betydningen af levekår, kultur, sprog og køn

----

Da det er svært at lave en studieplan fra uge til uge, da vi ikke vidste hvad ugerne ville bringe i de forskellige byer, før vi ankom, har vi hele tiden undervejs haft fokus på ovenstående fokusområder og læringsudbytter, og har gjort vores aller bedste for at komme hele vejen godt omkring dem, med de muligheder vi havde til rådighed. Nedenunder står det meste af vores erfaringer med de forskellige fokusområder/ læringsudbytter. 

___________________________________________________________________________________________________________

Beskrivelse af 1. fokusområde:

En af de ting vi foerst lagde mærke til heroppe, var, at der er utrolig god tid til hver enkelt patient/borger ift i Danmark. Paa en dag hvor arbejdstiden officielt er 7-8 timer, har vi oplevet, at der max har vaeret 4 eller 5 hjemmebesoeg. Dertil skal det ogsaa nævnes, at der sagtens kan være langt mellem patienterne, da byerne er smaa, og de fleste hjemmebesoeg foretages paa ´the Country Side´. Saa en koeretur paa over en time til en enkelt patient er ret almindeligt.

Holdningen er, at det er billigere, at tage koereturen selvom den er lang, end det er, at patienten/borgeren skal indlægges, saa derfor tager man koereturen og hjemmebesoeget.

Paa hjemmebesoegene skal mange have hjælp til at tage et bad, der bliver tjekket op paa medicinen, der skal nogle gange laves medicindosering, og ellers maaler man blodtryk, blodsukker og nogle gange SAT. Men det mest essentielle ved et hjemmebesoeg er, at man snakker med borgeren. Der er utrolig god tid til kommunikationen her. Man sidder som minimum i en halv time og snakker sammen, og alle byder paa kaffe eller noget andet at drikke. Der er mange borgere som ikke har brug for et decideret hjemmebesoeg, men ´bare´ en at snakke med, saa en stor del af sundhedsfagliges arbejde paa Island, bestaar i at drikke en kop kaffe og bare hoere om hvordan det gaar.

Mange bor sammen med deres familie. Det er ikke unormalt paa landet, at boern bor sammen med deres forældre, og ofte har de ogsaa selv boern. Saaledes, at man bor tre generationer sammen. Derfor er de paaroerende ogsaa meget engageret, naar der er en i familien der er syg.

Vores opfattelse af islændinge er, at de tager alting meget stille og roligt. De har massere af tid og alting ´gaar nok´. Saadan er det ogsaa ift sygdom og andres sygdom.

___________________________________________________________________________________________________________

Beskrivelse af 2. fokusomraade:

Et af fokusomraaderne for os er, at vi skal reflektere over de begrænsninger og muligheder der er, for et sammenhængende patient/borgerforloeb. Man kan sige, at vi er lidt udfordret paa dette omraade, i og med, at vi skal flytte en del rundt i loebet af de 8 uger vi er her. Paa den maade bliver det lidt svært at foelge en patient igennem et forloeb. Tilgengæld har de sygeplejersker der arbejder her til daglig, rigtig gode muligheder for, at foelge deres borgere.

Man kan mærke paa sygeplejerskerne, at de oprigtigt bekymrer sig for borgerne. Mange af dem giver kram til borgerne naar de ankommer, istedet for ´det almindelige haandtryk´ som vi oftest ser derhjemme. Dette giver ogsaa borgerne en anden tryghed, og det giver besoegene en en mindre formel tone.

___________________________________________________________________________________________________________

Beskrivelse af 3. fokusområde:

De fleste islændinge vi har mødt på vores vej i hjemmesygeplejen og senere i konsultationer på klinikken kæmper med diagnoser som forhøjet blodtryk og diabetes. Mange af dem er ældre og derfor møder vi dem oftest i deres eget hjem, hvor vi snakker med dem og foretager værdimålinger, som generelt er blodsukkermåling og blodtryksmåling, på denne måde kan vi være med til, at holde øje med om deres sundhedstilstand er stabil eller om den er forværret. Igennem vores samtaler med borgerne og deres familiemedlemmer, kan man også følge med i hvordan deres generelle helbredstilstand er. 

Vi har mødt en mand, der boede på en gård sammen med sin kone og deres fælles børn og børnebørn. Han var blevet diagnosticeret med demens, og den blev desværre hurtigt forværret. Konen og børnene havde svært ved hele situationen, og det var samtidig hårdt, fordi alle hverdagens pligter samt den ekstra omsorg som manden krævede, var opslidende i længden. De ønskede at han kom til at bo i byens afsnit for demente mennesker, hvor der var omsorg og opsyn med ham hele tiden. 

Sygeplejerskerne prøvede at 'overtale' manden og få ham til at indse at det var bedre for ham, at der var nogle der kunne drage omsorg for ham i døgndrift, for ikke at fratage ham hans autonomi forsøgte man sig meget med motiverende samtaler. Han var ikke meget for det, men efter opdordring fra flere sygeplejersker der var vant til at komme i hjemmet, samt læger og hans egen familie, sagde han til sidst ja til at prøve det og kom på besøg på afsnittet. I sidste uge besøgte Helle afsnittet for demente, og så, at han nu var fast beboer og virkede mindre forvirret og mere rolig. Det var dejligt at se, da han i sit eget hjem havde mange ting at forholde sig til, og havde svært ved at falde til ro. 

___________________________________________________________________________________________________________

Beskrivelse af 4. fokusområde:

I Danmark tilbydes alle børn at være en del af det nationale børnevaccinationsprogram, hvor man bliver vaccineret når man er: 3 måneder, 5 måneder, 1 år, 1 år og 3 måneder, 4 år, 5 år og 12 år. Derudover tilbydes piger vaccination mod livmoderhalskræft.

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil gå sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

Mht. vaccinationsprogrammet, ligner Danmark og Island meget hinanden, da Island kører det samme program. En dag var vi med på byens skole, hvor pigerne på omkring de 12 år fik vaccinationer mod livmoderhalskræft. Det er nemlig blevet almindeligt at gøre det på Island nu. 

Island har ligesom i Danmark et program for børneundersøgelser i alderen 0-5 år. Undersøgelserne og vaccinationerne er med til at give børnene de bedst mulige betingelser for en sund udvikling. De forebyggende helbredsundersøgelser sker i alderen 6 uger og op til barnet er 5 år gammel. Ved hver undersøgelse vurderer lægen, om barnet er i trivsel, om det udvikler sig som forventet ift. sin alder.

Ved lægeundersøgelsen bliver barnet målt, vejet og får målt omkredsen af hovedet. Resultaterne bliver sat ind i en kurve, der bliver tegnet for barnet, og det konkluderes at barnet er i trivsel, hvis højde og vægt følger bestemte kurver afhængig af fødselsvægten. Barnets udvikling bestemmes ved "milepæle", der skal være nået ved helbredsundersøgelserne. Lægerne siger, at barnet er alderssvarende udviklet, hvis barnet har nået disse milepæle. Milepælene er kun retningsgivende - nogle børn vil være hurtigere udviklet end andre.

I skolen bliver alle børn et par gange om året tilbudt en samtale med skolens sundhedsplejerske, hvor hun/han følger op på, hvordan barnet har det generelt, der bliver stilt spørgsmål såsom hvor mange timers søvn barnet får, om de spiser morgenmad, og de tager fiskeolie (det går de meget op i på Island), om de føler de har nogen venner, hvordan de har det derhjemme og om de går til nogle fritidsaktiviteter.

Derudover bliver de målt, vejet og får lavet en synstest. De går meget op i, at hver enkelt barn har det godt, og hvis de vurderer at barnet har mere på hjerte, tager de sig tid til det og vi har også oplevet, at sundhedsplejersken foretager hjemmebesøg, hvis det har været nødvendigt. Sundhedsplejersken har bl.a. gjort det hos et barn der havde mistet en forælder, og derfor følte sig meget alene og ikke havde nogen at snakke med. Det er vores opfattelse, at der bliver gjort meget for børns og familiers sundhed og trivsel. 

___________________________________________________________________________________________________________

Sygeplejerskens funktion
Vi har netop afsluttet vores sjette uge på Island, og har beskæftiget os med alt fra spædbørn til ældre patienter, hvor vi er blevet inddraget i de praktiske opgaver sygeplejerskerne udfører.
Vi ser begge at sygeplejerskernes faglighed sættes på prøve, da deres arbejdsopgaver er begrænset. Sundshedsklinikken(HSN) vi er tilknyttet er udfordret af antallet af patienter, deres boligbeliggenhed, antallet af professioner på klinikken samt patientantallet. Vi har diskuteret sygeplejerskens funktion og ser at en af de vigtigste opgaver sygeplejersken besidder er at få kendskab til patientens aktuelle problemstilling, hvilket primært opnås vha. kommunikation med patient og pårørende inddragelse.
Hovedsageligt bidrager sygeplejersken til, at potentielle problemstillinger hindres. At de opspores inden, at de udvikler sig til en konkret problemstilling. De bruges på mange områder som en sparringspartner for patienten - og ses dersom som en ven i kontrast til forståelsen af en professionel i Danmark.
Her kan det diskuteres om professionsidentitet og fagligheden er eksisterende? Men problemstillinger hindres, hvilket er argumentet på stedet.

Her billeder af blodprøvetagning på klinikken

En sygeplejeintervention
Med udgangspunkt i en patient med Haemochromatosis
Kort om sygdommen
Jernoverskud i kroppen der primært skyldes ophobning i leveren, pankreas, led, hypofysen og hjertet.
Den er primært arvelig betinget. Ses hyppigst først i alderen 30(mænd)-50(kvinder) år. Træthed, ledsmerter og smerter ses som symptom for sygdommen. 
Sygdommen påvises ved blodprøve samt lægeligkonsultation, hvor diagnosen stilles. 
Behandlingen er tapning af blod, der hyppigst sker når ferritin er ml 200-500 ug/l. Ligeledes bør pt forholde sig til sine kostvaner. Reducere indtaget af rødt kød, visse grøntsager som broccoli med højt niveau af jern samt alkohol. 
Ved tidligt behandling kan væskeophobning og vævsskader reduceres og hindres og herved vil prognosen ikke hindre pt i at nå en almen levealder. 

For at forberede patienterne på deres konsultation i klinikken, modtager de en sms med dato samt tidspunkt dagen forinden. Dette er for at hindre, at patienterne udebliver, hvilket tidligere har vist sig som et større problem for sundhedsklinikkerne i Island. Måske i kvag af, at det koster penge at gå til en konsultation og patienterne ligeledes, kan bo 30 min væk fra klinikken.


Sygeplejerskerne forbereder sig ligeledes på deres konsultationer, ved at gennemlæse patientens sygsomshistorik, relevante data, tidligere handlinger samt doktorens sidste notat. 
Hvis der her opstår tvivl omkring hvorvidt den planlagte sygeplejeintervention skal udføres inddrages en sparringspartner, der enten er en læge eller en anden sygeplejerske fra afdelingen. 

Intervention
Vi har en patient der kommer flere gange om året for at få tappet blod, da pt lider af Haemochromatosis (forhøjet indhold af jern i blodet). 
Sp tager i mod pt i venteværelset og henviser til et klinikrum med en briks samt relevant udstyr. Her henvises pt til at lægge sig på briksen, hvor sp pålægger et tæppe over pt. 
Sp spørger ind til pts generelle tilstand, helbred og humør. 
Pt vurderes som ok til at modtage behandling i form af aftapning af blod, for at hindre det store indhold af ferritin, jern i blodet. 

Sp klargør anlægning af blodaftapningspose med 600 ml volume, som blodet kan strømme ned i. Dette gøres ved at stoppe blodtilførslen til armen, desinficere samt finde blodåren. Nålen indsættes, fastsættes med tape og blodet løber i posen. Dette varer 15-20 minutter. 
I mens har sp og pt en samtale om vind, vejr, have, hus og sport. Det er almindeligt at kommunikation med pt'erne vægtes højt.

Når posen er fuld, afkobles nålen samt tapen og en vatbold samt tape påsættes. 
Sp holder denne på plads, så blodet stoppes og pt ikke oplever blod alle steder efterfølgende. 

Pt tilbydes herefter noget frugtjuice, for at balancere blodsukkeret. 

Sp informere pt om hvornår de næste gang skal ses. Evt. henvises pt til blodprøvetagning først.

Sp siger farvel til pt - og noterer herefter interventionen i deres IT system SAGA, som doktoren læser sammen med de evt. nye blodprøver. Samlet bidrager det til planlægning af en ny konsultation. 

Mere information omkring Hæmokromatose; 
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/blod/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/haemokromatose/

___________________________________________________________________________________________________________

1. Patientsituation:

Den ene dag var der hjemmebesøg ude på 'the country side'. Her skulle vi hjem til en mand der skulle have hjælp til at tage et bad, og have en motiverende samtale med ham. Manden var dement, men ville ikke væk hjemmegfra. Hans kone og børn tog sig så godt ad ham, som de kunne, men konen var også godt oppe i årene, og det sled meget på hende. Hjemmesygeplejen havde flere gange tilbudt at manden kunne komme med tilbage til byen og flytte ind på et demensafsnit hvor han kunne få den ro og omsorg som han havde brug for. Sygeplejerskerne havde på skift haft en godt samarbejde kørende med de pårørerende og flere gange forsøgt sig med at få 'overtalt' manden. Uanset hvad så ville han ikke. Men med tiden og med mange samtaler lykkes det til sidst. Og en dag vi var på besøg i demensafsnittet på centeret så vi ham igen. Han var flyttet ind, og han virkede meget mere rolig og veltilpas end de tidligere gange vi havde besøgt ham i eget hjem. Dette var en rar oplevelse der gjorde indtryk, fordi der samtidig med motiverende samtaler blev lagt vægt på hans autonomi, og man med tid og god tålmodighed til sidst opnåede hvad der var det bedste for alle parter.

___________________________________________________________________________________________________________

Medicinhåndtering:

På sundhedsklinikken foregår medicinhåndteringen noget mere 'løs', end hvad man ser hjemmefra. 

De har en etage, som fungerer som et hospitalsafsnit, hvor patienterne der har brug for at være opsyn, kan blive indlagt. Deres medicinrum har kode på døren, men døren står det meste af tiden åben for alle. Når man skal dosere medicin om morgenen, foregår det uden handsker, at en sygeplejerske, som den dag, både havde ring, ur og neglelak på.

Al dokumentation foretages i hånden, og der skal skrives hele 3 forskellige steder hvad der er ordineret og doseret. Afdelingssygeplejersken fortalte, at hun ofte glemte at skrive det alle 3 steder, hvilket naturligvis er et problem, for hvis det eksempelvis kun skrives ned ét sted, så kan man hurtigt blive i tvivl om patienten rent faktisk har fået den medicin der er ordineret. Når dette sker, skal der også bruges meget tid på at følge op på, om medicinen er givet, og i værste fald kan det ske, at patienten får medicin 2 gange, hvis en sygeplejerske er i tvivl, eller kun ser et sted, hvor det ikke er noteret om patienten har fået medicin idag.

Denne dokumentations metode er lidt forældet, da vi hjemmefra er vant til elektronisk dokumentation. På denne måde kan alle slå op i systemet hvordan medicinenskemaet ser ud, og om patienten har fået medicin idag.

___________________________________________________________________________________________________________

Billede af deres medicinrum på centeret i Húsavík - der hvor vi brugte samlet 5 uger. Man kan se at deres dokumentation foregår i hånden. Medicindoseringen foregår uden handsker. 

Billede af HPV-vacciner. På Island er det en del af vaccinationsprogrammet for piger, at de i skolen bliver vaccineret mod HPV. (Livmoderhalskræft).

I Thorshavn bliver der taget blodprøver hver tirsdag. Efterfølgende udtages plasmaet og begge dele bliver sendt til analyse i Akureyri via post, som er den nærmeste storby. 

I Húsavík går de op i at forhindre teenagegraviditeter. De har denne 'dukke', som hver teenagepige i 9. klasse får med hjem. Den kan programmeres således at den vågner jævnligt, den græder, den skal skiftes og skal have mad. På denne måde får man et billede af hvordan det er at være forældre, og sundhedsplejersken mener, at det er med til at påvirke unge mennesker, til at passe bedre på omkring graviditeter.

Standard undersøgelsesrum i Húsavík på Health Care centeret.

 ___________________________________________________________________________________________________________

Hvad vi læser undervejs:

The Tidal Model of Mental Health Recovery and Reclamation: Application in Acute Care Settings 
af Barker, P.  pp. 171 - 180.  Udgivelse: Informa Healthcare, USA  (2010) Bind/volume: 31

Motivational interviewing to improve self-care for patients with chronic heart failure: MITI-HF randomized controlled trial. Patient education and counseling. 
af Creber, R.M.  pp. 256 - 264.  Udgivelse: Patient Education and Counseling  (2016) Udgave: 2, Bind/volume: 99

Recovery - et flydende begreb? 
af Hansen, J.O.  pp. 73 - 79 Udgivelse: STOF - Tidsskrift for Stofmisbrugsrådet  (2017)

Det gode besøg - for borgeren med demens og deres pårørende, når bostedet er et plejehjem 
af Huus, B.; Bruun, P.  pp. 58 - 60.  Udgivelse: Vård i Norden  (2014) Udgave: 4, Bind/volume: 34

Hvordan virker telemedicin? Fra en instrumentel til en relationel teknologiforståelse 
af Olesen, F.; Frich, B.H.
pp. 25 - 36.  Udgivelse: Gallerhorn - Tidsskrift for professionsstudier  (2015)Bind/volume: 20

Redaktør: Søren Gytz Olesen

Fortællingen om skizofreni som en hjernesygdom og behovet for et nyt paradigme 
af Ringer, A.  pp. 1 - 23 Udgivelse: Narrativt Forum  (2014)

Lægemiddelregning 
af Bek, S.; Bjeld, B.; Olsen, I.  (2015)


Afkod akademiske artikler
 
af Christensen, P.H.  (2017)
Fire artikeltyper, side: 29 - 34 (af Christensen, P.H.)

Hvidbog i Multisygdom 
af Frølich, A.; Olesen, F.; Kristensen, I  (2017)
Polyfarmaci ved multisygdom, side: 45 - 49 (af Christensen, M.B. og Christensen, H.R.), Multisygdom - hvad er problemet?, side: 27 - 34 (af Larsen, F.B.), Kap. 1: Multisygdom er en udfordring for både borger, sundhedsvæsen og samfund, side: 17 - 19 (af Brostrøm, Søren)

Videnskabelig teori og metode. Fra idé til eksamination 
af Henricson, M.  (2014)
Kvantitative undersøgelsesdesign og stikprøver, side: 121 - 124 (af Billhult, A. og Gunnarsson, R.)


videnskabelig teori og metode. Fra ide til eksamination4
 
af Henricson, M.  (2014)
Informationssøgning, side: 97 - 111 (af Karlsson, E.K.)

Farmakologi - Hånden på hjertet 
af Olsen, I.; Hallin, S.P.  (2016)
Hovedgruppe N, side: 436 - 453, Hovedgruppe N, side: 459 - 466
2nd Ed.,

Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi 
af Rassmussen, J.L.  (2013)
Epidemiologiske design, side: 109 - 112 (af Hornnes, N.)

Basisbog i medicin og kirurgi 
af Schroeder, T.V; Schulze, S.; Hilsted, J.; Gøtzsche, L.  (2016)
Geriatri, side: 765 - 769 (af Rønholt, F.)

Psykiatribogen - Sind - krop - samfund 
af Skårderud, F.; Haugsgjerd, S.; Stänicke, E.  (2011)
side: 80 - 88

Sygdomslære - Hånden på hjertet 
af Viborg, A.L.; Torup, A.W.  (2013)
Nervesystemet, side: 377 - 380 (af Torup, L. og Torup, A.W.)

Basal epidemiologi og statistik 
af Vilstrup, D.L.  (2014)
Epidemiologi og statistik, side: 88 - 109 (af Vilstrup, D.L. og Bennick, B.)

Experiences of self-blame and stigmatisation for self-infliction among individuals living with COPD 
af Anne-Grethe Halding Cand. san, RN (PhD student)

Scannede materialer:

Demenssygdomme 
af Hasselbalch, Steen & Stokholm, Jett

Pårørende til personer med demens 
af Jakobsen, Rita og Homelien, Siri

Sundhedsfremme og forebyggelse 
af Jensen, Bjarne Bruun

Oplevelsen af demens 
af Kitwood, Tom

__________________________________________________________________________________________________________

Hvis du overvejer udveksling på Island.

Vær opsøgende - i de små byer sker der meget lidt, da indbyggertallene er små, og dermed er der også få patienter

- Hav tålmodighed - der går mange timer hvor man ikke har så meget at lave, igen fordi der er 'mangel' på patienter, det er også nogle gange svært at følge med, da meget af plejen går på at snakke med patienterne, og hvis man ikke snakker islandsk, så er man lidt udfordret

- Tag litteratur med i klinikken - der er ofte ventetid, og det er gavnligt at have noget fornuftigt med, man kan foretage sig

- Island er rigtig smuk, og der er meget at se, i de små byer er offentlig transport ikke imponerende, det er derfor meget gavnligt med kørekort

- Spring ud i tingene - de få ting der er at lave, får man lov til at være med til, hvis man spørger om man må være med til noget, får man ikke et nej

- Brug tiden fornuftigt - når der ikke sker noget, kan man evt. øve sig i at tage blodprøver på andre, anlægge PVK og lignende

Muligheder i et lille lokalsamfund

- Hver nysgerig og prøv byens forskellige cafeer og evt. deres stambar. Her er der rigt med muligheder for at knytte bånd med lokale samt andre rejsende.

- byen har ofte lokale aktiviteter. Undersøg hvor og hvornår det foregår og du vil opleve sammenhold og fællesskab i en ny dimension.

- I den tid jeg har været i Husavik har jeg både været i svømmehallen, gået til yoga mandag og torsdag, været i deres hotpot flere gange ugentligt samt prøvet deres fitnesscenter. Se dig omkring, hvis du søger aktiviteter. 

- de lokale er ofte rigtig hjælpsomme med at guide dig rundt på Island, arrangere lift til seværdigheder eller byerne omkring. Dette er glimrende da det dels sparer dig tid - men ligeledes penge, da det offentlige sjældent kører og priserne for at leje en bil er store.

- medbring altid en vandflaske, papir, varmt tøj og noget til blodsukkeret - det er ikke altid at der er mulighed for at gå til købmanden.

- vær dig selv og slap af. Tingene er ikke så kompliceret som i storbyen. Nyd tiden!

__________________________________________________________________________________________________________

 

Helles evaluering af ophold:

Idag er det sidste dag på klinikken, inden jeg skal hjem i nat. Det har været 8 uger fyldt med en masse oplevelser og rutsjebaneturer. Der er mange ting man ikke kan forberede sig på, og som man må tage som det kommer. Alle jeg har mødt på min vej har været utrolig søde, hjælpsomme og imødekommende. Samtlige vejledere og andre sygeplejersker og læger jeg har haft kontakt med, har været rigtig søde til at involvere mig, fortalt passioneret om deres arbejde og lært fra sig på den bedste måde.

De har været søde til at forklare alting, stoppe op og lytte til spørgsmål, og generelt bare fået mig til at føle mig rigtig godt tilpas som studerende. Internationalt set minder Island meget om Danmark, så lige mht forskellige sundhedsvæsner, har forskellen ikke været så stor. Tilgengæld har det været gavnligt og udfordrende på den gode måde, at prøve at udøve sin profession på fremmedsprog, og skulle interagere med patienter som man ikke kan kommunikere med sprogligt. 

Det er en god idé at udfordre sig selv sprogligt, specielt hvis man på sigt drømmer om at arbejde internationalt. Udveksling er en virkelig god livserfaring at have med sig og man lærer samtidig meget om sig selv under opholdet, ifølge min mening.

Jeg har forsøgt at komme godt rundt omkring mine læringsudbytter heroppe og jeg synes det er lykkes. Der er få ting som fx FMK, som man ikke har arbejdet med, da det ganske enkelt ikke er noget man praktiserer på Island. Men så har man haft god mulighed for at arbejde med andre ting, som bl.a. at deltage i samarbejde med pårørende og have god tid til hver enkelt borger/patient. Det har været dejligt at opleve, at der er god tid til borgerne her, og se hvilken forskel det gør på borgerne at de føler sig hørt. 

En ting jeg synes var ærgerligt var, at man ofte ikke havde så gode muligheder for, at følge med i et sammenhængende patient/borgerforløb. Byen jeg har ophold mig mest tid i er lille, og derfor bliver mange borgere 'sendt til' den nærneste storby Akureyri, når diagnoserne eller behovet er lidt større. 

En ting jeg var meget overrasket over var medicinhåndteringen. Jeg har fulgtes med mange forskellige sygeplejersker på hjemmebesøg i løbet af min tid her, og ofte var medicindosering en del af opgaven hos borgeren. Ingen sygeplejerske jeg har været med har brugt handsker, og det var ikke noget de havde med i tasken. Jeg begyndte selv at have ekstra handsker med i lommen når jeg skulle nogen steder, da man i Danmark lægger stor vægt på at bruge handsker til alting. Det er ikke en særlig stor bekymring på Island. 

Jeg har haft rig mulighed for at arbejde med sundhedsplejerske og jordemoder, både på skolerne og som spædbarnskontrol i de forskellige klinikker. Det er dejligt, da det jo også var et stort fokusområde i denne klinik. 

Jeg har fået tilegnet mig god viden omkring sundhedsydelser og vaccinationsprogram de praktiserer her (kan læses om under fokusområde 4). Jeg synes ikke jeg har oplevet ulighed i sundheden, da de familier jeg har mødt undervejs, har haft samme levekår.

Jeg synes det nogle gange har været lidt udfordrende at skulle opfylde læringsudbytterne, da der ikke er så mange patienter /borgere. Men overordnet set vil jeg sige, at det er lykkedes. 

Som opsummering vil jeg sige, at jeg synes, at man skal tage på udveksling hvis man er nysgerrig og man både gerne vil opleve en masse og blive udfordret på en anden måde, end man kan blive derhjemme. Man udvikler sig meget når man er 'på dybt vand', hvilket man hurtigt kommer, når man står alene i et nyt land, med et fremmede sprog og en ny måde at håndtere tingene på. Personligt synes jeg, at det er fedt. Så til alle der er eventyrlystne og godt kan lide at udfordre sig selv - Tag på udveksling. Det er en oplevelse for livet. 

__________________________________________________________________________________________________________